Kød, klima og brændende regnskov

Du har set de skræmmende billeder af den brændende regnskov i Amazonas. Måske gør billederne dig ilde til mode. Eller måske skyder du problemet fra dig med undskyldning om, at du alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Men faktum er, at den brændende regnskov også er vores ansvar her i lille Danmark. Det er den, fordi der er en direkte forbindelse mellem skovrydning i Sydamerika og vores stadigt voksende kødforbrug i Vesten.

Skovbrande har altid været en naturlig del af regnskovens cyklus. Men nu brænder større arealer end normalt, hvilket er et resultat af ildspåsættelser, som har til formål at rydde skoven til fordel for mere landbrugsjord.

Amazonas bliver populært kaldt planetens lunger, og det giver sig selv, at uden lunger bliver vi kvalt. Træer er vores bedste middel til at optage CO2. Derfor skal vi have mere skov - ikke mindre. Og dertil kommer, at den brændende skov i sig selv udleder store mængder CO2 til atmosfæren. Derfor er ulykken dobbelt tydelig, og derfor er klimakatastrofen så klar at forstå.

Vores kødforbrug bærer en del af skylden
Men tilbage til sammenhængen mellem skovbrand og kødforbrug: Hvert år importerer dansk landbrug sojabønner fra et areal svarende til Sjælland, Falster og Bornholm til sammen. Sojabønnerne bruges som foder til danske slagtedyr, og det er den voksende efterspørgsel på udenlandsk soja, der gør, at de sydamerikanske bønder brænder regnskoven af.

Så hvis du vender det blinde øje til katastrofen og tror, at vi ikke kan gøre noget selv, så tro om igen.

Du kan nemlig tage et personligt opgør med dit eget kødforbrug og inspirere andre til at gøre det samme. Det bør ikke være kontroversielt at sige, at vi spiser for meget kød i Danmark og det bør ikke nedgøres, når nogen går forrest. Bevægelsen er allerede i gang og danske supermarkeder melder om stagnerende kødsalg.

Er du nybegynder udi at spise mindre kød, så start med én kødfri dag om ugen. Og har du allerede en kødfri dag, så prøv med to - eller tre. Vores levevis har direkte konsekvenser ude i den store verden, men som forbrugere har vi også magten til at ændre på tingene. Især når vi er mange, som griber til handling sammen.