Dansk Folkeparti vil svække naturbeskyttelsen
I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger. Det skal nu være slut, hvis det står til Dansk Folkeparti.Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det et fundamentalt angreb på naturbeskyttelsen i Danmark.
Dansk Folkeparti vil nu med et beslutningsforslag fjerne Danmarks Naturfredningsforenings mulighed for selvstændigt at rejse fredningssager.
Foreningen rejser i dag syv ud af ti fredningssager, men hvis Dansk Folkepartis forslag vedtages af folketinget, vil der stort set ikke blive rejst fredninger af natur og kulturhistoriske værdier i fremtiden:
- Størstedelen af alle fredninger bliver kun foreslået og gennemført, fordi Danmarks Naturfredningsforening rejser fredningsforslagene. Hvis vi ikke længere har retten til selvstændigt at foreslå fredninger, vil det betyde en massiv svækkelse af naturbeskyttelsen i Danmark. Det vil stort set være slut med naturfredninger i fremtiden, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Danmark har mindst beskyttet natur i Europa
Der er i forvejen ikke meget beskyttet natur i Danmark. Hvis vi sammenligner os med alle andre lande i Europa, indtager Danmark bundplaceringen.
- Danmark er i forvejen det land i Europa, som har mindst beskyttet natur. Og i en tid, hvor naturen er i voldsom tilbagegang, vil det være et voldsomt skred i den forkerte retning, hvis Folketinget svækker naturbeskyttelsen. Det vil samtidig være i konflikt med de grønne toner, som ellers lyder fra et flertal af folketingets partier, siger Maria Reumert Gjerding.
Fredninger er den mest varige og stærkeste beskyttelse af natur og landskaber, som vi har i dag.
Skriv under: Sig nej til at svække naturbeskyttelsen i Danmark
Naturen mister sin stemme
I 1937 gav den socialdemokratisk landsfader og naturven, Thorvald Stauning, Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå et naturområde fredet. Naturen og almenvellets interesser skulle tilgodeses, så kommuner, stat og lodsejeres kortsigtede interesser ikke alene skulle afgøre beskyttelsen af naturen.
Skagens Gren, Møns Klint, Mols Bjerge, Råbjerg Mile og Himmelbjerget er blandt de fire tusind fredninger, som siden 1937 er gennemført.
- Vi har et unikt og velfungerende fredningssystem. Kommunerne, staten og Danmarks Naturfredningsforening kan rejse en fredningssag sammen. Men vi har som organisation ingen indflydelse på, om en fredningssag gennemføres. Det beslutter de lokale fredningsnævn, hvor både kommune og stat direkte er repræsenteret med en uvildig dommer for bordenden, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Vi kan altså kun foreslå fredninger, men ikke selv beslutte dem. Vi er blevet givet retten til at foreslå fredninger, for at sikre en part til entydigt at varetage naturens interesse. Hvis vi mister den ret, vil naturen ikke længere have en stemme i fredningssystemet, og det vil gå helt konkret betyde mindre fredet natur i fremtiden.
Deler gerne retten til fredninger
Ud over at foreslå, at Danmarks Naturfredningsforening ikke længere selv skal kunne foreslå en fredning, vil Dansk Folkeparti give andre grønne organisationer ret til at slutte sig til en fredningssag, når den altså vel og mærke først er rejst af kommune eller stat.
Danmarks Naturfredningsforening ser gerne, at andre grønne organisationer tager del i fredningsarbejdet. Allerede i dag samarbejder Danmarks Naturfredningsforening ofte med relevante grønne organisationer, f.eks. Friluftsrådet, når de har interesser i en konkret fredning.
I samme boldgade ønsker Dansk Folkeparti også, at der sikres en bedre inddragelse og information til lodsejere forud for, at fredningssager rejses. Det er Danmarks Naturfredningsforening positiv over for, og har allerede gjort det til en forholdsvis fast procedure at holde et dialogmøde inden fredningssagen rejses i fredningsnævnet.
Læs mere om den demokratiske fredningsproces
Skriv under for at bevare naturen
Vil du heller ikke have, at politikerne svækker beskyttelsen af naturen?
Fakta om fredninger
- Thorvald Stauning gav i 1937 civilsamfundsorganisationer mulighed for at rejse fredningssager. Det gjorde han ud fra den begrundelse, at der skulle sikres en part i fredningssystemet, som udelukkende varetog naturens interesse.
- Siden 1937 er der gennemført ca. 4000 fredninger. Heraf er 378 fredninger egentlige biodiversitetsfredninger - dvs. fredninger, der beskytter konkrete arter.
- Danmarks Naturfredningsforening kan kun foreslå fredninger. Beslutningen om fredninger træffes af repræsentanter fra kommune, stat og en uafhængig dommer i de lokale fredningsnævn.
- Syv ud af ti fredninger var sandsynligvis aldrig blevet gennemført, hvis foreningen ikke havde haft mulighed for at forslå fredninger til fredningsnævnene på eget initiativ. Det gælder f.eks. kendte naturområder som Skagens Gren, Brorfelde Observatoriebakke og de op imod 3000 år gamle helleristninger ved Madsebakke på Bornholm.
- Afgørelser fra Fredningsnævnet kan altid påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der består af en juridisk formand, to landsdommere samt fire politikere.
- Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur.
