Klimaaktivister vinder retssag - og giver håb om Grøn Grundlov
Holland skal øge sine klimaambitioner. Det slår landets højeste domstol fast efter fire års retssag. En sejr for ’grønne menneskerettigheder’ mener DNDen 20. december vandt klimaaktivister en stor og vigtig sejr. Over fire års kamp ved de hollandske domstole endte med, at Hollands regering blev pålagt at øge sine klimaambitioner. De skal nu reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 25 procent ved udgangen af 2020 i forholdet til niveauet i 1990.
Den hollandske regering skal handle "på grund af risikoen for farlige klimaforandringer, der også kan have alvorlige konsekvenser for rettigheden til liv og for de hollandske indbyggeres velbefindende", lød det ved domstolen i Haag ifølge DR.
En sejr for ’grønne menneskerettigheder’
I Danmarks Naturfredningsforening har man fulgt interesseret med i retssagen.
- Det er meget positivt, at et land, vi normalt sammenligner os med, tager de ’grønne menneskerettigheder’ alvorligt, siger Morten Pedersen, der er afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening.
Sejren giver håb til ideen om en Grøn Grundlov, der sikrer danskerne mere vild natur, rent drikkevand, ren luft, fødevarer uden rester af sprøjtegift og et bæredygtigt klima.