Ikke kun dåser og flasker: “Pantautomaten” skal redde vores klima
Langt de fleste købte flasker og dåser med pant bliver returneret. Derfor skal langt flere almindelige produkter indgå i et retursystem. Det vil gavne både natur og klima.Danmarks pantsystem er helt unikt. 93 procent af alle dåser og flasker med pant bliver returneret. Den simple årsag til succesen er, at emballagen har en værdi, og at vi er vant til at aflevere pantflasker retur.
Produktionen af engangsprodukter er et stort problem for klimaet, fordi det koster energi og råstoffer og dermed CO2. Derfor er retursystemet – eller versioner af det – nøglen til at løse en del af den klimakrise, vi står i. Det fortæller Mette Ranfelt, miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
-Der findes grotesk mange produkter, som er lavet til at kunne bruges én enkelt gang. Det er et stort spild af ressourcer, som skader både naturen og klimaet. Med politisk vilje kan vi indføre retursystemer for langt flere ting, så vi skaber et bæredygtigt kredsløb i stedet for den brug og smid væk-kultur, vi har nu, siger hun.
Affald er et overset klimaproblem
I Danmark alene producerer vi 845 kilo husholdningsaffald om året per indbygger, ifølge Eurostat. De store mængder affald skyldes den brug og smid væk-kultur, som gennemsyrer i hvert fald hele den vestlige verden.
Kulturen dækker over indgroede strukturer, hvor det er umuligt at komme hjem fra supermarkedet med dagligvarer, uden at man står med flere stykker emballage, som er lavet til kun at blive brugt én gang.
Og desværre forsvinder problemet ikke, så snart affaldet er smidt til restaffald eller sorteret i de ti fraktioner. Ifølge Ellen McArthur Foundation skyldes ca. 45 procent af verdens CO2-udledning vores forbrug og produktion.
-Derfor haster det med at skabe en ny kultur, hvor affaldet, herunder emballager, får værdi for os, og vi vænner os til at levere dem retur, ligesom med dåser og flasker, siger Mette Ranfelt.
Det nuværende pantsystem er primært et genanvendelsessystem, som fungerer ved, at dåser og flasker bliver indleveret og herefter smeltet om til nye. Engang blev flaskerne blot vasket for så at blive brugt igen, hvilket sparer mere energi. Pantsystemet er altså gået fra genbrug til genanvendelse. Fremtidens retursystemer skal i høj grad bestå af genbrug, slår Mette Ranfelt fast.
Politikerne skal forebygge affald
Hvis plast var et land, så ville det være den femte største udleder af CO2. Ca. 40 procent af den plast, vi bruger på verdensplan, anvendes til emballage. Og 95 % af værdien af emballagerne går tabt efter kun at have været brugt én gang. Samtidig er cirka halvdelen af det affald, som vi finder i verdenshavene, plastemballage fra to-go fødevarer og drikkevarer. Affald er både et klima- og naturproblem.
Et Danmark uden affald
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et affaldsfrit samfund i 2050. Det kræver, at politikerne sætter mål for mindre affald og mere genbrug.
Konkret foreslår vi at starte med de lavthængende frugter:
- Der bør etableres et nationalt retursystem for takeaway-emballager.
- Der bør etableres et nationalt retursystem for emballage ved online-køb, så de beholdere, vores indkøbte produkter transporteres i, leveres tilbage igen og genbruges.
- Alle større supermarkeder bør give kunderne mulighed for undgå engangsemballage ved at lave genpåfyldningsstationer for blandt andet tørvarer og husholdningsprodukter.
Hjælp os i kampen mod det store ressourcespild. Bliv medlem så vi kan sammen kæmpe for en bæredygtig fremtid!
Men hvis vi begynder at kunne genbruge langt flere produkter, er det en direkte vej til at spare CO2. Take away-emballage, emballage ved onlinehandel, emballage til husholdningsprodukter. Der er rigtig mange områder, hvor man med fordel kunne kigge på genbrugsløsninger.
-Lige nu er det faktisk kun politikernes og producenternes indgroede strukturer, der holder danskerne i de klimaskadelige forbrugsmønstre. Udbredelse af retursystemer og genbrugsordninger behøver ikke være svært. Faktisk opstår der flere og flere initiativer på det cirkulære område, og der er masser af inspiration at hente blandt andet fra lande som Holland, Schweitz, Frankrig og Tyskland, siger Mette Ranfelt.
For eksempel er netværket ReCircle enormt udbredt i Schweitz. ReCircle er en virksomhed, der laver genbrugelige versioner af emballage til takeaway, hvor vi ellers normalt bruger engangsemballager. F.eks. take away-bokse og engangskaffekopper. I Schweitz erstattes over 60.000 engangsbeholdere hver dag med ReCircle-produkter – det svarer til mere end 1.500 skraldeposer hver dag.
Danskerne er klar til mere genbrug
En ny måling af Epinion viser, at 72 procent af danskerne gerne så, at mere hverdagsemballage skal erstattes med genbrugelige alternativer eller retursystemer. Befolkningen er altså klar til de strukturændringer, som politikerne bør tage fat på at indføre.
Mette Ranfelt gør klart, at løsningen ikke nødvendigvis er at udbrede det nuværende retursystem, altså pantautomater, til alle produkter. Pointen er, at engangsprodukter skal kunne vaskes og genbruges igen og igen – om det sker via en automat, gennem afhentningsaftaler eller leje-ordnininger, det må man finde ud af. I bund og grund handler genbrugsløsninger om at forebygge, at affaldet bliver skabt.
-Pantautomaten skal ses som et billede på den cirkulære tænkning, vi alle skal ind i. Alle kender pantautomaten, så selvom retursystemet ikke skal kopieres én til én, er det en god måde at visualisere fremtiden på. Især fordi, vi danskere er så gode til at returnere. Selvfølgelig kan vi tackle en fremtid, hvor langt flere produkter skal genbruges, siger Mette Ranfelt.
