Det går den gale vej, når det handler om den danske CO2-udledning, som bliver skabt gennem vores forbrug. Faktisk er det danske forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort i regeringens globale afrapportering til 63 millioner tons CO2, hvilket er 40 procent højere end den nationale danske udledning.

Klimarådet kommer i dag med en kritik af den danske indsats for at nedbringe det forbrugsbaserede klimaaftryk, og rådet finder det særligt bekymrende, at det offentlige klimaaftryk er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021. Det offentlige køber hvert år ind for mange milliarder kroner, og klimaaftrykket fra det offentlige forbrug var 16 mio. ton CO2e i 2021.

Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Mette Ranfelt er enig i kritikken:

- Det er bekymrende, at det tilsyneladende går den helt forkerte vej, når det handler om klimaaftrykket fra de offentlige indkøb. Særligt i betragtning af, at den tidligere regering lovede, at vi i 2021 ville få et klimamål for offentlige indkøb, som så aldrig er kommet. Der er store potentialer i forhold til at bruge den offentlige indkøbsmuskel som driver for en cirkulær omstilling. Et potentiale, som desværre i høj grad er uudnyttet i dag, siger Mette Ranfelt.

Behov for mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger

Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, men da hovedparten af det klimaaftryk udledes i udlandet, så fungerer 70 % målet ikke som en tilstrækkelig driver på området.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør sættes et nationalt mål for de forbrugsbaserede udledninger, som netop omfatter udledninger, som vores forbrug forsager i udlandet. Det samlede danske forbrugsbaserede klimaaftryk steg med 5 pct. fra 2020 til 2021.

- Det er tydeligt, at Danmark halter bagud, når det gælder nedbringelse af den CO2-udledning, som vores forbrug skaber i udlandet. Når vi køber tøj, fødevarer og elektronik, som er produceret i udlandet, så tæller CO₂-udledningen forbundet med produktionen ikke med i 70-procentsmålet. Derfor ser vi heller ingen politisk plan for at nedbringe denne enorme del af vores udledninger. Det er helt galt, siger Mette Ranfelt og fortsætter:

- Energistyrelsens Global Afrapportering bør forbedres, så der kan sættes konkrete, kvantitative mål på baggrund af data og målemetoder heri. Når lande som fx Sverige er i gang med det, så må det også kunne lade sige gøre i Danmark, siger Mette Ranfelt.

Ny gasudvinding kan svække Danmarks rolle som foregangsland

Klimarådet vurderer ligeledes, at den danske beslutning om at åbne for ansøgninger til ny produktion af gas i Nordsøen kan svække Danmarks troværdighed som grønt foregangsland.

Det skal ses i lyset af, at det Internationale Energiagentur (IEA) understreger et behov for ikke at udnytte nye olie-, kul- og gasforekomster, hvis Parisaftalens 1,5-gradersmål fortsat skal være inden for rækkevidde.

Biomasse tæller ikke med i Danmarks CO2-udledning

En anden ting som Klimarådet kritiserer er, at de store mængder træ som Danmark importerer for at brænde det af, ikke tæller med i afrapporteringen.

Dette skyldes at man fortsat bruger en model, der antager man i Danmark kun bruger restbiomasse, der ikke kan bruges til andet end at blive brændt eller efterladt i skoven. Dette antages at have nuludledning, ligesom i det nationale klimaregnskab. Men disse antagelser er usikre og snarere underestimerer end overestimerer biomassens klimabelastning.

Ny viden fra bl.a. KU har også udfordret disse tal, og fundet at næsten halvdelen (49%) af træet, der afbrændes til energiformål, er stammetræ, mens 19% er energitræ og kun 32% er restprodukter fra skovbrug. Desuden viser analysen at 87-90% af det danske forbrug af træ går til energiformål, og at en stor del af biomassen, der rapporteres, er af ukendt oprindelse.

Danskernes store forbrug af biomasse har også fanget opmærksomheden fra EU. Vores naboer er bekymrede for, om Danmarks høje forbrug af træbiomasse kan have en negativ indvirkning på skovressourcerne i EU.

- Vi anbefaler, at der bliver lavet en udfasningsplan for biomasseafbrænding i Danmark, som kan sikre en overgang til vedvarende energikilder som sol og vind, siger Mette Ranfelt.

Læs klimarådets notat på rådets hjemmeside.

alt
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver