Når flagermus jager insekter i det åbne land, bruger de træerne på digerne og andre levende hegn som ledelinjer i det ellers nøgne landskab af marker.

Men det kan være sværere for flagermus at navigere og finde mad idag end for bare få årtier siden.

Træer og andet natur på digerne mistede nemlig deres beskyttelse i Naturbeskyttelsesloven i 2004, hvor digerne overgik til Museumsloven.

- Træerne på digerne er lovløse på trods af, at det har taget naturen 150 år, 200 år eller mere at danne hule træer og dybe furer i barken. Når træerne forsvinder, forsvinder der også levesteder for dyr og insekter, der i forvejen ikke har mange steder at tage hen ude i landbrugslandet, siger Jan Pedersen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Beskyt naturen på digerne

I dag er naturen på digerne ikke beskyttet. Når du skriver under på kampagnen støtter du forslaget om at beskytte naturen til gavn for flagermus og mange andre arter i det åbne land.

Færre træer skader flagermus

Når der bliver færre træer i det åbne land, kan det skade flagermusenes evne til at navigere og finde mad. Det siger Julie Dahl Møller, der er biolog med speciale i flagermus.

- De fleste arter flagermus flyver langs levende hegn og andre lineære strukturer, der kaster flagermusenes skrig tilbage, så de kan orientere sig og jage. Men når bevoksningen på ledelinjerne fjernes, mister de deres funktion for flagermusen, siger hun og tilføjer:

- Hvis større, gamle træer fældes, kan flagermusene i værste tilfælde miste deres yngle- og overvintringssted.

Læs: Bredøret flagermus fik sit levested lagt i rør

Svært for flagermus at finde levesteder

Flagermus kan også bo i træerne i digerne. De bruger hulrummene i de gamle, store træer til at sove om dagen og til at gå i hi over vinteren.

Selvom landbruget i lang tid har fyldt over halvdelen af Danmarks areal, har markerne altid være omkranset af diger eller levende hegn med gamle popler og en masse krat og buske.

Når træerne først er fjernet er det mange års opbygning af liv, der forsvinder. Man kan plante nye, men der vil gå mange år, før træerne får samme værdi for flagermus og andre arter.

- Når flagermusene mister deres levested i gamle træer, kan det være vanskeligt for dem at finde et nyt. Og færre træer og levende hegn betyder også, at flagermusene må flyve længere mellem deres koloni og jagtområder. Derfor kan rydning af diger og læhegn samlet set føre til, at flagermusene får dårligere vilkår i Danmark, siger Julie Dahl Møller.

Hun påpeger også, at flagermusene flyver tættere på jorden, når de mister deres sædvanlige ledelinjer. Det gør dem mere udsatte i trafikken, hvis bevoksningen er tæt på en vej.

Læs mere om jord- og stendiger

alt
Jan Pedersen
Rådgiver naturklagesager og råstofplaner
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 39

Fem ud af 17 flagermusarter er truet

For mange af de danske 17 flagermusarter har tilpasningen til den voksende andel af by og landbrug været let. Flere arter har vænnet sig til byerne og bruger sågar bygninger som levesteder.

Læs om Danmarks truede flagermus

I takt med, at engene, hederne og overdrevene er blevet færre og markerne er blevet flere, er bevoksningen på sten- og jorddiger endnu vigtigere for flagermusene, end de var før.

Derfor kan det blive en katastrofe for biodiversiteten, at så mange diger i disse år bliver ryddet så hurtigt, som de gør.