Landmand værner om diger og gamle træer
Jesper Løje er landmand på Lolland Falster og kunne aldrig finde på at fjerne hverken diger eller gamle træer på familiens grund. Han værdsætter nemlig både natur og kulturhistorie.Regnen har efterladt tydelige spor på pløjemarkerne, men bag skyerne titter solen frem og gør gåturen hen til to gamle stendiger til en behagelig oplevelse - til trods for mudder på skoene. På Lolland mellem marker, gårde og stalde findes der nemlig gamle naturperler, og på Jesper Løje og hans kones gård er der to af slagsen.
Landmanden værdsætter både sten- og jorddigerne, men også de træer, der vokser ovenpå dem.
- Jeg kunne ikke finde på at fjerne så flot en kulturhistorie, det vil aldrig give mening for mig, og jeg kan heller ikke bruge træerne til ret meget. Og så er der jo en værdi i at bevare dem for mindernes, men også for naturens, skyld, siger han imens han traver afsted i sine træsko og prøver at undgå de værste mudderpytter.
- I dag skal alting være så effektivt, og hvis der står et levende hegn, så er det jo fristende at fjerne det, men man skal også kigge lidt på naturen engang imellem. Hvis man fjerner alle træer, så har vi jo bare et stort åbent landskab. Diger og levende hegn giver spil i landskabet, og det sætter jeg pris på, siger han med resolut mine.
Jesper Løje er opvokset på den 150 hektar store gård, og digerne og de gamle træer har, som han selv siger, altid været der, og det må de gerne blive ved med.
De gamle træer skal ingen steder
Jesper Løje undrer sig over, at de gamle træer på digerne ikke er beskyttet, ligesom digerne er det.
- Hvis digerne er fredet, og vi som landmænd ikke må fjerne dem, så kan træerne ovenpå digerne jo lige så godt også blive fredet. Jeg plejer jo også at sige, at det er nemt at fælde træer, men at de ikke sådan lige kommer op igen, siger han imens han kigger tænksomt op på en gammel poppel.
På Danmarks gamle sten- og jorddiger findes der flere eksempler på træer, der er over 200 år gamle, og som det ser ud i dag, så kan de gamle træer altså fældes uden konsekvenser for andre end naturen selv.
Hjælp os med at beskytte træerne og skriv under i dag
Kommunal pleje skal være en del af lovgivningen
Et stykke nede af markvejen stopper Jesper op og peger ind på det ene af de to stendiger. Det er næsten ikke til at se stenene, fordi der er så meget krat.
- Hvis man gerne vil frede og bevare digerne og det, der vokser på dem, så bliver man også nødt til at finde nogle midler til det. Så godt er det altså heller ikke at være landmand, at man har økonomiske midler til at bevare og beskytte kulturarven, siger han.
Han mener derfor, at der med en lovændring skal afsættes midler, som skal gå til pleje af jord- og stendigerne.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår tilskud til pleje
Hvis bevoksningen på digerne skal være beskyttet, så kræver det, at der jævnligt udføres naturpleje af træer, buske og krat.
- I vores naboland, Tyskland, der kan vi se, at de gør en dyd ud af at passe på deres diger. Faktisk er det sådan, at Knicks, som digerne kaldes i Tyskland, er beskyttet gennem en særlig Naturbeskyttelseslov, og her reguleres det, hvordan Knicks skal plejes, behandles og beskyttes i praksis. I Danmark er der, som det ser ud nu, ingen økonomisk gevinst ved at vedligeholde de kulturhistoriske diger og det, der vokser på dem, forklarer Jan Pedersen, rådgiver i naturklagesager og råstofplaner hos Danmarks Naturfredningsforening.
Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at vi lader os inspirere af Tyskland, og både får bevoksningen beskyttet gennem loven, og samtidig sørger for, at der afsættes penge til naturpleje.
