Mange gevinster ved at reducere landbrugets CO2-udledning

Danmark har forpligtiget sig til at nedbringe CO2-udledningen fra det man populært kalder biler, bønder og boliger med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Og nu slår de miljøøkonomiske vismænd fast i ny rapport, at det er billigst rent samfundsøkonomisk at hente CO2-reduktionerne i landbruget.

Vismændene foreslår, at der pålægges en afgift på landbrugets CO2-udledning, da det er mest omkostningseffektivt. Beregningerne viser at en reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser ikke koster noget samfundsøkonomiske set, men tværtimod kan opnås med en samfundsøkonomiske gevinst til følge.

Meldingen er interessant, fordi regeringen indtil nu har gjort hvad den kunne for at friholde landbruget for at reducere CO2-udledning. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen kalder rapporten for en klokkeklar anbefaling.

- Vi bakker op om konklusionerne fra rådet. Det er et vink med en vognstang til politikerne om, at det rent faktisk er sund fornuft for samfundsøkonomien at sætte ind over for landbrugets CO2-udledning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Vismændene peger i deres rapport på, at de lave reduktions omkostninger i landbruget skyldes, at der ikke i dag er en direkte regulering af drivhusgasser, samt at der er en række sidegevinster som fx reduceret udledning af kvælstof til vandmiljøet og ammoniak til omgivelserne.

Mangler i regnestykket

De samfundsmæssige gevinster for naturen i form af blandt andet bedre biodiversitet er dog ikke med i regnestykket, men vismændene anfører, at samfundsøkonomien havde set endnu bedre ud, hvis gevinsterne var regnet med.

- Man kunne have ønsket sig, at alle de positive effekter var med i regnestykket, men det er værd at bemærke, at selv uden naturgevinsterne, så mener vismændene, at det er bedst for samfundsøkonomien, hvis landbruget bidrager væsentligt til reduktionen af CO2 i den såkaldte ikke-kvotesektor som Danmark har en forpligtelse til at reducere udledningen fra frem mod 2030, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Flere mål samtidig

De økonomiske vismænd peger også på, at udtagning af urentable jorde kan være med til at nedbringe udledningen af CO2. Det er netop noget af det Danmarks Naturfredningsforening har peget på for at nedbringe forureningen med kvælstof til vandmiljøet og dæmme op for oversvømmede marker som følge af klimaændringer.

Fx har de lavbunde danske ådale ofte en ringe dyrkningsværdi, men rummer et stort klima-, natur- og miljømæssigt potentiale:

- Det vil være samfundsøkonomisk rentabelt at opkøbe noget af den marginale jord, til glæde for natur, miljø og klima. Det vil både kunne styrke biodiversiteten og være med til at løse udfordringerne med landbrugets CO2-udledning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen