EU’s landbrugsstøtte skal drive grøn omstilling – ikke fastholde status quo

Når EU’s landbrugsministre i disse dage samles i Danmark, handler det ikke kun om støtteordninger, sammenhængskraft og konkurrenceevne. Det handler også om, hvordan vi bruger en tredjedel af EU’s budget – og om milliarderne skal bruges på at fastholde status quo eller drive en reel grøn omstilling af vores fødevareproduktion, der tager hensyn til de planetære grænser.

I dag går størstedelen af EU’s landbrugsstøtte stadig til direkte indkomststøtte - uanset hvordan, eller hvad der produceres. De skatte-euro understøtter i praksis en intensiv produktion, som belaster klima, miljø, dyrevelfærd, drikkevand og natur. Og som via et højt forbrug af antibiotika i staldene, bidrager til udbredelsen af antibiotikaresistens. De penge kan bruges meget klogere.

Det handler ikke om at tage støtten fra landmændene. De står i frontlinjen for både klima- og biodiversitetskrisen og er afhængige af stabile rammer, og EU’s støtteordninger kan for nogle være forskellen på, om regnskabet hænger sammen eller ej.

Sådan bliver landbruget en del af løsningen

Meget tyder på, at det går den forkerte vej

Opgaven for de europæiske landbrugsministre er at give dem den sikkerhed, men på en måde, hvor landmændene modsat i dag belønnes for de løsninger, samfundet har brug for. Når en landmand sikrer levesteder og fødegrundlag til insekter, fugle, padder og andet liv i det dyrkede land, tager jord ud til natur, undlader brug af pesticider og giver dyrene bedre vilkår, gavner det ikke kun produktionen, men udgør samtidig et væsentligt gode for hele samfundet.

Det er det også, når landmanden i højere grad dyrker mad til mennesker frem for foder til dyr og reducerer negative påvirkninger af dyrevelfærd samt miljø- og klimapåvirkninger forbundet med den animalske produktion. Problemet er, at det i dag sjældent kan betale sig for landmanden at være med i den nødvendige omstilling, og meget tyder på, at det kun går i den forkerte retning.

Vores anbefaling er klar: Den direkte indkomststøtte skal gradvist udfases over de kommende CAP-perioder (en periode for EU’s fælles landbrugspolitik) og erstattes af betaling for dokumenterede grønne og dyrevenlige resultater, der kommer samfundet til gode.

Dyrene skal også have det bedre

Hovedparten af hektarstøtten i Danmark går til de største landbrug - ca. 5-6.000 landbrugere. Vi foreslår derfor også at give mulighed for, at små landbrug kan tilgodeses gennem en såkaldt multiplikationsfaktor, så de får en højere støttesats. Det vil skabe mere liv på landet med nye jordbrugere, der investerer i planteproduktion til mennesker, og giver dyrene bedre vilkår.

Nye, mere bæredygtige fødevareværdikæder – herunder plantebaserede produkter – skal have den samme politiske opbakning, som animalsk produktion har haft i årtier. Og hvis direkte støtte fortsat kobles til husdyr eller husdyrprodukter, skal der fremover stilles krav til markant bedre forhold for dyrene.

Fem vilde fakta om den danske produktion af dyr

Hvis ministrene vil, kan EU’s landbrugsstøtte blive en motor for grøn omstilling og en investering i en mere robust fødevareproduktion. Hvis de ikke handler, risikerer vi, at endnu en milliardstøtteordning ender med at undergrave de mål, EU selv har sat for klima, natur og dyrevelfærd.

Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at vise vejen. Den chance bør ikke forspildes.

Naturen har for lidt plads

60 procent af Danmarks areal er landbrug. Det gør Danmark til et af de EU-lande, hvor landbruget fylder mest.

I gennemsnit er 26 procent af landarealet i EU under plov.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et landbrug i balance med naturen, miljøet og klimaet.