Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder
Vildtvoksende græs, blomster, insekthoteller og fuglehuse – det er noget af det, som man kan opleve ved Haslev Kirke, der er en af 315 "Grønne Kirker" i Danmark.Lige inden for døren til gartnernes kontor står en cirka 75 centimeter høj firkantet træstolpe. Den er skåret skråt af i toppen og ovenpå sidder en messingplade med indgraverede navne.
Der er tale om en prototype på en ny og anderledes form for organisk ’gravsten’, der med tiden skal være et mere klimavenligt og prisbevidst tilbud til dem, der ikke ønsker et traditionelt gravsted.
Stolpen med messingpladen er blot et af en række initiativer, som stolt bliver vist frem af Haslev Kirkes gartnere Line Bahn og Martin Olsen samt kirkens præst Marie Rørbæk.
De to gartnere har en særlig interesse for biodiversitet og klima, og de har masser af ideer, som de glæder sig til at føre ud i livet omkring kirken.
Læs også: Naturen mangler plads - flere dyr og planter risikerer at uddø
315 grønne kirker med mange hektar jord
Haslev Kirke har siden 2009 været Grøn Kirke, og dem er der nu 315 af i Danmark. At være Grøn Kirke vil sige, at kirken har forpligtet sig til at gøre driften af kirken mere bæredygtig og grøn ”i taknemmelighed, omsorg og respekt for Guds skaberværk”.
Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordbesidder. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan kirkerne vælger at forvalte de i alt 11.000 hektar jord, som de råder over. 7.000 hektar forpagtes i dag væk til landbrug og skovdrift, mens resten er kirkegårde, præstegårdshaver m.m.
I Haslev Kirke har de ingen bortforpagtede arealer, men de råder over godt 35.000 kvadratmeter udendørsarealer, hvilket er relativt meget. Der er da heller ikke færre end otte gartnere ansat, hvoraf to dog også har ansvar for tre mindre landsbykirkegårde.
Haslev Kirkes gartnere Line Bahn og Martin Olsen fremviser eksempler på grønne områder med vilde blomster, insekthoteller og kvasbunker omkring Haslev Kirke.
Nye levesteder for fisk, frøer og fugle
Den fjerneste ende af kirkegården er et stort, åbent areal, der ender i en lav bøgehæk, som markerer grænsen mellem kirkegården og en rapsmark. I mange år er der ikke etableret nye gravsteder på arealet, når et gravsted er blevet nedlagt. De gravsteder, der er tilbage, ligger derfor spredt som små øer i landskabet flankeret af høje thujaer. Og som led i Grøn Kirke-initiativet har græsset fået lov at gro vildt på afgrænsede områder i organiske former.
- Den første sommer skulle vi lige forklare det. Men så lavede vi en gudstjeneste herude, og det tror jeg, at mange syntes, var næsten helt magisk, siger præsten Marie Rørbæk.
Det gælder for Haslev Kirke som for resten af landets kirker, at stadig flere vælger bisættelse frem for begravelse, og færre ønsker store gravsteder. Det betyder, at mere og mere udendørsareal som her kan anvendes til andre ting.
Det er tanken, at stedet skal omdannes til rekreativt område efterhånden som de resterende gravsteder bliver sløjfet. Med tiden er der planer om at lave en udendørs ’pop-op kirke’ og anlægge en lille sø, som kan opsamle regnvand og måske være levested for fisk, frøer og fugle.
Læs også: Mere natur vil også være med til at løse klimakrisen
Fuglehoteller og vilde blomster
I et hjørne af kirkegården står to høje trætårne med huller i og strækker sig meterhøje mod himlen. Ved første øjekast ligner det skulpturer, men Martin Olsen forklarer, at det er stærehoteller.
- Vi har haft en ornitolog ude og lave fuglehuse til alle de fuglearter, der er her, siger han.
- Desværre er der ingen stære i de der, men det kan der komme, tilføjer Line håbefuldt.
Et andet sted er der to lave volde, der løber langs et levende hegn af træer. Vilde blomster er skudt op på voldenes skråninger mellem græs, brændenælder, tidsler og nedfaldne efterårsblade. Her blander rød kløver, lyserød storkenæb og vellugtende aftenstjerne sig med lav ranunkel og almindelig akeleje.
Vild med vilje
Det summer af liv, men Martin Olsen fortæller, at det har taget lidt tid at få voldene til at se ud af noget. De er nemlig ikke anlagt af en havearkitekt. Jorden stammer fra byggeriet af en tilbygning, som kirken fik i 2020.
- I stedet for at få jorden kørt væk, kørte vi den her hen og smed en masse blomsterfrø, fortæller Marie Rørbæk.
På toppen af voldene løber en lille sti med nydeligt tætklippet græs som kontrast til skråningernes vildskab.
- Det er lidt det, der er pointen i det med at være ’vild med vilje’, siger Line Bahn og fortsætter:
- At vi næsten ikke gør noget, men vi gør lidt. Hvis vi ingenting gjorde, kunne det se ud som om, vi bare ikke gad gøre noget.
En grøn Bibel
For Marie Rørbæk giver det rigtig god mening at være Grøn Kirke i en kristen kontekst.
- Der er et sted Bibelen, hvor man kan læse det som, at mennesket er sat i verden til enten at være herskere over eller forvaltere af alt liv på Jorden. Som Grøn Kirke prøver vi at fokusere på, at vi er forvaltere mere end, vi er herskere. At vi har et ansvar over for naturen. Det er en kæmpeopgave – men også en gave.
Hun ser tænksom ud. Så siger hun:
- For nogle år siden blev der udgivet en grøn Bibel på engelsk. Den var trykt på grønt papir, og alle ’grønne’ udtryk var understreget. Der blev det meget tydeligt, at der eksempelvis i salmernes bog er så meget lovprisning af Guds skaberværk. Men det som om, vi har underprioriteret det i mange år. Vi beder for menigheden og for fred og retfærdighed. Men vi beder ikke så meget for skaberværket. Faktisk for lidt, synes jeg, men jeg tror, der er ved at ske en ændring.
Teksten er en redigeret udgave af Maja Plesners artikel i vores medlemsblad Natur & Miljø.