Guide: Sådan spiser du fisk med omtanke til jul og nytår
De fleste vil gerne træffe bæredygtige valg, når der skal fisk på bordet til jul og nytår. Men desværre kan det være en jungle. Her er en guide til, hvordan du kan spise fisk med god samvittighed.Fisk bliver ofte fremhævet som en sund og klimavenlig spise, men vi får lige så ofte at vide, at havet og fiskene lider. Og netop til jul og nytår er der stor tradition for, at der skal fisk og skaldyr på bordet.
Vi vil have sild, fiskefilet og røget ål til julefrokosten og østers og torsk nytårsaften. Men er det overhovedet muligt at spise fisk med god samvittighed? Det vil vi forsøge at guide dig til.
De kølige vande omkring Danmark rummer nogle af verdens bedste spisefisk og skaldyr, som også er blandt de mest velsmagende og eftertragtede – især i udlandet. For vi eksporterer faktisk langt de fleste fisk, vi fanger i Danmark.
Men selvom udvalget i montren hos fiskemanden kan virke både omfattende og overdådigt, så afspejler det ikke virkeligheden under overfladen. For vores havnatur er presset.
Mange fisk er i kraftig tilbagegang
Årtier med kvælstofudledning fra landbruget, overfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber, forurening og ressourceudvinding har resulteret i, at kun 5 ud af 109 kystnære havområder i dag er i god økologisk tilstand, ligesom mange fiskebestande er i kraftig tilbagegang.
Havet har mere end nogensinde før brug for hjælp til at komme tilbage i balance. Det har adskillige både danske og udenlandske forskningsstudier dokumenteret gang på gang. Ud over den massive kvælstofudledning udpeges fiskeri med de såkaldte bundslæbende redskaber som en stor synder, da det både skader naturen i havet og påvirker klimaet.
Læs også: Sådan skader bundtrawl livet i havet
For når tunge trawldøre og trawlnet trækkes hen over havbunden, river de havbunden med dens planter og dyr op, og det gør det vanskeligt for arterne at leve, gyde, gemme sig og finde føde. Det betyder, at der bliver færre dyr og mindre mangfoldighed i havet.
Et nyt notat fra regeringens rådgivende organ, Biodiversitetsrådet, fastslår i en ny rapport, at hver gang et bundslæbende fiskeredskab trækkes hen over havbunden dør mellem 6-41 % af bunddyrene alt efter typen af fiskeredskab og havbundstype.
Omkring 42 % af det danske havareal, og cirka en tredjedel af det “beskyttede” havareal i Danmark bliver fisket aktivt med bundslæbende redskaber.
Læs også: Disse arter er særligt sårbare over for bundtrawl
Forbrugere i vildrede
Så hvad kan vi som forbrugere gøre for at hjælpe havet? Det kan nemlig være utrolig svært at navigere i, hvad der er rigtigt og forkert, når man som forbruger ønsker at træffe bæredygtige valg ved køledisken.
Nedenfor har vi samlet nogle gode råd, som kan hjælpe dig med at finde vej gennem junglen og inspirere til, hvordan du kan træffe nogle lidt mere bæredygtige valg, når der skal fisk og skaldyr på bordet til jul og nytår.
Læs også: Anna kæmper for bedre fisk til danskerne: - Vi bliver nødt til at passe bedre på vores hav
Stop bundtrawl i beskyttede naturområder
- Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv.
- Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.
- Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.
- Torskebestanden i Kattegat er kun 10 % af, hvad den var i 1970’erne. Mange af vores haj- og rokkebestande er stærkt reducerede eller helt forsvundet.
- I Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, er biodiversiteten langt bedre end i trawlede naboområder.
- Vi kæmper for, at bundtrawl skal forbydes i beskyttet hav. Og du kan støtte kampen med din underskrift.
5 gode råd til når du køber fisk
Gå efter fisk fanget med skånsomme redskaber
Kig på indpakningen, eller spørg i supermarkedet eller hos din fiskehandler, hvordan fisken er fanget – gå efter passive redskaber som garn, ruser og tejner.
Disse er langt mere skånsomme for havbunden end aktive redskaber, der bliver slæbt over havbunden som f.eks. bundtrawl og bundskrabere.
De skånsomme redskaber er også mere klimavenlige, fordi fiskeriet med dem kræver langt mindre brændstof.
Vælg fisk fra danske farvande
Når du har sikret dig, at fisken er fanget med skånsomme redskaber, kan du gå efter fisk, der er fanget i danske farvande og fra sunde bestande.
Så husk også altid at spørge din fiskehandler, om fisken er fanget lokalt – så støtter du de danske kystfiskere og får frisk fisk i verdensklasse.
Samtidig er fisk fanget i danske farvande oftest mere klimavenlig, fordi der er kortere transport fra hav til køledisk.
Undgå sårbare bestande
Nogle bestande er så hårdt pressede, at det allerbedste man kan gøre er helt at gå uden om dem.
Det gælder bl.a. ålen, som er på IUCN’s liste over kritisk truede arter på linje med bjerggorillaen og tigeren. Også den danske bestand af torsk i Østersøen og Kattegat samt dansk stenbider er på et kritisk lavt niveau og bør helt undgås.
Heldigvis er der gode alternativer til alle tre ting, hvis du ikke kan undvære det til jul. Røget sild og makrel, som fanges i vandsøjlen og dermed ikke skader bunden, kan fint erstatte ålen, mens der findes gode tangbaserede alternativer til stenbiderrogn.
Så åben sindet, gør naturen en tjeneste og prøv noget nyt.
Prøv noget nyt
Nemlig. Prøv noget nyt. For i Danmark er vi vanedyr og spiser primært store mængder opdrættet laks og vildtfanget torsk.
Men der fanges mange flere spændende, sunde og velsmagende arter i de nordiske farvande.
Hvis du varierer de fisk, du spiser, er du med til at sikre, at der bliver efterspørgsel på andre fisk end torsk og laks. Ofte er mindre efterspurgte danske arter også billigere.
Gå efter certificeringsmærket ’NaturSkånsom’
Start med at spørge efter fisk med certificeringsmærket ’NaturSkånsom’.
Der er mange forskellige certificeringsordninger, men de fleste er desværre ikke garanti for, at fisken både kommer fra bæredygtige bestande OG er fanget med skånsomme metoder.
Der findes dog ét certificeringsmærke, som man kan gå efter, nemlig det statslige mærke ’NaturSkånsom’. Dette sikrer, at fisken er fanget med skånsomme redskaber fra sunde bestande, og at den er fanget kystnært af mindre fartøjer. Desværre er mærket ’NaturSkånsom’ ikke så udbredt i butikkerne, og kan derfor være svært at finde.
Du kan bl.a. købe skånsomt fanget fisk hos Annas Fiskekasser med Naturskånsom-mærket.
Gode fisk at gå efter
Hvis du vil prøve noget nyt, så gå efter en af disse fisk. Her er bestandene sunde – men husk først at sikre dig, at de er fanget med skånsomme redskaber.
➝ Slethvar (garnfanget)
➝ Pighvar (garnfanget)
➝ Kuller (garn- eller linefanget)
➝ Kulmule (garn- eller linefanget)
➝ Skrubbe (garnfanget)
➝ Rødspætte (garnfanget)
➝ Konksnegle (tejnefanget)
➝ Hornfisk (garnfanget)
➝ Østers (linedyrkede)
➝ Blåmuslinger (linedyrkede
➝ Jomfruhummer (tejnefanget)
➝ Makrel (not eller garn)
➝ Sild (not eller garn)
Teksten er skrevet af Nicolai Kvist Krøigaard Sorner og illustrationer udarbejdet af Rasmus Buhl.