Kommuner vil bevare kulturhistoriske perler
Syv kommuner er i gang med at kortlægge deres gamle diger. De grønne korridorer beriger kommunerne med flotte landskaber, kulturhistorie og natur.En gåtur i det danske land byder på fladt land og mange marker, men imellem markerne finder du digerne, levende kulturhistorie, som stammer helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet. Syv kommuner har fået øjnene op for deres store værdi, og er derfor gået i gang med at registrere dem.
- En udpegning medfører, at der ikke er tvivl om, hvad der er bevaringsværdigt, når man åbner kortet på Danmarks Miljøportal. Det vil skabe klarhed over hvilke diger, vi skal passe på, og sikre de kulturhistorisk betydningsfulde diger i kommunen, siger Per Johansen, biolog i Teknik og Miljø i Vejen Kommune.
Tilbage i 2017 gik Vejen Kommune i gang med registreringerne, og de håber på at være færdige i udgangen af 2021.
Det var kommunens eget byråd, der efterspurgte en indsats, og det er årsagen til, at kommunen har afsat 900.000,- kroner til projektet. Pengene går til en arkæolog, der arbejder ude i felten.
Vejen Kommune undrer sig over lovgivning
Jord- og stendiger er begge beskyttet under museumsloven, desværre er planter, buske og træer ovenpå digerne ikke beskyttet, og kan derfor fjernes.
- Når vi er ude og undersøge, hvorvidt et dige er bevaringsværdigt, så skal der enten være værdi i det kulturhistoriske, det landskabelige eller det biologiske. Det sidste kriterium er meget vanskeligt, fordi man må fjerne al bevoksning på digerne, og hovedparten af den biologiske værdi der er, den er jo tilknyttet den bevoksning, der er på digerne. Det er et lidt mystisk bevaringskriterium, som vi har haft meget svært ved at forholde os til, forklarer Per Johansen.
Det er Danmarks Naturfredningsforening enig i, og foreslår derfor, at bevoksningen sikres på samme niveau som selve digerne – nemlig gennem loven.
Registreringerne halter i resten af Danmark
De resterende 91 kommuner har i skrivende stund ikke et opdateret register for deres diger, og er heller ikke i gang med at kortlægge dem.
- Det er et problem, at der ikke eksisterer et register over de danske diger, der er i overensstemmelse med virkeligheden. Det begrænser kommunernes handlemuligheder, når og hvis en borger indberetter, at et dige er blevet ødelagt, siger Jan Pedersen, rådgiver i naturklagesager og råstofplaner, og fortsætter:
- Lige nu er det nemlig vanskeligt for kommunen at rådgive borgeren, fordi de vejledende registreringer er så upræcise, at det er svært at vide, om et dige er bevaringsværdigt eller ej.
Han opfordrer alle kommuner i at følge de syv kommuners gode eksempel og få styr på hvilke diger, kommunen skal passe særligt godt på.
Syv kommuner er i gang med at registrere deres diger:
- Vejen Kommune
- Mors Kommune
- Ærø Kommune
- Vest Himmerland Kommune
- Rudersdal Kommune
- Sønderborg Kommune
- Norddjurs Kommune
Digerne er hjem for truede arter
Det kulturhistoriske aspekt står ikke alene, når det kommer til digernes bevaringsværdi. For selvom den biologiske værdi kun bliver registreret og ikke beskyttet gennem loven, så er det biologiske aspekt mindst ligeså vigtig.
- Der er flere eksempler på dyr, som er afhængige af vegetationen på digerne i det åbne land, såsom flagermus der aktivt bruger digerne, når de skal orientere sig, siger Jan Pedersen.
Digerne er desuden levested eller madkammer for truede arter som agerhøne og sanglærke, ligesom markfirben kan leve og raste omkring de små forhøjninger og stenbunker, mens flagermus om natten jager langs de tætte buske og træer.
