Regeringens nye landbrugspakke tillader landbruget at bruge mere gylle og gødning og det vil skade naturen og risikerer at sætte de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø over styr. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der samtidig vurderer at pakken er i strid med EU's regler for miljøbeskyttelse.

- Det er et nytteløst forsøg på at rede krisen i landbruget, og det hjælper ikke de landmænd, der er i problemer. Til gengæld øger det forureningen, og politikerne gambler med de sidste 30 års indsats for et rent vandmiljø og rent drikkevand, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.
Landbrugspakken, som regeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative netop har stemt igennem i Folketinget, åbner op for, at landmænd allerede fra i år kan gøde mere.

Det vil lede til mere forurening af vandmiljøet, og det er et klokkeklart brud på EU's regler for miljøbeskyttelse, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.

Først ny regulering i 2019

- Vi hverken kan eller vil sidde stiltiende og se på, at regeringen ikke vil overholde EU´s miljøregler. Det er at kaste vrag på den danske befolknings klare krav om en god og velfungerende natur. Derfor går vi nu til EU med det, som vi anser som et klart brud på EU's miljøregler, siger Ella Maria bisschop-Larsen.

Danmark er det hårdest dyrkede land i EU, og vi har samtidig den ringeste natur. Nu vil man så forskubbe den i forvejen kritiske balance ved at tillade, at landbruget allerede nu åbner yderligere op for gødningshanerne og først langt senere indføre et nyt system for regulering af kvælstof i 2019.

Det er særligt det såkaldte Nitratdirektiv, Vandrammedirektiv og Habitatsdirektiv, som regeringens landbrugspakke helt tilsidesætter. Nitratdirektivet stiller krav om, at beskytte grundvandet og det øvrige vandmiljø mod nitratforurening fra landbruget. Vandrammedirektivet stiller krav om at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet allersenest i 2027. Habitatdirektivet kræver en gunstig bevaringsstatus af de internationale naturområder.

Usikre frivillige virkemidler

Pakken fjerner de såkaldte reducerede gødningsnormer, der i første omgang bliver erstattet med frivillige aftaler, hvor landmænd, hvis de vil, kan vælge at få økonomisk kompensation for at mindske udledningen til vandmiljøet. Først fra 2019 skal der indføres et system med såkaldt målrettet regulering, hvor nogle landmænd så skal gøde mindre, mens andre kan gøde mere.

Desværre er der i Danmark meget dårlige erfaringer med frivillige aftaler til at få reduceret kvælstofudledningen. Den tidligere VK-regering havde et mål om, at landbruget i 2009 skulle have lavet aftaler om 30.000 hektar randzoner mod en økonomisk kompensation. Desværre var der i 2008 kun lavet 700 hektar, og den frivillige indsats måtte afblæses.
- Vi aner reelt ikke, om de nye frivillige aftaler vil virke, og det går ikke i forhold til EU's regler for miljøbeskyttelse at melde ind, at man regner med, at noget måske vil virke. Det svarer til at melde ind, at vi er sikre på, at Danmark vinder VM i fodbold i 2018. Det er der jo som bekendt ingen garanti for. Der er også langt fra garanti for, at de frivillige aftaler kommer i stand. Her må naturen så betale prisen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Målrettet regulering uden sigte

Danmarks Naturfredningsforening er enige i, at målrettet regulering af kvælstof er nødvendigt, hvis Danmark i fremtiden skal leve op til målet om at reducere kvælstofudledning yderligere. Men desværre har man ikke i pakken valgt at bruge det såkaldte N-retentionskort, der viser, hvor stor nedsivningen af kvælstof i jorden og frem til vores vandmiljø er overalt i Danmark.

- Man har reelt givet sig selv bind for øjnene, når det handler om at finde ud af, hvor meget man kan gøde de enkelte marker uden at ødelægge vandmiljøet og drikkevandet. Det er sikkert dejligt bekvemt for politikerne, men hvis den ikke bliver målrettet, så ryger gevinsten jo ud med gødningsvandet – både for naturen og for landbruget. Det bliver simpelthen ineffektivt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Pakken hæver samtidig harmonikravet om 1,4 dyreenhed pr. hektar for svin til 1,7, hvilket betyder, at landmænd kan have flere svin på deres bedrifter med den samme mængde jord som i dag. EU's gennemsnit er i dag på 1,7 dyreenhed, men det danske krav for svin er sænket til 1,4, så Danmark kan have en undtagelse for kvægbrug på 2,3. Undtagelsen for kvæg risikerer med vedtagelsen af landbrugspakken at bliver underkendt af EU allerede fra senere i år, og det vil ganske enkelt slå økonomien i stykker for mange kvægbrug i Danmark.

alt
Lisbet Ogstrup
Landsbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 09
alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08