Vi står i en global biodiversitetskrise, og i Danmark er 1844 arter på listen over arter, der er i risiko for at uddø. Vi mangler desperat flere sammenhængende naturområder, hvor arterne har nok plads og levesteder.

Naturnationalparkerne skal være med til at redde den danske natur. Kirkeugler, markfirben, vilde bier og hasselmus får endelig de varierede og dynamiske store naturområder, som de længe har kaldt på.

Det blev i 2020 vedtaget i regeringens finanslov, at der skal laves 15 naturnationalparker i Danmark. To af dem skal ligge i Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers.

Som udgangspunkt skal der gå store planteædere som heste, kvæg, bisonokser eller elge i de store områder. Deres opgave er at være sig selv - at skabe rod og dynamik, der vil gøre naturen bedre.

Naturnationalparkerne giver naturen et frirum og så meget plads til at udfolde sig, at økosystemet bliver selvforvaltende, og nye levesteder til de danske arter opstår.

Naturnationalparkerne kan på den måde være med til at bremse biodiversitetskrisen, hvor 25 procent af de danske pattedyr er rødlistede, og over halvdelen af Danmarks hjemmehørende sommerfuglearter er truet, sårbare eller helt forsvundet.

Store dyr skaber dynamik

Flere steder i landet benytter man allerede det, der kaldes helårsgræsning med store planteædere - eller rewilding. Det er en måde at hjælpe naturen på, der genskaber den dynamik og variation, som engang var i Danmarks natur, men som nu mangler. Det er rewilding-metoden, man vil benytte i naturnationalparkerne.

Engang var der store græssende dyr i den danske natur, der ødelagde træer, nedlagde bytte, spiste krat og generelt lavede rod, der gav plads til flere arter. Men efter mange år med byudvikling og et voksende landbrugsareal, er naturarealerne mange steder blevet som små frimærker, hvor de naturlige processer mangler.

Hvad er en naturnationalpark?

En naturnationalpark er et stort, sammenhængende naturareal, hvor naturen eksisterer på egne præmisser. I modsætning til nationalparkernenaturnationalparkerne ikke indeholde landbrug, skovbrug eller nogen anden form for økonomisk udnyttelse af naturen. Naturens fri dynamik skal råde – vi mennesker slipper tøjlerne.

Hvordan vender vi udviklingen?

Vi mangler forskellige typer planteædere, der spiser forskellige ting på forskellige måder og dermed skaber variation i naturen.

Naturnationalparker vil give heste, kvæg, elge, bisonokser og andre dyr mulighed for at genskabe en mosaikagtig natur med plads til flere arter af dyr og planter. Det skaber en variation, som den danske natur savner. Og det giver flere typer levesteder for planter og dyr.

De 15 natunationalparker vil ligge i hele landet og være unikke. Hvert område vil indeholde forskellige arter og landskaber. Naturnationalparkerne vil typisk blive anlagt i forbindelse med nuværende naturområder og være så store, at der er mange forskellige typer natur i samme naturnationalpark.

Så en skovtur kan hurtigt blive til en tur i mosen, som kan blive til en tur på heden, som kan blive til en picnic ved en sø. Det giver mulighed for at opleve mange forskellige fugle, krybdyr, insekter og pattedyr på én dag!

Med større bestande af planteædere vil der også komme flere ekskrementer. Masser af biller og smådyr lever i kokasser og andre ekskrementer. Kirkeuglen er i dag kritisk truet, men vil være en af de arter, som vil kunne trives i områderne, sådan som man har set det i udenlandske rewilding-projekter.

På billederne ses nogle af de store planteædere, der skal gå i nogle af naturnationalparkerne. Skotsk højlandskvæg, bisontyr og en elg.

Naturnationalparkerne giver dyrene et rigt liv

De store planteædere vil gå frit hele året uden ekstra fodring. Dyrene vil nemlig skulle spise buske, græs og andre planter - også om vinteren. Det gør, at lys og sol bedre når jordoverfladen, hvilket sætter gang i det nye års vækst og de blomstrende planter, som insekterne er afhængige af.

En kedelig græsmark kan med vilde planteædere forvandles til artsrig blomstereng. Og når dyrene gnubber sig op ad grene og stammer, vil der blive skrabet bark af, væltet træer og lavet hulheder i træerne og skovene, så der kommer lysninger og dermed plads til flere arter. På den måde bliver naturen mere rummelig.

Antallet af dyr skal tilpasses fødemængden. Der vil derfor altid være mad nok - og vokser bestanden sig for stor, fjerner man dyr, så madmængden igen passer.

Selvom dyrene går frit bag hegn, er de ikke overladt til sig selv. De bliver tilset flere gange ugentligt, og hvis et dyr er sygt, vil det blive fjernet. Dyreetisk Råd har lavet en udtalelse om hensynet til dyr i forbindelse med rewilding, som vil indgå i planerne om naturnationalparkerne.

Flere og spændende naturoplevelser venter danskerne

  • Der vil være låger og færiste i hegnene, så mennesker kan besøge naturnationalparkerne.
  • Der vil kun sjældent være fritidsaktiviteter, der ikke kan udfoldes i helt samme omfang i naturnationalparkerne som i "almindelige" grønne områder. Der er for eksempel intet til hinder for at løbe, cykle og vandre i naturnationalparker.

Allerede gode erfaringer med rewilding

En kortlægning fra Aarhus Universitet viser, at der findes cirka 85 rewilding-projekter i Danmark med et samlet areal på 15.757 hektar – altså ca. 0,37 % af Danmarks landareal. Kun fire af de kortlagte arealer har en størrelse på over 500 hektar, mens hele 65 % af projekterne foregår på små arealer på ​under 100 hektar. Hver af de 15 naturnationalparkerne forventes at blive mere end 1000 hektar.

Der er altså kun meget lidt dokumenteret erfaring med store, sammenhængende rewildingarealer, som naturnationalparkerne vil bestå af. Men i Lille Vildmose-reservatet i Nordjylland og Molslaboratoriet i Mols Bjerge har man gode erfaringer med at have de store planteædende dyr gående. Derudover er der veldokumenterede udenlandske eksempler. For eksempel fra Knepp i England.