Claus Dalskov har en fast rute. Den går gennem skoven og undervejs stopper han præcist 15 gange. Ved alle stop har han en opgave. Han tjekker, om det foder, som han lagde ud tre uger tidligere, er spist. Hvis det er, så skal der fyldes op.

Claus Dalskov fodrer sorte egern, men ikke for at mætte dem.

- Ved at holde øje med, om egernene spiser af foderkasserne, kan vi også holde øje med, hvor de opholder sig og bevæger sig hen, forklarer Claus Dalskov, der er frivillig i Danmarks Naturfredningsforening på Langeland.

Sammen med andre frivillige holder Claus Dalskov styr på i alt 70 foderkasser. En gang hver tredje uge om vinteren og hver femte uge om sommeren skal foderkasserne fyldes op og egernenes bevægelsesmønstre observeres.

Røde egern dominerer de sorte

Rødbrune er med sikkerhed den farve, som langt de fleste forbinder med arten egern. Men faktisk findes der også sorte egern. Efter 11.000 år som træernes konge, blev det sorte egern overrumplet på egen hjemmebane af det røde egern.

Det røde egern har i vidt omfang overtaget de danske skove, parker og haver, men heldigvis findes der stadig åndehuller til det sorte egern. Et af dem er på Nordlangeland.

Fordi de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig. Generne for rød pels er stærkere end generne for sort pels. Derfor forsvinder den sorte farve i løbet af nogle generationer. I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne.

- Det er os mennesker, der har hentet det røde egern til Danmark og sat dem ud i naturen, som en konkurrent til den sorte stamme, som nu er ved at blive udkonkurreret, siger Bo Håkansson, der er biolog hos Danmarks Naturfredningsforening.

Der har tidligere været sorte egern på Langeland, men for syv år siden forsvandt de helt. Der var faktisk slet ikke egern tilbage på Langeland overhovedet - heller ikke røde.

Projekt Sort Egern

Det totale fravær af egern blev faktisk udgangspunktet for, at Langeland i år 2011 atter kunne blive levested for det sorte egern. For at sikre dets overlevelse gik Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Langeland Kommunen sammen om en redningsaktion: Projekt Sort Egern.

Aktionen gik ud på at indfange sorte egern på Sydfyn og sætte dem ud på Nordlangeland, hvor der ingen røde egern var. Det dannede udgangspunkt for, at de sorte egern begyndte at formere sig på Langeland.

Bo Håkansson stod for selve indfangningen af sorte egern tilbage i 2011. Ifølge ham er arbejdet for at bevare det sorte egern meget vigtigt:

- Vi har vænnet os til det røde egern i den danske natur, og de skal også have lov til at være her, men vi skal stadig værne om det sorte egern. Derfor skal de have en hjælpende hånd, for at bestanden af sorte egern kan bestå, siger han.

Derfor redder DN det sorte egern

  • Det sorte egern er en del af naturens oprindelige dyreliv
  • Når oprindelig natur og oprindeligt dyreliv, som det sorte egern, går tabt, er det væk for altid

En fredelig redningsaktion

For at sikre, at det kun var genetiske sorte egern, der blev sat ud på Nordlangeland, blev egernene undersøgt grundigt, inden da. Der blev taget blodprøver, og mens prøverne blev undersøgt, blev egernene sat i karantæne i en stor og fyldig voliere.

Da genetikken var slået fast, blev egernene transporteret til Nordlangeland, hvor de igen blev sat ind i en stor voliere for at vænne sig til den langelandske luft og for gradvist at tilpasse sig miljøet.

Bo Håkansson kalder aktionen for nødvendig:

- De røde egern spreder sig fortsat over hele landet. Derfor var det en nødvendighed at finde et sted, hvor der ikke var røde egern i forvejen. Mulighederne på Langeland var ideelle blandt andet fordi, vi vidste, at der tidligere havde levet sorte egern her, så levestederne var der.

Læs også: Ildsjæle kæmper for at redde hasselmusen

Egern projektet er en succes

Siden 2011 har bestanden af sorte egern oplevet en stille og rolig fremgang på Langeland i kraft af Projekt Sort Egern.

- I 2014 satte vi nye hunner ud for at øge den genetiske bredde i bestanden på Langeland. I dag er det svært at sige præcist hvor mange sorte egern, der bor på Langeland, men nok et sted mellem 55 og 75. I 2013 var der omkring ti, så det er en pæn fremgang, siger Claus Dalskov.

Håbet er fortsat, at de sorte egern spreder sig ud i alle afkroge af Langeland således, at der er skabt de bedste betingelser for at bevare og styrke det sorte egern. Det er Bo Håkansson er optimistisk overfor:

- Der findes jo lommer spredt rundt omkring i resten af Danmark, hvor det sorte egern findes og yngler, men de vil med tiden blive røde, og så er det godt, at der stadig er en bestand af helt sorte egern på Langeland.

Bliv medlem i dag - støt naturen for under 1 krone om dagen

Det har vi gjort for det sorte egern:

  • Indfanget og udsat sorte egern steder, hvor der er mulighed for at de kan formere sig uden at blive blandet med røde egern.
  • Løbende overvågning af bestanden på Langeland for at sikre dens trivsel og udvikling.

Fakta om egern

  • Er 19-24 cm lange, dertil kommer halen på også omkring 20 cm
  • Voksne egern vejer mellem 250 og 500 gram
  • Spiser primært nødder og koglefrø, men kan også hapse fugleunger
  • Parringen finder sted i februar – marts
  • Drægtighedstiden er en god måned
  • Føder typisk tre til seks unger, som kun vejer 10 gram hver, når de bliver født
  • Det sorte egern indvandrede til Danmark for omkring 11.000 år siden, sammen med træerne efter den sidste istid.
  • Det røde og sorte egern er samme art, og derfor kan de parre sig. Fordi den røde pelsfarve genetisk er stærkere end den sorte, vil de sorte egern forsvinde i løbet af få generationer.

Støt vores arbejde for egernet