Sådan skader bundtrawl livet i havet
Engang bugnede det danske hav af fisk. I dag beskriver eksperter det som en ørken. Bundslæbende fiskeri er en af de største trusler mod livet i havet. Alligevel er det tilladt i beskyttet hav.Fra stranden er det svært at se. Men dykker du ned på bunden eller ned i videnskabelige rapporter, står det skræmmende klart: Havet er i krise!
Ingen danske farvande lever op til EU’s krav om god miljøtilstand, som Danmark ellers skulle have opnået inden 2020. Og flere af vores fiskebestande er på randen af kollaps.
Snart kan det være slut med torsk i Kattegat og sild i den vestlige Østersø.
- De danske farvande er en ørken i forhold til, hvad vi har haft. Som en tommelfingerregel kan man sige, at vi har mistet ni ud af ti fisk, siger professor i marin miljøhistorie, Poul Holm, til Politiken.
Forstå sagen kort i videoen herunder:
Bundtrawl er en af de største trusler
Livet i havet er presset af overfiskeri, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer. Men de største trusler mod vores havnatur er kvælstofudledning fra landbruget og bundslæbende fiskeri.
Når et 36 meter bredt net trækkes gennem havbunden for at fange fisk eller hummere, gør det stor skade. For hver kilometer nettet trækkes, flytter det 500 tons - og ophvirvler 9,5 tons - havbund. Det viser en svensk undersøgelse fra Østersøen. Og så er det endda et relativt lille net. I Danmark bliver der brugt trawlnet på op til 200 meters brede.
Læs også: Test dig selv - Hvor godt kender du det danske hav?
Når så store mængder havbund bliver flyttet og hvirvlet op, vil det ofte genere og skade livet i havet. Den ophvirvlede havbund kan stoppe fiskenes gæller, så de ikke kan trække vejret, og det mindsker sigtbarheden, så rovfisk får sværere ved at jage. Det pludrede vand gør, at mindre lys trænger ned til havplanterne, mens flere æg og larver ender med at dø.
Bundtrawl truer sårbare arter, som hajer og rokker, og ødelægger levesteder for søfjer, dødningehåndkoraller og andre bundlevende arter.
Samtidig forværrer bundtrawl iltsvind i det kystnære hav samt svækker havets mulighed for at lagre CO2 og dermed havets rolle som klimaløsning.
Forbyd bundtrawl i beskyttet hav
Alligevel bliver store dele af det danske hav påvirket af bundslæbende fiskeri. Fx viser nye tal fra DTU Aqua, at 86 procent af den danske del af Skagerrak bliver trawlet hvert år.
Hvad er bundslæbende fiskeri?
Mange spisefisk og skaldyr lever på eller lige over havbunden. Det gælder bl.a. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej og kuller. For at fange dem trækker nogle fiskere et stort net over bunden. Nettet kaldes et trawl – og metoden kaldes bundtrawl.
Hvis trawlnettet holdes åbent af en jernbom, som trækkes over havbunden, hedder metoden bomtrawl. Der findes kun få danske bomtrawlere, der fisker efter rødspætter og rejer. Til gengæld fisker blandt andet hollændere med bomtrawl i det danske hav.
Også muslinger fanges med bundslæbende redskaber. Metoden hedder muslingeskrab og skader havnaturen ligesom andre typer bundslæbende fiskeri.
Selv i de fleste beskyttede havområder må man i dag fiske med bundslæbende redskaber.
- Det giver ingen mening at tale om beskyttet hav, så længe man må bundtrawle der. Havet er i krise, og den sårbare natur skal beskyttes mod bundslæbende fiskeri, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen arbejder for, at det skal være forbudt at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav. Og samtidig skal der ske en hurtig og ambitiøs omstilling fra bundslæbende fiskeri til skånsomme fangstmetoder, som ikke skader havbunden.
Er du enig? Skriv under på Stopbundtrawl.dk
