En altædende og selvbefrugtende krebseart har fundet vej til de danske vandløb. Marmorkrebsen har aldrig tidligere været set i Danmark, men nu er et eksemplar dukket op i Karup Å nær Skive. Det skriver AQUA Akvarium & Dyrepark i en pressemeddelelse.

Den fundne marmorkrebs er blevet indleveret til AQUA, hvor fundet vækker bekymring.

– Det ser skidt ud for vores vandløb, siger Morten Vissing, zoolog i AQUA.

Modsat andre krebs kan den nemlig befrugte sig selv og behøver ikke at parre sig for at formere sig. Derfor kan marmorkrebsen hurtigt sprede sig og forekomme i meget høje antal.

Samtidig er der tale om en særligt hårdfør og tilpasningsdygtig art, der kan leve i alle typer ferskvand – lige fra små, iltfattige vandhuller til større søer og vandløb.

Trussel mod plante- og dyreliv

Marmorkrebsen lever ikke blot af plantebaseret føde. Den er nemlig altædende og spiser blandt andet også vandinsekter, bløddyr, krebsdyr, små fisk og yngel.

Får marmorkrebsen etableret sig i de danske vandløb, søer og vandhuller, kan det få store konsekvenser for plante- og dyrelivet.

– Hvis de bliver meget talrige, får det jo en direkte indflydelse på de kommende generationer af fisk og vandinsekter i vandløb og søer, siger Morten Vissing og tilføjer, at det vil gå ud over ferskvandenes generelle tilstand, som vi kender den i dag.

Det vurderes, at den udgør en trussel for de hjemmehørende arter i alle de ferske vande i Danmark.

Foto: AQUA Akvarium og Dyrepark

Svær at bekæmpe

Den eneste måde, man kan bekæmpe marmorkrebsen, er ved at opfiske dem manuelt. Men det er både dyrt og svært at holde bestanden nede, hvis den først har etableret sig.

– I Danmark har vi længe kæmpet mod de invasive signalkrebs, der breder sig i vandløbene, og det har vist sig enormt svært at bekæmpe dem. Hvis marmorkrebsen også etablerer sig, ser det skidt ud for vores vandløb, siger Morten Vissing.

Han henviser til Alling Å på Djursland, hvor man i mere end et årti har kæmpet med signalkrebs. Selvom man intensivt har forsøgt at opfiske dem, har det ikke været muligt at bekæmpe dem, og de har nu haft en negativ indflydelse på livet i åen.

- Fiskebestanden i Alling Å er lige så stille gået ned ad bakke og er i dag næsten væk. Det er ligesom skrækscenariet, siger Morten Vissing og fortsætter:

- Kommer marmorkrebsen ud i Karup Å eller Gudenåen, hvor man også i forvejen slås med signalkrebsen, så bliver det nok svært at bevare håbet. Den har virkeligt potentiale for at blive ekstremt talrig og sprede sig, når nu den trives i alle typer ferskvand, hvor signalkrebsen foretrækker de lidt kølige strømmende vandløb.

Uønsket i EU

Marmorkrebsen hører ikke normalt hjemme i Europa. Man regner med, at den oprindeligt stammer fra Georgia og Florida i USA.

At marmorkrebsen har fundet vej til Karup Å, skyldes efter al sandsynlighed, at den er blevet sat ud i naturen af mennesker. Den har nemlig været populær til akvariehold, da den ikke blot er let at passe, men også har et flot marmorlignende mønster på skjold og hale.

Foto: AQUA Akvarium og Dyrepark

Med dens enorme forplantningsevne kan den hurtigt blive til flere, end der er plads til i et akvarie, hvilket måske kan lokke ejere til at sætte de overskydende krebs ud i naturen. Men dette advarer Morten Vissing imod.

- Man skal for guds skyld skal lade være med at sætte dem ud i naturen, når nu de er så farlige, siger han.

Der er tidligere blevet fundet eksemplarer i blandt andet Tyskland, Japan og Holland. Det samme gør sig gældende på Madagaskar, hvor den har gjort stor skade på dyre- og plantelivet.

Marmorkrebsen regnes som en invasiv art, da den er spredt til områder, den ikke selv kunne sprede sig til, og da den har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Den står desuden opført på EU's liste over særligt uønskede arter.

Udstilles i Silkeborg

Den indleverede marmorkrebs bliver i første omgang udstillet i sit eget akvarium i AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg. Da den bærer på hundredvis af æg, forventes det, at der kommer flere til.

AQUA Akvarium og Dyrepark regner med at donere både krebs og æg til forskningen.