Regeringen bør sende klart signal om CO2-afgift

Klimaafgifter har været diskuteret vidt og bredt siden et stort flertal i Folketinget i 2019 blev enige om et ambitiøst mål for, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Først foreslog Klimarådet det, så blev det afvist af Klimaminister Dan Jørgensen, og siden har regeringen efter pres fra Folketingets partier nedsat en ekspertgruppe, der inden udgangen af 2022 skal komme med udkast til en model for en CO2-afgift.

Nu melder Det Miljøøkonomiske Råd så klart ud, at CO2-afgifter er den mest omkostningseffektive vej til reduktion af CO2-udledning. Med den nye rapport anbefaler formandskabet for rådet, at eksisterende klimaafgifter og tilskud erstattes med en ensartet beskatning af alle typer af drivhusgasudledninger.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby er glad for, at Det Miljøøkonomiske Råd nu slår utvetydigt fast, at der er behov for en CO2-afgift.

- Jeg er først og fremmest rigtig glad for, at rådet nu kommer med en klokkeklar anbefaling om at indføre en bred CO2-afgift. For den grønne omstilling bliver simpelthen for dyr for samfundet, hvis man ser bort fra det billigste klimaværktøj. Desværre ser vi jo også, at man fra politisk side længe har skudt spørgsmålet til hjørne og lagt det ud til ekspertgrupper i stedet for at komme med en konkret udmelding, siger Lars Midtiby.

Sikkerhed om den grønne omstilling

Han anbefaler derfor, at regeringen allerede nu melder klart ud, og sender et signal om at prisen for at udlede CO2 bliver markant højere frem imod 2030.

- Regeringen og Folketingets partier bør sætte mere fart i processen, og allerede nu sende et signal til samfundet og markedet om, at der i fremtiden kommer en høj pris på CO2. Der er behov for at skabe sikkerhed om den grønne omstilling og sende et signal til markedet og skabe sikkerhed i forhold til fremtidige investeringer. Jo før vi kommer i gang med at bruge en CO2-afgift, jo billigere bliver det på lang sigt for samfundet, siger Lars Midtiby.

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd bør prisen på et ton CO2-ekvivalenter stige frem mod 2030 til 1200 kroner, for en afgift der dækker alle udledninger. Udlades landbruget vil afgiften skulle stige til 3000 kr. pr. ton CO2e i 2030.

Alliance for en CO2-afgift

Danmarks Naturfredningsforening sidder med i Det Miljøøkonomiske Råd, som repræsenteres af formandskabet. Ifølge den nye rapport vil afgiften vil koste et ”velfærdstab” på knap 4 mia. kr. i 2030, og det anslås at oksekød og mejeriprodukter vil stige med omkring 10 procent. Benzin og diesel vil stige med ca. 20 procent.

- Den grønne omstilling er en kæmpe opgave, og det må være udgangspunktet, at man forsøger at gennemføre den så billigt og omkostningseffektivt som muligt. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening også gennem længere tid presset på for en afgift som et af de vigtigste politiske redskaber, siger Lars Midtiby

I første halvdel af 2020 indgik Danmarks Naturfredningsforening ”Alliancen for en CO2-afgift” - et samarbejde mellem Kraka, Cepos, Danmarks Naturfredningsforening, SMVdanmark og Concito, der havde til formål at presse på for en CO2-afgift.

Problemer med biomasse

Rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd slår samtidig fast, at Danmark er nødt til stoppe med at betragte biomasse som CO2-neutralt, hvis man fortsat vil følge en foregangslandsstrategi. Tidligere har det været afdækket i medierne, hvordan der fx i København brændes store mængder træflis fra Brasilien, hvor der er store problemer med bæredygtigheden.

- Det giver ikke giver mening, at man ikke regner forureningen fra afbrænding af træ med i de officielle CO2-statistikker og dermed også i klimamålene. Man kan ikke bare lukke øjnene for, at den måde vi bruger biomasse på er uholdbar for både klima og biodiversitet. Derfor bør der fremlægges en klar plan for udfasning af biomasse i energisystemet, siger Lars Midtiby.