Den enes død, den andens brød.

De enorme mængder nedfaldne blade, der ligger i parker, i skove og måske i din egen have skaber stor værdi.

Selvom mængden kan være voldsom, og bladene kan få haven til at se ‘rodet’ ud, er der masser af gode grunde til at lade dem ligge. Det fortæller Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

-’Haveaffald’ kan virkelig trylle i en have. Det kan binde CO2, det kan blive til føde til dyr, og det kan hjælpe dine planter og urter. Alt i alt er det en vigtig del af økosystemet. I hvert fald meget bedre end at køre det på genbrugsstationen.

Læs også: Sådan kan du gøre din have til en CO2-magnet

Hjem for smådyr og en dyne for planter

Den første grund til at lade bladene ligge er, at det er hjem for mange insekter og smådyr og mad for mange af havens nedbrydere. For eksempel regnorme, bænkebidere, snegle og svampe.

-Hvis man vil have en frodig og vild have, hvor mange dyr og insekter trives, er det en stor fordel at lade bladene ligge, siger Therese Nissen.

Læs: 10 ting du kan gøre for at hjælpe dyrene i haven

-Man behøver ikke at lade dem ligge, hvor de lander. Man kan rive dem sammen og lægge dem under sine buske, bruge dem som jordforbedring i køkkenhaven, lade dem kompostere i den åben kompost, eller bruge dem som ’dyne’ i bede, der evt. har brug for lidt frostsikring.

Og så skal man ikke blive bekymret, hvis bladene begynder at se ’syge’ ud.

-Der vil kunne gå svamp i bladene, hvilket er en helt naturlig proces, da svampe bl.a. er med til at nedbryde bladene. Hvis det sker, kan du lufte og løfte lidt i bladene. Går der svamp i bladene, når de ligger på plænen, så kan du flytte bladene et andet sted hen i haven, eller lade dem ligge. Plænen skal nok blive pæn igen.

En klimavenlig løsning

Udover at styrke havens ‘vildskab’, giver haveaffaldet også mening for klimaet.

Slip haven fri

Gør som tusindvis af andre haveejere og tilmeld din have til vores projekt Slip Haven Fri.

Det er gratis, og så får du vejledning til omlægning af din have og en flot sticker til postkassen.

-Dyrene har gavn af bladene, men nogle af dem er også med til at binde dem til jorden og dermed indkapsle CO2’en. Det gør for eksempel regnormene, når de spiser bladene, så de bliver lagret i jorden, siger Therese Nissen.

På den måde kan haveaffaldet faktisk være med til at gøre din have til en klimamagnet. Det har professoren Per Gundersen gjort i sin have, og han har sparet så meget CO2, at det svarer til en køretur rundt om jorden.

Se billeder fra og læs mere om professor Gundersens klimavenlige have.

Ifølge Københavns Universitet kan haveejere spare kloden for 600.000 kilo co2 på et år, hvis alle beholdt haveaffaldet i deres have.

Object reference not set to an instance of an object.

alt
Emilie Palm Olesen
Digital journalist
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 46 00 80