Iværksætter vil tage et opgør med vores enorme forbrug - uden at gå på kompromis med kærligheden til tøj
Tina Werborg vil skabe et alternativ til den fast fashion, der lokker os til at overforbruge tøj – og som har sendt produktionen af tøj på himmelflugt, mens klima og miljø betaler prisen.- Jeg er på udkig efter noget, jeg kan have på til julefrokosten, siger Me Lauberg, mens hun lader sine hænder løbe gennem tøjet på stativet. Her hænger kjoler i alskens farver og mønstre i mærker som Six Ames, Hunkøn, Designers Remix og DAY, stilige habitjakker og glitrende festtoppe.
Umiddelbart kunne man tro, at man befandt sig i en trendy tøjbutik, men den summende snak, vinen på bordet og gensynsglæden, når endnu en kvinde kommer op ad trappen og ind i lokalet på Indre Nørrebro i København, vidner om, at ’Another Closet’ ikke er en almindelig modebutik.
For her køber man ikke tøjet. Man låner det. Hvert halve år indleverer man tre stykker tøj, som man gerne vil låne ud. Sammen med et kontingent på 149 kr. om måneden giver det adgang til de såkaldte garderobesaloner, hvor man, ud over at drikke vin og hygge sig, kan låne tre stykker tøj med hjem i en måned.
Det er tøjaktivist, forfatter og iværksætter Tina Werborg, der står bag konceptet.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
- Jeg har altid elsket tøj, farverne, festen og den kreativitet, tøjet tilbyder, siger hun og fortæller, at hun det meste af sit liv ikke har holdt sig tilbage for at tilføje endnu en lækker kjole eller skjorte fra den nyeste kollektion til sin samling af tøj.
Tøj som tyggegummi
Da fast fashion-kæder som H&M og Zara indtog Strøget i København, var det kærlighed ved første blik for Tina Werborg. Hun elskede at svinge forbi en af de to kæder og finde en top, der lignede en million men kostede, hvad der nogenlunde svarede til en kop kaffe på en café. Men for ti år siden skete der noget, der ændrede på Tinas tøjindkøb.
- Jeg tror, det startede med ulykken på fabrikken Rana Plaza i Bangladesh i 2013, hvor bygningen styrtede sammen og dræbte tusinder af mennesker, mens de sad og syede tøj til de kæder, hvor jeg dengang købte mit tøj. Det gik op for mig, at min tøjglæde kom med en kæmpe bagside. Ikke bare er der dårlige arbejdsvilkår, produktionen af tøj går også hårdt ud over miljø og klima, siger hun.
Med sin nye erkendelse følte Tina Werborg, at der var to veje at gå. Enten kunne hun vinke farvel til sin store kærlighed: tøjet, eller også kunne hun gå foran og vise, at man godt kan elske tøj – uden overforbrug. Hun valgte det sidste.
- Jeg kalder mig tøjaktivist, fordi jeg mener, at vi gennem tøj kan skabe en forandring. Der er mange ting, der er svært at gøre noget ved, f.eks. transport. Det er en strukturel ting, men det tøj, der hænger i vores klædeskab, er vi selv ansvarlige for, siger hun og fortsætter:
- Gennem de sidste 20-30 år har vi skabt en modebranche, der opfordrer os til at bruge tøj som tyggegummi. Man tygger på det tre gange, og så smider man det væk. Vi kan selv være med til at vise en anden vej og udtrykke en holdning.
Tina Werborg står bag konceptet 'Another Closet'. Hun kæmper for, at vi skal gøre op med vores overforbrug og blive langt bedre til at dele vores tøj med hinanden.
Eksploderet de sidste 20 år
At der er behov for at finde nye veje, kan miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Mette Hoffgaard Ranfelt, nikke genkendende til.
”Der er sket en eksplosion i produktionen af tøj de sidste 20 år. Særligt inden for fast fashion, hvor tekstiler bliver produceret til at holde ganske kort tid og typisk under enormt dårlige forhold. Meget af produktionen foregår i lande langt fra Danmark, når det er ude af øje, er det som om, det er ude sind. Vi forbruger løs uden at tænke på konsekvenserne i forhold til miljø, klima og biodiversitet. For ikke at tale om de menneskelige omkostninger,” siger hun.
Særligt de ekstreme mængder af kemikalier og vand, der bruges i produktionen, gør tekstilbranchen til en af de helt store klima- og miljøsyndere. Ifølge FN står branchen for op imod 10 pct. af den samlede CO2-udledning. Det er mere end hele fly- og shippingbranchen tilsammen. Halvdelen af udledningen kommer fra produktionen, men også i brugsfasen, hvor man bruger, vasker, tørrer og stryger sit tøj, udledes der store mængder af CO2, og samtidig er særligt syntetiske tekstiler en af de primære kilder til mikroplast i miljøet.
Og det stopper ikke her. Når vi smider vores tøj ud, belaster det fortsat vores klima, miljø og natur. Mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, ender med at blive brændt. Også tonsvis af ubrugt tøj går hvert år op i flammer.
- Overskudsproduktionen er enorm. Store mængder nyt tøj destrueres, når det er blevet tid til en ny kollektion. Lige nu er man også ved at undersøge, hvor meget der reelt destrueres af det tøj, vi køber online, når man returnerer det, f.eks. fordi man har købt en forkert størrelse, siger Mette Hoffgaard Ranfelt og fremhæver, at det både er overproduktionen og måden, man skaffer sig af med det på, der er et problem.
FAKTA OM TØJFORBRUG
- Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 pct. siden år 2000 og ligger i dag 35 pct. over verdensgennemsnittet.
- Den gennemsnitlige tøjforbruger køber 60 pct. flere stykker tøj end for 15 år siden.
- I 2030 forventes det globale tøjforbrug at stige fra 62 til 102 millioner ton.
Kilde: ’Garderobemanifestet’, Tina Werborg
I takt med at produktionen af tøj de sidste 20 år er steget markant, er eksporten af brugte tekstiler ud af EU ifølge EU’s Miljøagentur tredoblet. Ofte eksporteres tøjet til lande i det globale syd. Men fordi kvaliteten er så dårlig, havner meget af det på strande og store lossepladser frem for at skabe glæde som beklædning. Her udleder det skadelige kemikalier og mikroplast og bringer lokalbefolkningens sundhed i fare.
Ingen regulering
Selvom tekstilbranchen ifølge EU’s Miljøagentur er den branche, der har den fjerdestørste klima- og miljøbelastning, er branchen indtil videre stort set gået under radaren, når det handler om regulering, fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt:
- Man har ikke haft fokus på, hvor store klima- og miljøomkostninger tekstilbranchen har. Først for få år siden har EU lanceret en strategi, der skal skabe en mere cirkulær tekstilsektor.
Hun fortæller, at der blandt andet er en mærkningsordning på vej, hvor man vil stille krav til de tekstiler, der kommer ind i EU, blandt andet til et produkts levetid, materialer, vand- og kemikalieforbrug under produktionen, samt om der er mulighed for at reparere og genanvende.
Herhjemme har vi imidlertid stadig til gode for alvor at få øjnene op for tekstilernes miljø- og klimabelastning. For selvom det står i regeringsgrundlaget, at vi skal have en plasthandlingsplan, så er det formuleret meget snævert som noget, der handler om at undgå plast i naturen.
- 70 pct. af vores tekstiler er plast, så det er endnu et argument for at sætte mere fokus på det, siger Mette Hoffgaard Ranfelt og påpeger, at vi bør lære af de fejl, vi gennem mange år har begået på emballageområdet. Her har vi blandt andet fokuseret for meget på, hvordan vi kan genanvende affaldet, frem for at nedbringe produktionen.
- Det er fint at sortere og genanvende, men det løser ikke det egentlige problem, siger Mette Hoffgaard Ranfelt og peger på endnu en misforståelse.
- På emballageområdet har vi fokuseret meget på at substituere væk fra oliebaseret plast og har derfor promoveret emballage af bioplast og papirbaserede fibre som et bæredygtigt alternativ. Men det er ikke nødvendigvis en bedre løsning. Lige nu ser vi, hvordan enorme naturområder i blandt andet Indonesien og Brasilien bliver ryddet for at producere papirfibre til eksempelvis takeawayservice, siger hun.
- Helt grundlæggende handler det om, at vi skal skabe et meningsfuldt liv med et mindre forbrug. Det betyder ikke et farvel til hverken tøj eller takeaway, men vi skal lave nogle fundamentale forandringer på begge områder.
Jakkesæt med til Washington
Tilbage på Nørrebro er der aktivitet foran spejlet. Det ene outfit efter det andet ryger af og på, og snakken går: Er de her bukser for stramme? Er den her for fin til arbejde? Og kan jeg have det her på til julefrokost?
Det sidste spørgsmål kommer fra folketingspolitiker for Socialdemokratiet og tidligere miljøminister Lea Wermelin. Hun har været medlem af ’Another Closet’, siden Tina Werborg inviterede hende til en salon for nogle måneder siden.
-Jeg lånte en kjole, som jeg havde på til Folketingets åbning, og lagde billeder op på de sociale medier. På den måde ville jeg inspirere andre til at gå en grønnere vej, når det handler om tøj, siger hun og fortæller, at hun i mange år stort set kun har købt genbrugstøj, og at byttesalonen derfor lå ligefor.
- Jeg går rigtig meget op i mode, og jeg vil gerne have noget tøj, som jeg synes er pænt. Og samtidig er jeg klimabevidst. Mange tror, at det at købe genbrug er noget med at stå og rode i en bunke med ting til en tier, men man kan sagtens finde lækkert, brugt tøj og få den der ’nye fornemmelse’. Ligesom her. Det er gode brands i høj kvalitet, og folk passer godt på det tøj, de låner, siger hun og hiver fat i et ternet Ganni-jakkesæt:
- Det her har lige været med mig på Folketingets delegation i Washington.
Hun mener, at der i den grad er behov for at få modebranchen frem i lyset i klimadebatten.
- For mig handler det ikke om at udskamme, men om at finde og vise nye bæredygtige veje. Jeg forsøger selv at gøre noget ved mit tøjforbrug, og som klimaordfører har jeg taget initiativ til et samarbejde med de dele af branchen, som vil forpligte sig på en række grønne mål, og jeg arbejder for et producentansvar i modebranchen, hvor vi stiller større krav til branchen.
Det tøj, medlemmer som Lea Wermelin indleverer til ’Another Closet’, kalder Tina Werborg for passivt tøj.
- Det er tøj, man er glad for og ikke vil af med, men som man p.t. ikke bruger. Min idé til ’Another Closet’ opstod, da jeg kunne se, at mange kvinder gerne ville låne deres tøj ud, hvis de fik det tilbage, siger Tina Werborg, der lige nu holder garderobesaloner fem-seks steder i landet. Ambitionen er, at alle kvinder skal have adgang til et deleklædeskab, og derfor leder hun lige nu efter mennesker, der har lyst til at være værter for nye saloner.
Når hun spørger medlemmerne, hvad de får ud af at være med, fortæller de blandt andet, at de har fået et mere ansvarligt tøjforbrug.
- Nogle er helt stoppet med at købe tøj. Andre har reduceret deres indkøb. For flere har garderobesalonerne også betydet, at de er blevet mere modige. Det er mere uforpligtende at låne en grøn pailletjakke med hjem og have den på til en enkelt fest end at købe en, siger Tina Werborg.
Mennesket og planeten i centrum
Skal vi for alvor lykkes med at mindske produktionen og tøjforbruget, er vi ifølge Mette Hoffgaard Ranfelt nødt til at se på de strukturer, der driver overforbruget. I stedet for ukritisk at acceptere fortællingen om, at al vækst er godt, skal vi skabe en positiv samfundsvision med mennesket og planeten i centrum, mener hun.
- Fast fashion skal ikke have lov til at blive ved med at vækste uhæmmet. Vi skal i stedet prioritere forretningsmodeller i stil med ’Another Closet’ og tøj produceret med lang levetid og f.eks. reparationsgaranti. Men det kræver nogle modige politikere, der tør regulere og stille krav til produkterne, siger Mette Hoffgaard Ranfelt og påpeger, at vi desuden bør se kritisk på den rolle, reklamebranchen og influencere spiller.
- En undersøgelse i England viste, at 32 pct. af englændernes CO2-udledning kan tilskrives reklamer, siger Mette Hoff-gaard Ranfelt og fortæller, at man i flere storbyer er begyndt at forbyde klimaskadelige reklamer i det offentlige rum. F.eks. må man i Amsterdam ikke længere reklamere for fossile produkter som fly og biler, og i Stockholm ønsker man at forbyde al reklame, som driver forbruget af fossile brændsler op.
Ingen ser, hvad du har på
På Nørrebro har både Me Lauberg, Lea Wermelin og de fleste andre kvinder fundet de tre stykker tøj, der skal bo i deres klædeskab den næste måned. Men flere af dem bliver hængende ved det lange bord midt i salonen, hvor samtalen har bevæget sig ind på, hvorfor det er vigtigt at føle sig velklædt. Er det for at se godt ud i andres øjne? Eller handler det om, at man selv føler sig bedre tilpas, når man har tøj på, man godt kan lide?
Tina Werborg fortæller om et eksperiment, hun engang lavede – inspireret af en amerikansk tøjaktivist. I fem dage i træk mødte hun op på arbejde i det samme outfit. De følgende to uger gentog hun eksperimentet.
- Ingen lagde mærke til det. Der var endda en kollega, der hårdnakket påstod, at jeg havde haft noget andet tøj på om mandagen. Ingen andre end mig selv gik op i, om jeg skiftede tøj eller ej.
Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm og første gang bragt i Natur og Miljø, marts 2024.
Tina Werborgs 5 råd til et ansvarligt tøjforbrug
1. Ryd op i dit klædeskab, for meget tøj stresser og forvirrer.
2. Prøv en måned uden at købe tøj, og mærk, hvad der sker med dit forhold til tøj og forbrug.
3. Tag en beslutning om, hvor mange stykker tøj det er rimeligt, du køber det næste år. Vær med i udfordringen ’Elsk mere, køb mindre – 12 er nok’. Skriv ned, hver gang du køber noget.
4. Del, lej eller byt dig til tøj, eller køb genbrug.
5. Sørg for at bruge dit tøj igen og igen. Leg med stylingen, og prøv at sætte farver, mønstre og design sammen på nye måder.
