Disse arter er særligt sårbare over for bundslæbende fiskeri
Bundslæbende fiskeri er en af de største trusler mod livet i havet. Her kan du blive klogere på nogle af de arter, som er særligt påvirket af det skadelige fiskeri.
Når et 36 meter bredt og tungt net trækkes gennem havbunden for at fange fisk eller jomfruhummere, gør det stor skade. For hver kilometer, nettet trækkes hen over havbunden, flytter det op til 500 tons havbundsmateriale og hvirvler yderligere cirka 9,5 tons havbundsmateriale op.
Når så store mængder havbund bliver flyttet rundt på og hvirvlet rundt, fanger det ikke bare store mængder fisk og andre havdyr i trawlet. Det gør også skade på det mangfoldige liv på og i havbunden.
De gentagende forstyrrelser af havbunden med bundslæbende redskaber betyder, at sarte, bundlevende organismer ikke kan trives og forsvinder. Og den ophvirvlede havbund gør, at mindre lys trænger ned til havplanterne, som i værste fald dør.
Læs mere: Sådan bliver livet i havet skadet af bundtrawl
Selvom fiskeri med bundslæbende redskaber generelt set har en negativ påvirkning på havbunden, er nogle arter og levesteder særligt sårbare overfor det skadelige fiskeri. Dem dykker vi ned i her.
Søfjer
Søfjeren ligner noget, man kun ser på tropiske koralrev, men på trods af sit eksotiske udsendende, findes den altså også i Danmark.
Søfjeren, som også populært kaldes ”piberenser" på grund af dens fjerformede udseende, er et kolonidannende koraldyr, der lever i danske farvande på dybder fra 20 til over 100 meter. Søfjeren er selvlysende og afgiver blågrønne lysglimt, hvis den forstyrres.
I Danmark lever søfjeren i havområder med dyb, blød mudderbund. De lever i kolonier med op til 1.000 andre søfjer og er så tæt forbundet, at de agerer som én organisme. Søfjeren står og svajer i havstrømmen, mens den filtrerer vandet for dyreplankton, som den spiser.
I den bløde mudderbund lever der også jomfruhummere, som i stort omfang bliver fanget med bundtrawl. Det går ud over søfjeren, der kan blive skadet eller dø, når bundtrawlet slæber hen over bunden. Særligt i områder, som trawles intensivt, kan søfjeren ikke nå at reetablere sig selv imellem perioderne med fiskeri med bundtrawl og vil forsvinde fra området.
Muslingebanker
Muslingebankerne findes over alt i det danske hav, og muslinger er en havets helte. De filtrerer blandt andet næringsstoffer fra vandet og spiller derfor en vigtig rolle i at holde den danske havnatur i balance og modvirke effekterne fra den store kvælstofudledning fra landbruget. Samtidig er muslinger, når de findes i store kolonier, vigtige levesteder for smådyr og fiskeyngel og en vigtig fødekilde for mange arter.
Desværre benytter man oftest de såkaldte ’bundskrabere’ til at høste muslinger i de danske have. Bundskraberne fungerer som en slags plov, som graver sig ned i havbunden og skraber muslingerne, og alt andet levende, op i netposen. Et meget effektivt, men også meget skadeligt fiskeredskab, som skader vigtige levesteder i det danske hav.
Søanemoner og sønellikker
På trods af deres blomsternavne er søanemoner og sønelliker i virkeligheden glubske rovdyr.
De smukke ’havblomster’ lammer smådyr med giften fra deres lokkende fangarme og fører deres paralyserede bytte ind til munden i ‘blomstens’ midte, hvor det fortæres.
Søanemoner og sønelliker er koraldyr og i familie med de tropiske koraller, som man blandt andet kender for deres symbiotiske forhold med klovnefiskene.
I Danmark lever de fascinerende koraldyr på havbunden - også i områder, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber. Søanemonerne og sønellikerne bliver hvivlet op og dør, når bundtrawl og andre bundslæbende redskaber trækker sine tunge spor igennem havbunden.
Hajer og rokker
De færreste er klar over det, men i danske farvande er der registreret 14 hajarter, hvoraf 7 er hjemmehørende, og 14 rokkearter, hvoraf tre er almindeligt forekommende. Faktisk var de danske farvande fyldt med hajer og rokker tilbage i tiden, men intensivt fiskeri og ødelæggelse af deres levesteder har resulteret i en voldsom tilbagegang i bestandene.
Hajer og rokker er nært beslægtede og tilhører gruppen bruskfisk idet deres skelet består af brusk, der dog kan være forkalket. De lever på dybt vand, og ses derfor oftest kun, når de fanges som bifangst i fiskernes net, eller når deres ægkapsler skyller op på strandene, især langs den jyske vestkyst. Den største haj, vi har i de danske farvande, er brugden, der kan blive op til 10 meter lang, men som lever af små fiskelarver og krebsdyr. Skaden er den største rokkeart i de danske farvande og kan blive 3 meter bred fra vingetip til vingetip.
De hajarter, som lever i Danmark, tæller blandt andet pighaj, småplettet rødhaj, rævehaj, sildehaj og brugde. Hajer og rokker er rovfisk og dermed en vigtig brik i at sikre, at havets fødekæde er i balance. Mister vi disse arter, mister vi ikke bare nogle af de mest fascinerende dyr i vores have. Vi risikerer samtidig at skabe ubalance i havets økosystemer.
Rokker og bundlevende hajarter som pighaj og småplettet rødhaj er særligt påvirket af fiskeri med bundtrawl, da de er langsomme til at reproducere sig og dermed meget sårbare overfor overfiskeri. Hajer og rokker fanges ofte som bifangst, når de store trawl trækkes hen over havbunden. Når fiskene lander i trawlposen, dør de fleste, fordi de bliver mast. Mange af de rokke- og hajarter, som lever i Danmark, er på IUCN’s liste over sårbare eller truede arter, og det er derfor forbudt at fiske målrettet efter dem.
Hjælp havet med din underskrift
Det er vigtigt at bemærke, at den specifikke påvirkning af bundtrawl og andre bundslæbende redskaber varierer afhængigt af, hvor trawlet benyttes, hvor intensivt der fiskes, og hvilket redskab der fiskes med. Men fælles for alle bundslæbende redskaber er dog, at de har en direkte skadelig påvirkning af havbunden og de organismer, der lever der – ligegyldig hvor de benyttes.
Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for, at vores politikere skal gøre det forbudt at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav.
