Aftalen kommer som en reaktion på længere tids pres fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening på det store danske forbrug af biomasse, der i visse tilfælde kan udlede mere CO2 end kul og have store negative konsekvenser for naturen.

Men de nye biomassekrav er altså helt utilstrækkelige, lyder kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening. I bedste fald vil de nye krav være uden reelle konsekvenser, idet stort set alt det træ, der brændes af i dag, allerede passer ind under den nye aftale. I værste fald risikerer lovkravene at tilskynde til at forbruge træbiomasse, der er mindre bæredygtigt, end det, der bruges i dag, fordi de på mange måder faktisk er lempeligere end den nuværende frivillige brancheaftale.

- Vi er jo fuldstændigt enige i intentionerne om, at der skal være skrappe lovkrav, hvis vi skal brænde træ af i Danmark. Men den her aftale løser ikke noget for hverken klimaet eller naturen, og med aftalen undgår vi heller ikke dårlige sager i fremtiden med afbrænding af ikke bæredygtig og klimaskadelig biomasse, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kan fortsætte uhindret

Der har de seneste år været flere grelle eksempler på, at danske kraftværker henter store mængder tvivlsom biomasse til Danmark fra den anden side af jorden under påskud af at producere klima-venlig varme.

Senest har TV2 afdækket, hvordan der i København brændes træflis fra afskovede områder i Amazonas, under påskud af at ville hjælpe klimaet.
Og der er altså desværre ikke med den nye aftale garanti for, at der ikke fortsat kan hentes træ af tvivlsom kvalitet fra den anden side af jorden til de danske varmeforbrugere.

- Der er ingen garanti for, at Danmark ikke med den nye aftale fortsat kan gå på rov i skovene i Brasilien, Estland eller det sydøstlige USA, siger Maria Reumert Gjerding

Savner plan for udfasning

Endelig tager aftalen altså ikke fat på problemet med det kæmpe store danske forbrug af biomasse.

Det danske forbrug af biomasse er i dag enormt. Ifølge Danmarks Statistik er forbruget af biomasse ansvarlig for udledningen af 19 millioner ton CO2, som vel at mærke ikke opgøres i Danmarks officielle klimaregnskab. Til sammenligning var den samlede danske CO2-ledning på 48 millioner ton CO2.

Danmarks naturfredningsforening har gennem længere tid arbejdet for, at der bliver lavet en plan for udfasning af biomasseafbrænding i kraftvarmeproduktionen i Danmark, samt et stop for investering i nye anlæg til at brænde biomasse af, men det hjælper den nye aftale altså ikke på.

- Det gælder i sidste ende om, at man meget hurtigt skal have udfaset biomasse fra det danske energisystem. Det skal der til, hvis vi skal håndtere klimakrisen. Vi har de alternative teknologier, så det er politisk vilje, det handler om, siger Maria Reumert Gjerding.

Fakta om den nye aftale om biomasse

Lovkravene betyder bl.a., at biomassen skal komme fra lovligt fældede træer og at fældede træer skal genplantes. Fremover må der ikke bruges biomasse fra lande hvis skove er i tilbagegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller der er tale om restprodukter.

  • Kravene til dokumentation for biomassens bæredygtighed styrkes.
  • Lovkravene erstatter – og går på nogle punkter længere end - den frivillige brancheaftale, der indtil nu har reguleret området. Kravene er desuden en skærpelse i forhold til de kommende EU-krav til biomasse.
  • Der kommer krav til mindre værker og til den biomasse vi brænder af de private husholdninger. I dag er brancheaftalen kun over 20 MW.
  • Danmarks Naturfredningsforening kritiserer aftalen, fordi at det danske biomasseforbrug stort set vil kunne forsætte uændret. Det meste af træet, der brændes i Danmark i dag, vil fortsat kunne brændes af.
  • Aftalen forhindrer umiddelbart ikke, at man kan tage samme mængde biomasse ud af de danske skove. Eller importere biomasse fra stort set hele Verden.
  • Ordningen gør ikke op med det helt store klimaproblem - vores forbrug af biomasse skal ned.