Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, SMVdanmark, CEPOS, KRAKA og CONCITO sender i dag en fælles presbold mod politikerne: Landbruget skal ikke friholdes fra en pris på drivhusgas, ellers vil den pris resten af samfundet skal betale for at udlede CO2 blive væsentligt højere.

Det vil betyde tab af konkurrenceevne for danske virksomheder og deres medarbejdere, lyder opråbet fra de seks organisationer. Du kan læse hele den fælles udmelding nederst i artiklen.

Den fælles udmelding kommer dagen før den længe ventede Svarer-rapport, som kommer med en model for en CO2-afgift for landbruget.

Her kan du læse, hvorfor de seks organisationer har valgt at gå sammen om det fælles opråb:

Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening:

Landbruget er den branche, der med afstand får mest statsstøtte og samtidig betaler færrest grønne afgifter, på trods af sin store negative påvirkning af klimaet og miljøet. Politisk skal det være slut med at favorisere landbruget. Vi skal have en høj drivhusgasafgift, der ikke er lagt an på specifikke teknologier og som ligestiller landbruget med resten af samfundet. Ellers er det industrien, vores virksomheder, helt almindelige danskere og ikke mindst vores natur og vandmiljø, som står med regningen fra landbrugets forurening.

Otto Brøns-Petersen, Analysechef i Cepos:

De klimamål, politikerne har opstillet, er en kæmpe økonomisk udfordring for landbruget. Men det vil kun gøre den grønne omstilling dyrere for det danske samfund, hvis landbrugets udledninger pålægges en lavere pris end andre. En eventuel kompensation til erhvervet bør ske på en anden måde end ved en lavere pris, og landbruget bør fritages fra det nuværende særloft over drivhusgasudledningen.

Jakob Brandt, Administrerende direktør i SMVdanmark:

For dansk erhvervsliv er det afgørende, at vi alle bidrager til den grønne omstilling gennem en CO2-afgift. Det er den eneste måde vi i fællesskab kan muliggøre bæredygtige og omkostningseffektive grønne investeringer

Ulrik Beck, Cheføkonom i Kraka:

En CO2-afgift på landbruget er den billigste måde for samfundet at sætte fart i landbrugets grønne omstilling. Alle andre betaler allerede for deres klimapåvirkning. Nu er tiden kommet til at få landbruget med.

Ulrich Bang, Underdirketør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv:

I Dansk Erhverv er vi ikke i tvivl: Selvfølgelig skal der også indføres en klimaafgift for landbruget. Det er helt nødvendigt, hvis Danmark skal indfri klimamålene på den mest effektive måde. Resten af erhvervslivet har allerede fået pålagt en klimaafgift. Hvis landbruget som den eneste sektor ikke skal betale for sine udledninger, hvem skal så? Det vil ikke bare blive dyrere for alle danskere, det vil også svække resten af erhvervslivets konkurrenceevne, hvis transportsektoren og det øvrige erhvervslivet beskattes mere for at friholde landbruget.

Christian Ibsen, Direktør i Concito:

En afgift på landbruget handler om at støtte landbruget i sin udvikling også efter 2030. Det handler om de nødvendige nye klimaløsninger og reduktioner af drivhusgasser

Læs hele den fælles udmelding fra de 6 organisationer:

Opfordring til regeringen: Indfør en pris på drivhusgas, der ligestiller landbruget med resten af samfundet.

Landbruget står for godt en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger og er dermed en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling frem mod 2030, som endnu ikke er faldet på plads. Om lidt kommer den nedsatte ekspertgruppe med sine længeventede anbefalinger til, hvordan en drivhusgasafgift på landbrugets udledninger kan se ud – formentlig med præsentation af tre forskellige modeller.

Og her er det helt afgørende, at landbruget får en pris på at udlede drivhusgas på niveau med resten af samfundet, til at drive den grønne omstilling omkostningseffektivt. En rabat til landbruget vil betyde, at andre sektorer skal holde for og levere mere.

Analyser fra blandt andre CEPOS, Det Økonomiske Råd, CONCITO og Kraka peger på, at hvis landbruget friholdes fra en pris på drivhusgas, så vil den pris resten af samfundet skal betale for at udlede CO2 blive væsentligt højere. Det vil betyde tab af konkurrenceevne for danske virksomheder og deres medarbejdere.

Folketinget har allerede vedtaget en drivhusgasafgift for industrien, husholdningerne og transporten. Dermed er det reelt kun landbruget, der i dag er fritaget fra at betale for sine udledninger.

De øvrige sektorer har reduceret de billigste udledninger og yderligere reduktioner vil være dyrere. Derfor bliver det samlet set langt dyrere for samfundet at nå klimamålene, hvis ikke landbruget leverer sin del af opgaven.

En pris på at udlede drivhusgasser er det mest effektive virkemiddel, vi har. Det giver incitament til at vælge de billigste reduktioner først. Det har også den samfundsøkonomiske fordel, at det påvirker alle aktører og teknologier ens, modsat støtteordninger, der driver prisen på specifikke teknologier i vejret og gør det dyrere for samfundet.

Pengene rækker simpelthen længere, hvis den enkelte landmand har mulighed for selv at vælge virkemidler, fremfor at være tvunget ind i specifikke støtteordninger. Det skaber også lige konkurrence mellem virkemidler og dermed incitament til udvikling af innovative løsninger. Ved at favorisere specifikke teknologier går man desuden glip af vigtige synergieffekter for blandt andet kvælstof og biodiversitet, som arealbaserede tiltag har.

Hvis der er politisk ønske om at begrænse et indkomsttab i landbruget ved prissætning af erhvervets drivhusgasudledning, kan det tilgodeses gennem tilbageførsel af provenu. Tilbageførslen bør ske på en måde, som ikke væsentligt svækker incitamentet til at begrænse udledningerne.

Og vi tror på dansk landbrugs innovationskraft og evne til at omstille sig på lige fod med resten af samfundet. Vi skal have et stærkt landbrug, der udvikler fremtidens grønne løsninger, som opererer inden for planetens grænser og fortsat leverer mad til millioner af mennesker.Så kære regering: Indfør nu en drivhusgasafgift, der ligestiller landbruget med resten af samfundet, så vi kan levere på de klimamål, som I har sat.

alt
Emil Nielsen
Pressechef