Biodiversitet er også blevet en sag for virksomheder

Forummet satte blandt andet fokus på handel med og udbyttedeling af genetiske ressourcer, som er en af de tre grundpiller i Biodiversitetskonventionen.

For år tilbage kortlagde The Economics of Ecosystems and Biodiversity at op mod 50 pct. af omsætningen inden for farmaceutiske produkter stammer fra genetiske ressourcer. Også indenfor personlig pleje og kosmetik vil en stor del af ingredienserne stamme fra genetiske ressourcer.

For en del virksomheder har bevarelse af biodiversitet således direkte betydning for deres muligheder for at udvikle nye produkter. Bl.a. derfor valgte VKH, som er en medlemsforening i DI, at underskrive en Business Pledge, hvor de forpligter sig til inden for deres egne produkter og leverandørkæder at beskytte biodiversiteten og sikre fair handel med genetiske ressourcer.

Nagoya Protokollen, som er vedtaget under biodiversitetskonventionen i 2010 regulerer handel med genetiske ressourcer og den tilknyttede traditionelle viden. Kort sagt skal den skabe grundlaget for, at de virksomheder, som udnytter ressourcerne til nye produkter, deler udbyttet med de lande eller befolkningsgrupper, hvor eksempelvis planterne findes eller som besad den traditionelle viden, som kan være grundlaget for udviklingen af et nyt produkt.

Danmark var et af de første lande i verden til at implementere protokollen. Derfor er vi også et interessant samarbejdsland for de mange lande, som råder over ressourcerne og som også har implementeret protokollen.

Efter vi har diskuteret lovgivning, begrænsninger, muligheder osv. i mange år, er tiden nu kommet til at forsøge at etablere gode konkrete samarbejdsprojekter, hvor både virksomheder og lande får udbytte af det. Nogle få danske virksomheder har arbejdet med konceptet gennem mange år, men nu vil vi have det udbredt til andre områder.

Gevinst for begge parter

Et styrket konkret samarbejde mellem danske virksomheder på den ene side og for eksempel afrikanske lande elle lokalsamfund på den anden side kan give gevinster for begge parter.

Den danske virksomhed kan få adgang til nye ressourcer, de kan have bedre kontrol over leverandørkæden og de kan frigøre sig fra de traditionelle leverandører. For landet eller lokalsamfundet som de handler med, vil man få adgang til ressourcer, for eksempel i form af royalties, men det kan også være uddannelse eller støtte til andre formål, som de enkelte lokalsamfund vurderer at være væsentlige.

På selve FN mødet skal forhandles tekster og formuleringer – og det er vigtigt, at landene forpligter sig på at beskytte biodiversiteten. Men ABS og de konkrete samarbejder skaber de konkrete resultater: indtægtsgrundlag for lokalbefolkninger og nye produktmuligheder for danske virksomheder.

Til foråret tage en lille gruppe virksomheder til det sydlige Afrika for netop at opdyrke nye samarbejdsmuligheder.