DN i fælles klimaudspil med KL og Landbrug og Fødevarer

Kommunerne skal spille en større rolle, når det handler om udtagning af lavbundsjord. Det er kernen i et nyt fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening, KL og Landbrug & Fødevarer.

De tre organisationer peger på, at indsatsen skal op i gear, hvis målene for klima og kvælstof skal nås.

Konkret peger parterne på, at der er behov for at styrke samarbejde på tværs af myndigheder og landbruget. Hovedaktørerne er kommunerne, som i forvejen spiller en central rolle i udtagning af landbrugsjord, og et korps af udtagningskonsulenter, som skal være opsøgende over for lodsejerne.

Klimagasser fra kulstofrig lavbundsjord udgør cirka en tiendedel af Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor spiller udtagning af disse jorde en helt central rolle i at indfri Danmarks mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Samtidig har udtagning og etablering af vådområder og minivådområder også vigtig miljøeffekt i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet, og en potentiel naturgevinst i form af nye, sammenhængende naturarealer.

- Et stærkt og velfungerende samarbejde er helt afgørende for at nå i mål. Vi må for alt i verden ikke ende i en situation, hvor forskellige myndigheder bruger 10 år på at planlægge projekter, der alligevel ikke kan lade sig gøre. Jordudtagning skal ske frivilligt og fornuftigt og kræver derfor meget høj grad af involvering af de pågældende jordejere helt fra start. Det viser al erfaring, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer

- Kommunerne har mere end 10 års erfaringer med at reducere kvælstof i vandmiljøet, som også kan bruges aktivt til at sænke CO₂-udslip fra lavbundsjorder. Ligesom erfaringerne kan sikre samspil med de andre indsatser, så vi samlet får mest værdi ud af projekterne. Udtagningen sker ikke af sig selv. Der er brug for, at nogen sikrer handling. Kommunerne har vist, at de kan løfte den opgave med de rette redskaber. Derfor er kommunerne centrale for at nå klima- og kvælstofmål, men det kræver, at vores rolle styrkes, siger Birgit Stenbak Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.

- For Danmarks Naturfredning er det vigtigt, at vi får sammentænkt indsatserne, så vi får mest muligt for pengene. Derfor er det blandt andet afgørende, at der kommer et samlende organ i form af en national styregruppe, som kan sikre fremdrift og sammenhæng mellem målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Du kan læse hele udspillet her på hjemmesiden.

De tre parter peger på fire konkrete indsatser for en klima- og miljøeffektiv jordudtagning.

1. Mere effektiv koordinering af indsatsen og sikring af fremdrift. Koordineringen og samarbejdet mellem aktørerne styrkes. Der skal etableres en national samt lokale styregrupper, som skal sikre optimale rammevilkår, fremdrift og involvering af alle relevante parter.
2. Kommunernes rolle skal styrkes. Der skal afsættes statslige midler til at styrke den kommunale udtagningsindsats. De sidste 10 år har kommunerne haft ansvar for at reducere belastningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet i ådalene ved at etablere vådområder. Denne indsats skal der bygges videre på, og den skal udvides til også at omfatte større lavbundsprojekter. Fremover forventes som noget nyt også en stigning i ansøgninger om mindre projekter, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre en hurtig kommunal sagsbehandling for at opnå nødvendige tilladelser til sådanne projekter i forhold til anden lovgivning – fx vedrørende beskyttet natur.
3. Etablering af en udtagningskonsulentorganisation. Der skal afsættes statslige midler til en udtagningskonsulentorganisation, der på tværs af ordninger for både CO2- og kvælstofreduktion kan levere den opsøgende og tidlige dialog med lodsejere, på samme måde som Oplandskonsulenterne arbejder med kvælstofindsatser allerede i dag. Udtagningskonsulenterne skal især have fokus på de mindre projekter, men kan efter anmodning fra de øvrige udtagningsaktører også spille en vigtig koordinerende rolle ved større projekter.
4. Rigtige redskaber og samtænkning af indsatser. De rette redskaber skal være til stede under planlægning og gennemførelse af projekterne – det gælder for eksempel tilskud til udgifter til projektledelse, jordfordeling samt køb og salg af projektjord til markedsværdi. Der skal også sikres kompensation for faktisk værditab, pulje til afværgeforanstaltninger og natur-tilskudsordninger finansieret af nationale midler.