De helt almindelige ’spisefisk’ er ikke så almindelige længere
Netop nu kan du stemme på, hvad der skal være Danmarks nationalfisk. Men det danske hav er slet ikke så fyldt med fisk, som det var engang. Forstå hvorfor, og hvad du skal spise i stedet.Måske har du selv prøvet det. At tage på fisketur og komme hjem med stort set ingenting, selvom du husker, at du tidligere har kunnet trække godt med torsk, sild og makreller op.
Eller at gå tur på havnen, som for 15-20 år siden var fyldt med små fiskekuttere, men hvor du i dag kun kan få øje på lystbåde.
Lige kan du stemme om, hvad der skal være Danmarks nationalfisk. Men der er blevet væsentligt færre fisk i havet omkring Danmark.
Det er ikke kun noget, erhvervs- og lystfiskere mærker. Ifølge en undersøgelse er der 80 procent færre sild i den vestlige del af Østersøen i dag end i 1991, og 86 procent færre torsk end i 1980 i den østlige del af Østersøen.
Torskebestanden i Kattegat er kun 10 % af, hvad den var i 1970’erne. Selv i nyere tid er vores største og vigtigste fiskebestande svundet voldsomt ind og er nu kun en brøkdel af, hvad det engang var.
Helt skidt står det til med ålen, som er kritisk truet.
-Mange af de fisk, vi kender som helt almindelige spisefisk, er kun en skygge af de bestande og mængder, der var tidligere. Der er flere fisk, vi faktisk ikke kan tillade os at fange som tingene er lige nu, siger Morten Rosenvold Villadsen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Ålen er fisket (næsten) væk
Ålen er kritisk truet, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. I dag har den en historisk og alarmerende lav bestand.
Antallet af glasål, de helt unge ål, er siden 1980 faldet med 98 pct. ved de europæiske kyster. Og ifølge DTU Aqua står fiskeri for 50 procent af ålens menneskeskabte dødelighed.
Ålen har en meget speciel livscyklus. Den starter i Sargassohavet, hvor æggene klækkes til små larver. Med Golfstrømmen føres de langsomt mod Europas kyster – en rejse, der typisk tager op til tre år. Her ankommer de som gennemsigtige glasål, der enten bliver i kystzonen eller søger op i vandløb. Her vokser de gennem flere år til de såkaldte gulål.
Når de er fuldvoksne, forvandler de sig til blankål og begiver sig på den lange tilbagefærd over Atlanterhavet for at gyde i Sargassohavet.
Det er stadig ikke lykkedes nogen at avle ål i fangenskab. De ål, man kan købe fra opdræt i dag, eksisterer, fordi man har fanget de små glasål ved den europæiske atlanterhavskyst og transporteret dem til ål-farmene.
Men det er bestanden af glas-ål alt for skrøbelig til, og derfor bør al fiskeri af ål stoppe.
- Ålen er blevet fisket alt for hårdt, og man har ikke været god nok både i Danmark og i Europa til at passe på den her fisk. Levestederne, åer og søer på land er blevet ødelagt, og fiskeriet er stadigt ikke bæredygtigt. Når en art er kritisk truet, så burde man i det mindste stoppe med at fiske den, siger Morten Rosenvold Villadsen.
Udover fiskeri er ålen også truet af tab af levesteder. De vådområder, som for 150 år siden dækkede en fjerdedel af Danmarks areal, er i høj grad blevet drænet eller forurenet væk. I dag er kun 4 procent af arealet vådområder. Det er kritisk, fordi ålen trives med helt bogstaveligt talt at vandre fra havs til lands og finde passende åløb og søer, hvor den spiser.
Ålens lange generationstid på 20-30 år gør, at bestanden er lang tid om at genopbygge sig, når den først er blevet lille. Selv hvis ålen viser en stabil fremgang over flere år, så er der desværre meget lang op til, at bestanden har det godt, og man vil kunne fiske bæredygtigt på den igen.
Bundtrawl, overfiskeri og iltsvind presser torsken
Den dystre sandhed er, at torskebestanden flere steder er stort set kollapset. Det skyldes primært overfiskeri, bundtrawl og iltsvind.
I vores indre danske farvande og Østersøen er alt målrettet fiskeri efter torsk lukket - og selv lystfiskere må ikke fange torsk.
I modstrid med eksperternes anbefalinger har Danmark dog stadig en bifangstkvote for torsk i Kattegat, hvilket betyder, at jomfruhummerfiskere frit kan fortsætte med at fange torsk og torskeyngel, som trawl efter jomfruhummer har en stor risiko for bifangst af.
Mange års intense fiskeri af torsken har vist sig ikke kun at have gjort et indhug i torskebestanden. Det har også gjort et indhug i størrelsen på selve torsken.
En undersøgelse har nemlig vist, at de torsk, der fanges i dag i Østersøen, er meget mindre end de torsk, man fangede for f.eks. 50 år siden. Torskene bliver simpelthen ikke større, fordi vi har fisket de største og stærkeste, og rent genetisk er torsk nu altså en mindre art, end den plejede at være.
Bundtrawl presser også torsken indirekte. Torsk lever nemlig hovedsageligt af småfisk og bunddyr tæt på kysten. Bundtrawl, altså fiskeri med tunge net, jernplader og kæder, der skrabes over bunden, ødelægger altså nogle centrale fødemuligheder for torsken, ligesom det ødelægger levesteder.
De smådyr og bunddyr får det endnu sværere, når havet er ramt af iltsvind. Får bunddyrene ingen ilt, dør de, og så har torskene mindre at leve af.
Samtidig er der langt færre stenrev og ålegræsenge, hvor vi ved, torskeynglen lever og bliver ’opfostret’.
Fra sildegilde til tom Østersø
Engang havde enhver kystlandsby på Bornholm sit eget røgeri, hvor man kunne købe sild i forskellige afskygninger, fanget fra de enorme sildestimer langs kysterne. I dag kan du stort set ikke få fingrene i en sild på Bornholm, der ikke er importeret fra andre farvande.
Sildebestanden i den vestlige del af Østersøen gået ca. 80 % tilbage siden 1991. Derfor anbefaler forskerne at stoppe fiskeriet her, indtil bestanden igen er bæredygtig. Også i Skagerrak og Kattegat er sildebestandene pressede.
Det er overfiskeri, der presser sildebestandene. Et vildt eksempel på, hvor meget sildebestanden har forandret sig, blev beskrevet for nylig af norske forskere.
Sild bliver ret gamle – op til 25 år - og de har en kollektiv hukommelse internt i en population, der gør, at de år efter år foretager de samme rejser for at gyde og spise bestemte steder.
Men i den norske undersøgelse fandt man ud af, at en sildepopulation var begyndt at gyde nogle helt andre steder, end de havde gjort i årevis. Forskernes konklusion var, at sildenes kollektive ‘hukommelse’ var ødelagt af overfiskeriet, fordi der er gjort så stort et indhug i populationen.
- Det burde ikke være forbrugernes ansvar at vælge bæredygtige fisk fra sunde bestande i supermarkedet, men så længe at man politisk ikke regulerer fiskeriet bæredygtigt, så kan det være en jungle for forbrugerne at vælge på en måde hvor sildene kan siges at være bæredygtige, siger Morten Rosenvold Villadsen havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. .
Makrel
Makrellen er en pelagisk fisk, som lever højt i vandet og derfor ikke påvirkes direkte af bundtrawl på samme måde som torsk og fladfisk. Samtidig er den hurtigvoksende, hvilket gør den mere robust over for fiskeri end mange andre arter.
Dog har der været diskussioner mellem de nordeuropæiske lande omkring fordelingen af makrelkvoterne, da flere makrelbestande bevæger sig mod nord i takt med varmere havtemperaturer. Her er der risiko for overfiskeri, hvis ikke kvoterne tilpasses og deles ansvarligt.
Lige nu er situationen, at flere af de nordiske lande overfisker makrellen. Siden 2010 er der ifølge WWF hvert år blevet fanget omkring 40 % flere makreller, end forskerne har anbefalet. Det har fået bestanden til at falde markant og bragt den ned på et niveau, hvor den risikerer ikke at kunne gendanne sig.
4 tips til at spise fisk skånsomt:
- SPIS FRA BUNDEN AF FØDEKÆDEN. Når du spiser mad fra havet, så er det ofte en god idé at spise fra bunden af fødekæden. Tang, muslinger, østers, krabber og små stimefisk kan gendanne bestanden relativt hurtigt. For din egen skyld, så er der også et hensyn at tage i forhold til, at er der flest miljøfremmede stoffer og tungmetaller, jo højere op i fødekæden du kommer. Seafood fra bunden af fødekæden er eksempelvis tang, krabber, muslinger, østers og stimefisk som tobis, ansjos, sardiner, sild, makrel og brisling.
- SPIS MED OMTANKE FOR, HVORDAN FIKSEN ER FANGET. Kig på indpakningen, eller spørg i supermarkedet eller hos din fiskehandler, hvordan fisken er fanget – gå efter passive redskaber som garn, ruser og tejner. Disse er langt mere skånsomme for havbunden end aktive redskaber, der bliver slæbt over havbunden som f.eks. bundtrawl og bundskrabere.
-
SPIS EFTER CERTIFICERINGSMÆRKET. Start med at spørge efter fisk med certificeringsmærket ’NaturSkånsom’.
Der er mange forskellige certificeringsordninger, men de fleste er desværre ikke garanti for, at fisken både kommer fra bæredygtige bestande OG er fanget med skånsomme metoder.
Der findes dog ét certificeringsmærke, som man kan gå efter, nemlig det statslige mærke ’NaturSkånsom’. Dette sikrer, at fisken er fanget med skånsomme redskaber fra sunde bestande, og at den er fanget kystnært af mindre fartøjer. Desværre er mærket ’NaturSkånsom’ ikke så udbredt i butikkerne, og kan derfor være svært at finde.
- UNDGÅ HELT VISSE ARTER. Nogle bestande er så hårdt pressede, at det allerbedste man kan gøre er helt at gå uden om dem. Det gælder bl.a. ålen, som er på IUCN’s liste over kritisk truede arter på linje med bjerggorillaen og tigeren. Også den danske bestand af torsk i Østersøen og Kattegat samt dansk stenbider er på et kritisk lavt niveau og bør helt undgås.
