Sådan vurderer eksperter regeringens indsats for natur og klima
Det seneste folketingsvalg blev historisk grønt. Men hvordan er det gået siden, vi satte vores kryds? Vi har bedt fire eksperter om en evaluering af regeringens grønne indsats efter godt tre år.
Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet:
”Regeringen har leveret i forhold til det, der stod i forståelsespapiret om urørt skov og en række naturnationalparker. Det er besluttet, og processen er sat i gang. Vi skal dog huske, at udgangspunktet er, at vi ligger helt i bunden i Europa. Selv med den gode start er der stadig langt op til de andre lande i EU. I EU har alle lande besluttet, at 10 pct. af landet skal være strengt beskyttet natur og 30 pct. skal være natur. Det, der er vedtaget nu, udgør lidt over 2 pct., og en del af det var allerede designeret natur. Sammen med det natur, vi allerede havde, er der stadig en vej at gå. Vi kommer ikke helt i mål uden befolkningens opbakning, og det er en længere proces. Vi har været vant til at opdyrke alt, og produktionen er tidligere gået forud for alt. Derfor kan den debat, der har været i forbindelse med naturparkerne om de store dyr, og hvor store hegnene skal være, godt bekymre mig, fordi det fjerner fokus fra det væsentlige, nemlig at vi skal tage vare på vores natur og biodiversitet. Undersøgelser viser, at danskerne faktisk ønsker en mangfoldig natur, og derfor skal vi vende konflikten til en positiv dialog. Ellers kan jeg frygte, at vi mister den brede befolknings opbakning for at nå i mål.”
Er der en konflikt imellem at redde klimaet og passe på naturen og biodiversiteten?
”Nej, det er nonsens og en falsk præmis. Og jeg ville ønske, at vi kunne overkomme den misforståelse og forholde os til fakta. Klimakrisen kan slet ikke løses uden naturbaserede løsninger. At få mere natur og urørt skov er positivt for klimaet. En tredjedel af den globale opvarmning skyldes ødelæggelse af naturen, og den natur vi har hjælper med at optage den menneskabte udledning, så de to ting hænger sammen og skal løses samtidigt.”
Peter Møllgaard, formand for Klimarådet:
”Vi er stadig et stykke vej fra at nå de 70 pct. i 2030 (mål for reduktion af CO2-udledninger fastsat i Klimaloven). Der er sket en betydelig fremdrift, men det er ikke det samme som, at der er sket nok. Man er selvfølgelig gået efter de lavthængende frugter først, og i Klimarådets seneste statusrapport fra februar skrev vi, at regeringens indsats ikke har anskueliggjort, at vi når det. Der er sket noget siden da, men der er stadig mange fugle på taget. Det er ikke nødvendigvis nok at have en ambition om at nå det med det yderste af neglene og med et meget optimistisk skøn på, hvad effekterne af de forskellige tiltag bliver. Der er nødt til at være lidt at give af.”
Er du generelt skuffet eller positivt overrasket over regeringens indsats?
”På det spektrum ligger vi som klimaets revisor et sted midt i mellem. Vi mangler stadig en løsning på bl.a. landbruget og den tunge trafik. Ikke bare flytrafikken, men også skibe og lastbiler. Vi har anbefalet forskellige tiltag, og det er positivt, at vi nu har fået en aftale for industrien, men vi anbefaler, at landbruget også bliver omfattet, hvilket Folketinget snart skal tage stilling til. Hvis det ikke lykkes for landbruget at skaffe mærkbare reduktioner, skal andre sektorer levere endnu mere, og det bliver dyrere for samfundet. I forhold til den tunge transport har vi øjnene rettet mod EU. Det giver ingen mening med en ren dansk løsning, fordi transporten går over landegrænser, og de danske løsninger skal matche udlandets. Vores hovedanbefaling er at så meget som overhovedet muligt bliver elektrificeret. Det er langt mere effektivt end at køre på grønne brændsler, fordi man taber rigtig meget energi i fremstillingen af brændslerne. Vi taler meget om 70 pct.-målet i 2030, men jeg er faktisk ligeså optaget af det delmål for 2025, der hedder en reduktion på mellem 50-54 pct. Vi skal reducere med mere end en mio. tons drivhusgasser for at nå det, og det er stadig uvist, hvordan regeringen vil nå målet.”
Christian Ibsen, direktør i tænketanken Concito:
”Der er leveret en historisk stor indsats med brede og ambitiøse aftaler, og det skal både regeringen og Folketingets partier have ros for. Prisen for gode politiske aftaler betyder naturligvis, at vi nu står med et betydeligt arbejde med at gøre aftaler til virkelighed. Dét og så et målrettet fokus på de sektorer, hvor der udestår en betydelig indsats selv efter de sidste måneders aftaler, nemlig for landbruget, transportsektoren og vores forbrug generelt.”
Hvad er den vigtigste opgave regeringen står overfor?
”Jeg ville ønske, at det politiske fokus kunne blive flyttet væk fra tallene – fra de 70 pct. i 2030 – og til en vision, der favner hele samfundet. Det kræver så voldsomme ændringer, at hvis ikke visionen bliver forankret i hele befolkningen, kan det ikke lade sig gøre. Statsministeren siger jo heldigvis nu, at hun er grøn, før hun er rød. Det indebærer så, at hun i stedet for at tale om frygt eller begrænsninger skal vende fortællingen om til at være en positiv vision for et bedre samfund. Landbruget skal ikke være klimaskurkene, de skal være fremtidens klimahelte. Slagteriarbejderne skal sove roligt, for der vil også være masser af job i fødevareindustrien fremover. Og så skal vi tale om, hvordan vi uddanner vores unge mennesker i fremtiden. Hvilke nye uddannelser skal skabes for, at vi kan få et grønnere samfund? Der er brug for en revolution, og vi skal have alle med. Jeg synes, at vi under Corona-krisen så, at vi som samfund er utroligt gode til at tilpasse os, når vi kan se, at det giver mening. Den samme skal ske i forhold til klimaet. Og den omstilling skal statsministeren stå i spidsen for. På det mere konkrete plan frygter jeg, at vi støder ind i nogle flaskehalse. Vi mangler folk, der kan føre beslutningerne ud i livet – vores analyser siger 50.000 i 2030. Ingeniører til den tekniske del, faglærte og ufaglærte til den praktiske og embedsfolk, der skal levere rammerne. Det skal prioriteres. Hvorfor bruger vi ingeniører og 160 mia. på at lave nye motorveje, når det slet ikke er det, der er brug for?”
Carl-Emil Larsen, direktør i Danva:
”Det var første gang nogensinde, at en grøn og bæredygtig fremtid var det vigtigste for en regering, og alt er næsten nævnt i forståelsespapiret. Er der leveret på det hele? Nej, det er der ved Gud ikke, men samtidig tror jeg ikke, vi har haft en periode i nyere tid, hvor der har været så store udfordringer i hele verden med først pandemien og nu krig i Europa. Det har gjort, at noget af det, vi har drømt om, er blevet forsinket, og det bliver vi nok nødt til at acceptere.”
Hvad er din største bekymring?
”Jeg kunne ønske mig, at lovgivningen blev mere smidig, så man kunne arbejde på tværs af de forskellige sektorer. Så ville man f.eks. kunne hente energi ud af vores spildevand, der er lunkent og altså indeholder energi, men det kan vi ikke, som loven er indrettet i dag, og det er spild af ressourcer. Og så skal vi i mål med at beskytte de arealer, hvor drikkevandet dannes, og det kræver ny lov, så vandværkerne kan ekspropriere jord. Ingen tror længere på, at alle de kemikalier, vi bruger, ikke ender i vores drikkevand, og alle vil jo gerne have rent vand. Også om 30 år. Til gengæld vil jeg rose regeringen for, at den har fulgt vores anbefaling om, at vi nu analyserer for alle stoffer, der er brugt i Danmark og ikke bare mindst muligt.”
Fakta om klimaloven
I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov.
Formålet er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Endeligt mål er, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
I maj 2021 indgik regeringen med bred opbakning i Folketinget et delmål, der siger, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025.
Artiklen er skrevet af Anne Sofie Kragh og er også bragt i vores medlemsblad Natur & Miljø.
Hjælp naturen med din underskrift
Dyr og planter uddør hurtigere end nogensinde før. Og i Danmark er vi blandt de dårligste i EU til at passe på naturen.
Vi ønsker, at regeringen laver en ny naturlov, der sikrer mere natur i Danmark. Det vil redde truede arter og samtidig modarbejde klimakrisen og beskytte vores rene drikkevand.
Vil du støtte sagen?
