Anna kæmper for bedre fisk til danskerne: - Vi bliver nødt til at passe på vores hav
For Anna Borg er skånsomt fanget fisk ikke bare bedre for klima og miljø, det smager også bedre. Hun håber, at hun kan være med til at få flere fiskere til at vælge skånsomme redskaber.Det var en sær stank fra et køkken for fem år siden, der kickstartede Annas Fiskekasser. Anna Borg sad på sit værelse helt oppe under loftet i et københavnsk kollektiv, da det pludselig lugtede fælt fra køkkenet tre etager længere nede.
- Jeg var sådan: ’Hvad er det? Rådden fisk?, siger hun og griner højt.
- Totalt rådden fisk.
Hun griner igen, selvom hun dengang ikke syntes, det var ret sjovt. Til gengæld fik stanken hende til straks at gå ned i køkkenet, hvor en af medkollektivisterne netop havde åbnet en pakke med rødspættefileter fra det lokale supermarked.
- Jeg sagde, at det fisk ville jeg ikke røre med en ildtang. Heller ikke selvom der var tre dage til sidste salgsdato.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
For at bevise sin pointe stak hun en finger ned i det hvide kød.
- Da jeg fjernede fingeren, var der bare et hul. Altså, kødet skal jo gerne rejse sig igen. Og så var det, jeg sagde, at jeg ville hente noget ordentlig fisk til os.
Og det gjorde hun så. En af Annas onkler er fiskeeksportør i Hanstholm, så ikke længe efter den stinkende affære i kollektivet, kørte Anna til Thy for at fylde bilen med frossen fisk i flamingokasser. Hjemme i København solgte hun fiskene til sine samboer og siden til kollektivisternes venner, forældre og til andre kollektiver. Forretningen voksede, og i dag har hun både hjemmeside, CVR-nummer og abonnenter i hele landet, der en gang om måneden modtager en kasse med bæredygtigt og skånsomt fanget fisk på frost.
Fiskehandler med holdning
Med det første morgentog har jeg taget nogenlunde samme tur, som Anna tog dengang - fra Thy til København - for at tale med den unge fiskehandler om, hvorfor bæredygtig fisk endte med at blive hendes passion og levevej.
Hun henter mig på Hovedbanegården i sin hvide Ford Transit, som hun til daglig bruger til at fragte friskfanget fisk fra Københavns Nordhavn til pakkeriet i Skovlunde. Vi kører igennem Indre By og ud mod Sydhavnen, hvor hun indtil for 14 dage siden boede i en husbåd sammen med sin kæreste og deres halvandet år gamle datter. Med et barn, der lige har lært at gå, er det dog blevet lidt for spændende at bo i husbåd, så familien har valgt at flytte i bofællesskab i en forstad til København i stedet for.
Husbåden Mathilde ejer de imidlertid stadig, og vi er blevet enige om, at det er et passende sted at tale om Annas kærlighed til havet og ikke mindst de fisk, der lever i det.
Hun koger vand til te i det mikroskopiske køkken, og vi sætter os ved et træbord bagerst i den gamle båd, mens regnen trommer på det tynde tag og danner et behageligt lydtapet. På en knage ved siden af roret hænger både en rød vindjakke og en kort tweedjakke med en krave af teddybear-stof. De to jakker, der i stil umiddelbart ligger langt fra hinanden, danner et meget godt billede af, hvem 36-årige Anna Borg er.
For hvis ikke hun den dag i 2018 var blevet så forarget over, hvor dårlig fisk, man kan købe i et supermarked, havde hun sandsynligvis arbejdet med tøj og mode. Hun er uddannet fra Designskolen i Kolding, men gradvist kom fiskene til at fylde mere end design og tekstiler. Bogstavelig talt startede hun med at omdanne sin lille systue på Frederiksberg til fiske-pakkeri.
I begyndelsen var det vigtigste for hende, at fisken blev frosset ned med det samme, så den holdt sig frisk. Bæredygtighed var på det tidspunkt ikke noget, hun gik så meget op i.
- Det var bare fisk. Jeg tog ikke som sådan stilling til det på samme måde, fortæller hun.
Men over tid blev hun klar over, at mange faktisk gerne vil betale for fisk af god kvalitet, og selvom hun stort set havde lagt nål og tråd på hylden, begyndte hun alligevel at trække på noget af det, hun havde lært på Designskolen. Her fylder bæredygtig produktion nemlig meget, og det besluttede Anna sig for at tage med i sine fiskekasser.
- Og så var det full on. Det skal være skånsomt, garnfanget fisk – og ikke noget med trawl, siger hun.
Vidste du, at:
- Store dele af de danske farvende bliver påvirket af bundslæbende redskaber - herunder i 'beskyttede' områder.
- Havet lagrer omkring en fjerdedel af den samlede menneskelige CO2-udledning globalt. Faktisk binder tang og ålegræs omtrent lige så meget CO2 som skove og natur på land.
- Når havbunden og de planter, der vokser på den, hvirvles op af bundslæbende redskaber, frigives dele af det lagrede CO2 tilbage til havet. Herfra udledes noget af det til atmosfæren, og det kan være med til at fremskynde klimaforandringerne.
Hetzet på de sociale medier
Princippet holder hun stadig fast i, også selvom det i nogle kredse bliver taget temmelig ilde op.
- Jeg siger dig nogle ture, jeg har haft på de sociale medier, hvor folk bare har svinet mig til, siger hun med eftertryk. Ofte kommer kritikken fra ’gamle fiskere’ eller deres koner, fortæller hun:
- De siger sådan noget som: ’Jeg har trawlet i så og så mange år, og havbunden tager ingen skade. Vi tager bare nogle sten.’ Ja, men I tager også koraler, søstjerner og alt muligt, siger hun og banker knoerne i bordet.
- I starten blev jeg meget ked af det, men nu er jeg blevet mere hærdet. Men det er da træls. Også det med, at der skal køres på mit køn, siger hun.
Hun har eksempelvis oplevet, at fiskere har sendt hende et billede af et skib og bedt hende svare på, om det er en bundtrawler eller en garnbåd. Hun himler med øjnene:
- Ja, jeg kan godt se, at det er en moderne garnfisker på billedet. De er sikre på, at jeg tror, at garnbåde er de der idylliske lyseblå kuttere, der bliver trukket op på stranden. Der er virkelig nogen, der gerne vil teste mig, konstaterer hun.
Men her må hun altså skuffe dem, der gerne vil udstille hendes uvidenhed, for med rødder i et vestjysk fiskermiljø har Anna udmærket styr på, hvad garnfanget fisk anno 2023 er, og hvorfor det er så meget bedre for både klima og miljø end trawlet fisk. For det er det virkelig, bekræfter Cathrine Pedersen Schirmer, der er chefrådgiver for hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Bundtrawl er på mage måder at sammenligne med at pløje havbunden. Trawlet trækkes langs bunden og skraber alt op, der rammes af det, forklarer hun.
Ofte bliver et område trawlet flere gange om året, så ændres sammensætningen af dyr og planter her, og de langsomst voksende dyr og planter har derfor mindre chance for at genetablere sig.
- Det ændrer hele strukturen af havbunden. Og dermed ændrer det også økosystemet, reducerer biodiversiteten og påvirker fødekæden negativt, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer.
Garn er til gengæld et passivt redskab, der bare står i vandet og venter på, at fiskene svømmer ind i det. Derfor er brændstofforbruget også langt mindre, fordi garnbådene ikke skal slæbe tonstunge redskaber efter sig. Samtidig har garn – ligesom tejner og ruser – også den fordel, at der er langt mindre bifangst.
- Fiskerne kan vælge den maskestørrelse, der passer til den art, som de fisker efter. Bundtrawlsfiskeri er meget lidt selektivt, for det fanger jo bare simpelthen alt, der er på havbunden. Men når man fisker med garn, kan man undgå at fange de helt små fisk, fordi maskestørrelsen er så stor, at de bare svømmer igennem. Så undgår man for eksempel at fange de ungtorsk, som man rigtig gerne vil have bliver i havet for at vokse sig større og formere sig, siger hun.
For lidt skånsomt fanget fisk
Siden slutningen af 2020 har vi i Danmark haft den statslige mærkningsordningen NaturSkånsom, og stod det til Anna Borg, sad mærket på alt den fisk, hun sælger. Men med kun ni fiskekuttere med licens til mærket, er der slet ikke nok NaturSkånsom fisk på auktionerne. Det skal der dog nok komme, mener Cathrine Pedersen Schirmer, der følger udviklingen tæt via DN’s plads i mærkningsordningens følgegruppe.
- Det er ligesom dengang, økologi skulle starte op. Det tog også nogle år, så vi tror helt sikkert på, at det bliver en succes, lyder hendes opmuntrende forudsigelse.
Derfor gad Anna egentlig også godt, at hun havde lidt flere konkurrenter, der udelukkende ville sælge skånsomt fanget fisk.
- Hvis vi er flere og flere, der går op i det, så er der også kystfiskere, der kommer tilbage. Det kunne være så lækkert.
Hun mener, at der skal et pres fra forbrugerne til.
- Jo mere du som privatperson går ned og siger til din fiskehandler, at du gerne vil have naturskånsomt eller garnfanget fisk, og at du ikke gider have det billige trawlede fisk, jo mere kommer han også til at have det i disken.
Og indtil NaturSkånsom-mærket for alvor slår igennem, mener Cathrine Pedersen Schirmer, at garnfanget fisk er en rigtig god rettesnor at gå efter.
Der skal helst ske noget hele tiden
Regnen vælter stadig ned over Sydhavnen, der med sit selvbyggeri og røde barakker minder lidt om en maritim udgave af Christiania.
Anna tilbyder mig både varme sokker og et tæppe over benene, men selv tager hun sin grønne sweater af og afslører et par brede skuldre. De kommer fra utallige timers klatring og fra swingdansen Lindy Hop, som hun underviser i.
Selvom hun nu som selvstændig og mor til en knap halvandetårig ikke har meget tid til sport og dans, har hun brug for sin muskelkraft, når hun håndterer sine fisk. Det gjaldt også, da hun var højgravid.
- Op til den dag, jeg fødte, bar jeg stadig 20 kilos kasser. Jeg bar dem bare på siden, griner hun med sin smittende latter.
Når hun om tirsdagen og onsdagen har været på fisketorvet kører hun direkte til sit pakkeri, hvor hun med det samme fryser fisken ned. På den måde holder den både på vitaminer og mineraler, og ifølge Anna også på den gode friskfangede smag.
Når hun har lagt fiskene på bakker, lynfryser hun filtetterne stykvist. På den måde kan man nøjes med at tage en enkelt filet eller to ud af fryseren, hvis man skal spise alene, og fisken bliver i det hele taget nemmere at håndtere, mener hun.
- Hvis du f.eks. laver en lasagne, så behøver du ikke engang at tø dem op. Du smider bare de frosne fileter i. Det er jo virkelig nemt.”
Håbet er engang at kunne ansætte et par stykker til at hjælpe med at pakke, men indtil videre står hun selv for det hele, og hun trives sådan set meget godt både med hårdt fysisk arbejde og travlhed.
- Jeg elsker at fikse ting, der skal gerne ske noget hele tiden.
Og ske noget hele tiden, gør der da også, når man er fiskehandler og gerne vil sælge efter sæsonen. Og det vil Anna, for på den måde støtter hun både de kystnære garnfiskere og undgår at være med til at true bestandene. Men det kræver konstant opmærksomhed.
Hver uge. Hele ugen. Altid, svarer hun energisk på spørgsmålet om, hvor meget hun egentlig følger med i, hvad der bliver landet, og hvad kiloprisen er.
- Jeg bruger rigtig meget tid på at spørge rundt: Hvad er godt nu? Hvad er priserne nu?
En fisk behøver ikke være smuk for at være lækker
I princippet kunne Anna godt fylde sine kasser med torsk og rødspætte hver uge, men for både havmiljøet, klimaet og kundernes skyld, forsøger hun at stykke kasserne sammen, så de passer bedre til sæsonen.
På den måde får kunderne mere fisk for pengene. En restaurant med et fast menukort bliver ved med at købe rødspætte hele året, også når de ikke er i sæson, og det afspejler sig i priserne. Anna vælger i stedet de fisk, der er flest af, og som derfor er billigst.
Selvom Anna oplever, at nogle kunder helst vil have klassiske fisk som laks, torsk og rødspætte, så føler hun faktisk tit, at hun giver dem et bedre alternativ.
- Jeg synes f.eks., at lange smager væsentligt bedre end torsk. Den er ligesom mere cremet. Men det er ikke en særlig køn fisk,” griner hun og ryster lidt på hovedet. ”Nej, det er ikke nogen køn fisk.
Heldigvis behøver en fisk ikke være smuk for at være lækker, og det er noget af det, Anna kæmper for at udbrede. Vi skal spise de fisk, der er flest af, og dem, der er fanget kystnært og skånsomt.
- Jeg drømmer om, at vi engang kan slippe af med de forfærdelige trawlbåde, der ødelægger vores havbund. Vi bliver nødt til at passe på vores hav, understreger hun.
Anna ved godt, hun alene ikke kan redde havmiljøet, men hun gør, hvad hun kan. Én kasse ad gangen.
Artiklen er skrevet af Rikke Bolander og første gang bragt i Natur og Miljø, november 2023.
