I dag har Danmark opbrugt sin del af verdens naturressourcer for i år
Blot 11 uger inde i året har Danmark opbrugt sin andel af de ressourcer, som kloden kan genskabe på et år. Danmarks Naturfredningsforening efterlyser en national strategi for cirkulær økonomi.
Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden.
Forbruget er så stort, at vi ifølge tænketanken Global Footprint Network allerede lørdag har opbrugt hele vores budget af naturressourcer for i år – en skæringsdato, der er kendt som Country Overshoot Day.
Med andre ord går Danmark nu i overtræk. Ovenikøbet som et af de første lande i år. Kun 12 andre lande har opbrugt deres andel før os.
Download dit gratis eksemplar af vores smukke kunstplakat (Zine)
Skæringsdatoen falder mindre end en fjerdedel inde i året. Det betyder, at det ville kræve mere end fire jordkloder at dække forbruget af ressourcer, hvis alle i verden levede, som vi gør i Danmark. Og det flugter langt fra med fortællingen om Danmarks som et grønt foregangsland, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Det er tydeligt, at vi i Danmark er alt for gode til at bruge løs af klodens ressourcer, og det kan vi åbenlyst ikke blive ved med. For det lægger et fuldstændigt uholdbart pres på både natur og klima, og vi kommer ikke uden om, at forbruget skal reduceres markant, hvis vi skal bidrage til at løse klima- og biodiversitetskrisen, siger Maria Reumert Gjerding.
EUs højeste klimaaftryk fra forbrug
Overforbrug af jordens ressourcer har alvorlige konsekvenser for kloden. For eksempel er udvinding og forarbejdning af naturressourcer til vores produktion og forbrug årsag til ca. 90 procent af det globale tab af biodiversitet ifølge FN.
Samtidig er produktion og forbrug forbundet med udledning af enorme mængder klimagasser, da det kræver meget energi og mange ressourcer at producere alle de produkter, vi køber og forbruger. Ifølge FN tegner udvinding og forarbejdning af naturressourcer sig for omkring halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser.
Og heller ikke her er Danmark nogen duks. Som det også er beskrevet i Klimarådets seneste rapport, viser tal fra EU-databasen EPCLA, at Danmark derimod det land i hele EU, der målt per indbygger har det højeste forbrugsbaserede klimaaftryk. I snit betyder den enkelte danskers forbrug et klimaaftryk på 11 ton CO2 om året, hvilket er ca. tre ton mere end EU-gennemsnittet.
– Vi lever i et velstående land, og den velstand har vi omsat i et stort materielt forbrug. I årtier har vi været vant til at købe nyt, når vores ting går i stykker, eller når nye produkter lokker. Men det er på ingen måde bæredygtigt, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
– Vi er nødt til at gøre op med denne ’brug og smid væk’-kultur og i stedet sikre os en bedre udnyttelse af ressourcerne. Vi skal genbruge og reparere meget mere, vi skal i højere grad deles om flere ting, og så skal vi ikke mindst sikre os, at vores produkter kan holde i længere tid. Det kræver ikke alene, at vi som borgere lægger vanerne om og tænker mere over vores forbrug – det handler i høj grad også om, at der fra politisk hold bliver sikret de nødvendige strukturelle forandringer, der skal til. Derfor efterspørger vi også en national strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion og med konkrete reduktionsmålsætninger for vores ressourceforbrug, siger hun.
Overforbrug af tøj udstiller problematisk forbrugskultur
Præsidenten peger på tøj- og tekstilsektoren som et godt eksempel på, hvor der er brug for både strukturelle og kulturelle forandringer.
På verdensplan har tøj- og tekstilbranchen bl.a. et enormt klimaaftryk og står ifølge FNs miljøorganisation UNEP for op mod otte procent af de globale CO2-udledninger.
Også herhjemme står tekstilforbruget for en betydelig del af Danmarks forbrugsbaserede klimaudledninger. Ifølge en opgørelse fra den grønne tænketank CONCITO står tekstilforbruget for godt 2 mio ton CO2e.
Men det er langt fra alt tøj, der bliver købt, som ender med at blive brugt. I en ny rapport estimerer Det Europæiske Miljøagentur, at vi i Europa returnerer ca. hver femte stykke tøj købt online, og at 22 til 43 procent af det returnerede tøj endda bliver destrueret.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vidner det om, at store dele af branchen i dag bygger på en uholdbar forretningsmodel, der er præget af fast fashion. Ud over behovet for regulering på nationalt og europæisk niveau, peger Maria Reumert Gjerding på, at selve forbrugskulturen skal ændres.
– Det er på tide, at vi starter en seriøs debat om, hvordan opfattelsen af det gode liv ikke behøver at hænge sammen med et stort materielt forbrug. For uanset hvad, er vi som samfund nødt til at forbruge meget mindre. Vores klode kan simpelthen ikke holde til vores overforbrug – og det er Country Overshoot Day en vigtig påmindelse om, siger Maria Reumert Gjerding.
