Tørken får jorden til at slå sprækker og landmændene kan ikke få høstet nok græs til at fodre deres husdyr til vinter. Nu har EU’s medlemslande støttet, at biomasse fra brakmarker og bræmmer må høstes og bruges som foder i tørkeramte områder. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at høste nænsomt og sent:

- Det kan være en fordel for biodiversiteten, at plantedækket på brakmarkerne bliver høstet og fjernet som foder. Men det skal være så sent, at de fleste blomster er afblomstret, så ikke husdyrene tager fodret fra de vilde insekter og bier. Men høster landmanden sent og gør han det nænsomt, så kan dette være bedre end den sædvanlige afpudsning af brakken, hvor materialet får lov at blive liggende på arealet, siger Thyge Nygaard, agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Enorm husdyrproduktion kræver enorme mængder foder

Tørken rammer Danmark hårdt blandt andet fordi, der er en enorm husdyrproduktion. Hele 81 procent af landbrugsarealet bruges på at producere foder ikke til mennesker, men til husdyr. Slår høsten fejl, så rammer det hårdt. Der er dog ikke meget hjælp at hente udenfor markblokken og Thyge Nygaard vurderer, at mængden af foder fra brakarealerne vil fylde forsvindende lidt i fodertrugene. Brakken er nemlig stort set forsvundet.

- Vi vil selvfølgelig opfordre til, at landmanden nu tænker sig godt om og ikke spænder buen så hårdt med hensyn til foderforsyning. En løsning er blandt andet at få spredt husdyrbestanden mere og at dyrke mere græs. Det vil natur, klima og og miljøet vinde på siger Thyge Nygaard.

Mens hver fjerde undersøgte art i Danmark er truet på grund af mangel på levesteder, så er blandt andet fjordene i så ringe en tilstand at der nu ses iltsvind og iltsvind, der varer stadigt længere. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande. 62 procent af arealet er landbrug og det meste pløjes og sprøjtes.

Brakarealerne i Danmark

I en lang årrække blev brakarealerne i Danmark talt med som en form for naturareal og derfor behøvede ingen regering gøre noget ekstra for den danske natur.

Derfor gav det også naturen et alvorligt knæk, da daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen i 2008 gav tilladelse til, at brakken kunne pløjes op.

Derefter blev der sat plov i omkring 120.000 ha halvnatur, som ofte indeholdte de såkaldte §3-områder.

§3 er natur, der formelt set beskyttet af lovgivningen, men fødevaremyndighederne havde accepteret disse arealer som lovpligtig brak.

Efter massiv modstand fra grønne organisationer og almindelige borgere over den tabte natur lovede den daværende regering, at yde fuld kompensation for brakken – hektar til hektar.

Det løfte er dog aldrig blevet indfriet. Ganske vist blev der vedtaget at udlægge 50.000 ha randzoner, men som bekendt blev de hurtigt pløjet bort.