COP15: Kloden kalder Danmark
Livet på vores unikke grønne planet er i fare. Verdens lande afslutter netop nu forhandlingerne om en storstilet redningsplan. Men den mangfoldige natur i Danmark er også truet og kræver handling nu.En million arter er i fare for at forsvinde for altid fra Jorden. Alene i Danmark er omkring hver 5. art truet, og samtlige naturtyper er ødelagte i større eller mindre grad.
Moser, skovenge, heder, rigkær og skove udgør således ikke længere de levesteder, der sikrer arternes overlevelse.
Derfor kalder Danmarks Naturfredningsforening på øjeblikkelig politisk handling:
- I Danmark oplever vi et ekstremt politisk svigt, for vi har ligesom forskerne i årtier advaret mod tabet af natur, og vi har angivet løsninger. Nu skal vi se politisk handling, og en konkret og forpligtende rammesætning for naturen er nødvendig nu, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun forventer, at Folketinget og den nye regering som lovet vil tage fat på en naturlov, der med faste mål for naturens beskyttelse og forvaltning skal vende tabet af biodiversitet i her i landet.
Alvoren i den omfattende naturkrise har allerede fået flere lande - blandt andre Costa Rica, Norge, Japan, Sydafrika, Bhutan - til at indføre bindende lovgivning for naturen.
Samtidig har EU besluttet, at 30 procent af EU's land- og havareal skal være beskyttet natur, mens 10 procent deraf skal nyde streng beskyttelse.
Naturen skal have førsteret
Men Danmark tøver, selvom vi er det land i Europa med den mindste og den ringeste natur.
Biodiversitetskonventionen
- FN's Biodiversitetskonvention blev underskrevet på topmødet i Rio i 1992 af 150 af verdens lande
- I alt 196 lande er i dag tiltrådt FN’s Biodiversitetskonvention.
- Målet er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.
- I Canada skal landene nu vedtage en ny ramme og nye globale mål frem mod 2030, der skal afløse de nuværende Aichi-mål, der besluttede i 2010.
- Danmark har, ligesom mange andre lande, massive problemer med at opfylde målene.
Heller ikke det faktum, at Danmark gennem FN’s Biodiversitetskonvention har forpligtet sig til at stoppe tabet af biodiversitet, har hidtil for alvor ændret den politiske kurs herhjemme.
- Tabet af biodiversitet er mindst lige så alvorlig som klimakrisen og det kræver omfattende ændringer af måden, vi bruger det danske areal på, hvis vi skal komme i mål, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun mener desuden, at en stor del af den beskyttede natur, Danmark har, skal være strengt beskyttet.
- Det indebærer blandt andet, at vi ikke længere skal producere træ, kød, fisk og honning i naturen, men give plads til at insekter, pattedyr, vilde blomster osv. kan udfolde sig frit.
I dag består næsten halvdelen af de beskyttede Natura 2000-områder på land af landbrug, skovbrug eller bebyggelse uden et tilstrækkeligt naturindhold.
Samtidig er det først i år blevet forbudt at bruge blandt andet sprøjtegifte i de naturbeskyttede §3- områder.
Og så fiskes der fortsat i vid udstrækning med ødelæggende bundslæbende redskaber i beskyttede havområder.
Plads, plads og atter plads
En ny rapport fra Biodiversitetsrådet slår fast, at kun få procent af naturen er reelt beskyttet.
Det understreges, at naturen skal have meget mere plads i Danmark, hvis tabene af naturen skal stoppes.
- Det kræver en omstilling af det danske samfund, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Der er et entydigt behov for mere areal af høj kvalitet, hvor biodiversiteten er beskyttet. Det kræver en stærk retlig ramme. Samtidig har vi behov for at afklare, hvornår biodiversitetsindsatser reelt er forenelige med andre formål, lød det fra Biodiversitetsrådets formand Signe Normann tidligere i december i år.
De nærmere konsekvenser af biodiversitetskrisen kendes ikke til fulde.
Men forskere peger på, at hvis vi fortsat destabiliserer økosystemernes funktionalitet og ødelægger arternes levesteder, så er det et spørgsmål om tid, før vi vil opleve et økologisk kollaps.
Arter forsvinder:
- Tabet af biodiversitet er irreversibelt. Vi kan ikke få arter, vi mister, tilbage.
- Nye arter vil med evolutionens hjælp se dagens lys. En proces der i gennemsnit tager 2 millioner år.
