Landbruget som medspiller i stedet for modspiller
Naturen i det åbne land er offer i et langtrukket spilfægteri om gevinster og indsatser. I et spil om at ville, men springe fra i målet.Object reference not set to an instance of an object.
”Før 2020 skal der tages 50.000 hektar miljøfølsomme arealer ud af drift og etableres vådområder på halvdelen. Der skal dyrkes flerårige energiafgrøder på op mod 100.000 hektar - primært på miljøfølsomme arealer. Der skal etableres obligatoriske sprøjtefri 10 meter randzoner langs alle målsatte søer og vandløb. Danmark skal sørge for fuld hjemtagning af landdistriktsmidler. Omdrejningspunktet skal være en målrettet indsats, der sætter ind, hvor der er et konkret behov, og hvor problemerne kan løses.”
Landbrugets egen plan
Lyder det som en vild drøm fra Danmarks Naturfredningsforening? Faktisk er det landbrugets egen plan ”Ægte Grøn Vækst” fra 2009.
Flere af tiltagene blev i 2013 også en del af Natur- og Landbrugskommissionens i alt 44 anbefalinger til, hvordan natur og landbrug i Danmark kommer i balance, og naturen får et markant løft og landbruget nye vækstmuligheder – anbefalinger, landbruget dengang støttede.
Med landbrugspakken har landbruget nu indkasseret sin del. Godt og vel endda.
Nu skal natur-, miljø- og klimadelene indfries, og det burde jo - med afsæt i landbrugets egen plan og fuldtonede støtte til kommissionens anbefalinger - være en smal sag at sikre.
Chokeret på skrømt
Men nej. Nu stiller landbruget en chokeret attitude op over både indsatser såvel som konsekvenser på trods af, at begge altså er velkendt viden.
Erhvervet slår fuld bak og beskylder forskere, politikere, medier – ja stort set alle for at manipulere med tal og statistikker, der ligger til grund for de krav, der skal opfyldes.
Erhvervet retter særligt skytset mod den ellers centrale anbefaling om målrettet regulering, der også er en del af landbrugspakken og tilrettelagt som en del af målopfyldelsen af EU’s Vandrammedirektiv.
Målrettet regulering indebærer kort fortalt, at nogle landmænd må give mere gødning, mens andre skal nedsætte gødningsniveauet, dyrke helt andre afgrøder eller simpelthen drive jorderne ekstensivt.
Velkendte konsekvenser
Det er velkendte indsatser og velkendte konsekvenser, der også vil kunne mærkes her ved Limfjorden. De vil dog næppe udløse den fallit, som ellers konkluderes i en rapport landboorganisationerne har fået udarbejdet af deres eget ”forskningscenter.”
Rapporten angiver alene en alt eller intet situation og undlader behændigt at oplyse, at der kan være andre måder at dyrke jorderne omkring fjorden på end i dag.
Men nok så væsentligt: En omlægning af dele af landbrugsdriften jo netop essensen i den målrettede regulering: At nogle landmænd kan gøde mere under forudsætning af, at andre gøder mindre.
Dermed er der også nogle, der scorer store gevinster, mens andre må nøjes med mindre. Og omlægningen skal ske for at fjerne landbrugets forurening af kvælstof og fosfor til vores vandmiljø, og samtidig vil skabe plads til en rig og mangfoldig natur, samtidig med at det vil give klimagevinster.
Politisk opbakning
Men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen støttede fluks op om landbrugets ensidige rapport og fastslog, at det ikke bliver med ham ved roret, at der skal braklægges store arealer. Glemt er det, at det jo reelt ikke er det, der nødvendigvis er på tale.
Glemt er Natur og Landbrugskommissionens, Klimakommissionens, vismændenes og forskernes anbefalinger.
Glemt er forpligtelsen til at tilgodese hele samfundet. Glemt er at EU's krav også gælder det lille fodslæbende land, der engang kunne bryste sig af at være et grønt foregangsland.
Medspiller frem for modspiller
Således fortsættes det tilsyneladende evige tovtrækkeri. Vi synes, landbruget skal genlæse sine egne visioner fra 2009, stå ved sit miljøansvar og så i øvrigt bruge sin enorme politiske indflydelse på at få skabt et bredt og langtidsholdbart politisk flertal for rammerne om produktionen.
En aftale, der reelt balancerer hensynet til natur, miljø, klima og landbrug. Der er brug for at få bragt alle redskaber i spil såsom jordfordeling, opkøb og som landbruget selv ønskede for blot otte år siden – en øget anvendelse af EU-midler til natur, klima og miljøtiltag.
På den måde ville erhvervet blive samfundets medspiller frem for – som i dag – vores modspiller.
Indlægget har tidligere været bragt i Nordjyske.