Nu åbner den første naturnationalpark: Sådan vil naturen blive forvandlet
Krondyr og kvæg skal boltre sig på over 800 hektar og blive en del af en vildere og mere varieret natur i Fussingø ved Randers. Det er den allerførste naturnationalpark af 15, der åbner.Store områder, hvor naturen udvikler sig frit og uden menneskelig indblanding, er uhyre sjældent i Danmark. Faktisk er under én procent af arealet dedikeret til natur.
Derfor er det fantastiske nyheder, at den allerførste naturnationalpark – Naturnationalpark Fussingø- nu åbner. Her er det netop dyrene, planterne og insekterne, der har førsteprioritet, og de kommende år vil naturen blive vildere og endnu mere spændende at opleve.
Sådan lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Der kan ske mirakler, når naturen får lov at passe sig selv. Og det er netop det, der skal ske i naturnationalpark Fussingø, hvor der hverken bliver dyrket jord, fældet træer til tømmer eller på anden måde udnyttet ressourcer, siger hun.
- Med årene vil vi se en mere varieret natur, hvor eng, skov, mose og andre naturtyper vil blande sig med hinanden og skabe grobund for en større artsdiversitet.
Naturnationalpark Fussingø åbner officielt den 21. juni.
Store dyr vil hjælpe naturen på vej
De danske skove lider generelt af, at de i årevis har været brugt til træproduktion. Det betyder, at man f.eks. har drænet skove for vand for at gøre træproduktionen mere effektiv, ligesom man har ryddet den ensartede skov for væltede træer.
Det gør sig også gældende flere steder i Fussingø naturnationalpark. Men fremover bliver skovene ’genvædet’, så de bliver naturligt våde og nogle steder får karakter af mose. Samtidig vil gamle, døde og væltede træer får lov at blive, så de bliver hjemsted for et væld af arter. Ugler, spætter og mange insekter er dybt afhængige af gamle træer og ’dødt ved’, som det hedder.
Læs mere om arter, der vil have gavn af naturnationalaparker
Derudover skal store planteædende dyr hjælpe naturen lidt på vej. I Fussingø er kronhjorte allerede blevet sat ud, og en flok af Galloway-kvæg vil følge efter. Året rundt skal de leve i naturen og som udgangspunkt kun spise de naturligt voksende planter og buske. Det vil give skovene flere lysninger og generelt flere lysåbne områder, hvor sjældne og truede planter, insekter og fugle, vil stortrives.
Kun ved usædvanligt hårde vintre eller ekstrem tørke, hvor fødegrundlaget svigter, vil de vilde dyr blive tilskudsfodret. Det sikres at dyrene ikke sulter. Og Kvæget bliver – som loven siger – besigtiget på bestandsniveau dagligt.
- Det bliver enormt spændende at følge, hvordan de store dyr vil forandre naturen. Vi har efterhånden helårsgræsning med heste og kvæg mange steder i landet, og vi kan se, hvor stor en forskel det gør for biodiversiteten og oplevelsesrigdommen, siger Maria Reumert Gjerding.
- Det bliver ikke kun en oplevelse at se den måde, dyrene præger naturen på. Det bliver også noget helt særligt at se store dyreflokke leve deres helt naturlige liv.
Områderne er for små i de planlagte parker
Fussingø naturnationalpark er en af de oprindelige 15 naturnationalparker, der er udpeget og planlagt. Naturnationalparker tænkes i henhold til loven at være mindst1000 hektar.
Men i et nyt politisk udspil om de aftalte næste 6 naturnationalparker er 11 nye områder sat på en ”bruttoliste”. Bruttolisten møder hård kritik fra flere, fordi mange af de mulige parker er for små. Kun to ud af de elleve områder lever faktisk op til de kriterier, der er blevet fastlagt. Et grelt eksempel er Livø på omkring 300 hektar, hvor der både er byområde og landbrug med.
- Problemet ved de nye områder er, at små og spredte naturområder har svært ved at give plads til større planteædere som vilde heste og kvæg og til de truede arter, der kræver varierede levesteder og plads til at sprede sig. Det er netop det, der var problemet ved de gamle nationalparker, siger Maria Reumert Gjerding.
- Forskere advarer om, at fragmenterede parker ikke skaber rammerne for den dynamiske, selvforvaltende natur, som ellers er målet. Så vi opfordrer kraftigt politikerne til at prøve igen med nogle nye og større områder, siger hun.
