Vi står i en global biodiversitetskrise, og alene i Danmark er over 1.900 arter på listen over arter, der er i risiko for at uddø. Dyr og planter mangler flere sammenhængende naturområder, hvor de kan leve og udbrede sig.

Naturnationalparkerne skal skabe de levesteder, som truede dyr som kirkeugler, markfirben, vilde bier og hasselmus har så desperat brug for. I naturnationalparkerne vil natur stå i første række, og skovfældning og landbrug bliver som udgangspunkt forbudt.

Landskaberne bliver mere varierede og dynamiske, så skovene får flere lysninger og væltede træer, engene får flere blomster til bier og sommerfugle, og moserne bliver fyldt med liv.

Samtidig får danskerne adgang til endnu flere skønne naturområder. Naturnationalparkerne vil være én stor indhegning i stedet for de mange små, der opdeler landskabet i dag. På den måde bliver forskellige naturtyper forbundet og forstærket, og dyr og planter, som før har været almindelige i den danske natur, får igen mulighed for at brede sig.

Hvad er en naturnationalpark?

Naturnationalparker er områder, hvor naturen har førsteprioritet. Biodiversitetsrådet vurderede i deres rapport fra efteråret 2022, at ingen af vores landarealer med sikkerhed kan siges at opfylde kravene til strengt beskyttede områder. Derfor er det altafgørende, at der nu endelig sættes mere plads af til naturen

Der skal som udgangspunkt gå græssende dyr som heste, kvæg eller bisonokser i de store områder. En kedelig græsmark kan med græssende dyr forvandles til artsrig blomstereng. Og når dyrene gnubber sig op ad grene og stammer, vil de skrabe bark af, vælte træer og knække grene af, så der kommer lysninger og naturlige åndehuller.

Med de græssende dyr følger et mylder af liv: Fugle, insekter, padder, planter og blomster og andre pattedyr. De baner vejen for mosaikker af enge og overdrev, krat, skov og åbent land, vådt og tørt. Altså alt det, der er med til at skabe et rigt, levende og selvforvaltende økosystem, og som kan hjælpe vores mange truede arter.

Dyrene går frit bag hegn, men de ikke overladt til sig selv. Dyrevelfærdsloven forpligter nemlig til, at der holdes nøje øje med dyrenes trivsel. Det er ikke tilladt at lade dyr sulte eller mistrives i Danmark, heller ikke i naturnationalparker. Hvis føden på området mod al forventning slipper op, er der pligt til at give ekstra foder eller tage dyr ud af området.

En stor kalv klør sig op ad et træ i november måned på Langeland. Dens pels vil sætte sig i træet og give fugle materiale til at bygge rede, og træet vil få "skader", der skaber liv til flagermus, insekter og svampe. Når træet dør, giver det også liv til insekter og svampe.

Læs mere om hvordan de store dyr påvirker naturen om vinteren.

Hvor skal naturnationalparkerne ligge, og hvornår åbner de?

Det er den tidligere S-regering, der sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har besluttet, hvor de 15 naturnationalparker skal ligge:

De første naturnationalparker skulle være åbnet i 2022, men planerne er blevet forsinkede. Nu forventer regeringen, at de første to naturnationalparker i Gribskov og Fussingø åbner i begyndelsen af 2025.

I 2026 er det planen, at naturnationalparkerne i Stråsø, Tranum og Almindingen åbner.

Det vides endnu ikke, hvornår de resterende 10 naturnationalparker på land vil åbne.

Udover de 15 naturnationalparker på land traf den tidligere S-regering og dens støttepartier beslutning om at etablere to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

Naturnationalparker genskaber dynamisk natur

Bestanden af hjortevildt i Danmark er meget lav. Derfor gror naturen til. Det er et helt centralt problem for naturen, som man hidtil har håndteret ved at indhegne relativt små arealer og så have kvæg eller får gående om sommeren.

Hegnene om de store områder har dermed grundlæggende til formål at genskabe en mere naturlig tæthed af de græssende dyr inden for hegnene, så de kan sørge for at naturen ikke vokser til.

De græssende dyr har således en vigtig opgave, og for at de kan udføre den, er det nødvendigt med en form for hegn. Der vil typisk være tale om helt almindelige elhegn med et par stolper og to-tre tråde. De bliver anvendt i hele landet i dag, og de udgør ikke et problem for mennesker eller for vilde arter som hjortevildt, ræve og grævlinge.

Tværtimod vil naturnationalparkerne samle de mange små husdyrhegn, der lige nu typisk fylder i landskabet, til ét større.

Hegnene er vigtige, for at de græssende dyr ikke pludseligt står på landmandens mark og æder hans afgrøder eller midt på vejen og udgør en fare for sig selv og trafikken.

Græssende dyr er allerede almindeligt i naturen

Der går allerede dyr frit i naturen mange steder i Danmark hele året rundt. Der går eksempelvis bisonokser i Almindingen på Bornholm, vilde heste og køer på Langeland og elge i Lille Vildmose.

Der findes ifølge Aarhus Universitet cirka 85 projekter med helårsgræsning. De fleste af områderne er under 100 hektar og fylder i alt cirka 0,35 procent af Danmarks areal.

Det nye ved naturnationalparkerne er, at områderne bliver større, så der er plads til, at de græssende dyr kan have et naturligt liv, og økosystemerne kan få endnu mere plads til at udfolde sig. De 15 naturnationalparker bliver i alt omkring 25.000 hektar, hvilket er under 1 procent af Danmarks samlede areal. Til sammenligning fylder landbruget ca. 60 procent, mens ca. 14 % er bygninger, veje og øvrige kunstige overflader ifølge Danmarks Statistik.

Dyrene skal trives i naturnationalparker

De græssende dyr vil gå frit hele året og som udgangspunkt uden fodring. For dyrene spiser buske, græs og andre planter - også om vinteren. Det gør, at lys og sol bedre når jordoverfladen, hvilket sætter gang i det nye års vækst og de blomstrende planter, som insekterne er afhængige af.

Antallet af dyr skal tilpasses fødemængden, og der må kun sættes så mange dyr ud, at området har rigeligt med føde. Vokser bestanden sig for stor, fjerner man dyr, så madmængden vil passe om vinteren.

Selvom dyrene går frit bag hegn, er de ikke overladt til sig selv. De skal tilses jævnligt, og der skal gribes ind, så dyr ikke lider.

Man har pligt til om nødvendigt at fodre dyrene, hvis føden mod alt forventning slipper op.

  • Ingen dyr må sulte. Derfor er det fastlagt i loven om naturnationalparker, at der bliver pligt til et jævnligt tilsyn. Omfanget af tilsynet skal fastsættes med udgangspunkt i artens behov: Heste kan f.eks. have behov for hyppigere tilsyn end kvæg. Det er Fødevareministeriet, der fastsætter reglerne om tilsyn i den enkelte Naturnationalpark.
  • Vanrøgtede og udsultede dyr er dermed strengt ulovligt, og brud på dyrevelfærdsloven er strafbart, også hvis det sker i en naturnationalpark. Derfor skal antallet af dyr i en naturnationalpark altid tilpasses størrelsen på området og den tilgængelige føde.
  • Hvis dyrene mod forventning mangler føde, og deres helbred bringes i fare, skal der gribes ind – enten ved at fjerne dyr eller fodre.
  • Reglerne for tilsyn vil blive tilpasset de enkelte arter og områder, når beskrivelserne for hver naturnationalpark skal udarbejdes. De beskrivelser vil vi i Danmarks Naturfredningsforening nærlæse og kommentere, sammen med andre organisationer som f.eks. Dyrenes Beskyttelse.

Dyrene skal gå ude hele året i naturnationalparker

I selvforvaltende natur er det vigtigt, at dyrene spiser så meget som muligt af vegetationen på naturarealet om vinteren. En stor udfordring ved traditionel naturpleje er, at naturen typisk overgræsses om sommeren, men slet ikke græsses om vinteren.

Hvis planter og buske græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket har positiv betydning for både plante- og dyrelivet i et område.

På den måde får sommerens blomstrende planter lys og luft og bliver hurtigere et fødegrundlag for alle de insekter, som lever af blomsterne.

Derfor er græssende dyr i naturnationalparker så fantastisk til at hjælpe naturen, sådan som græssende dyr altid har været en vigtig del af danske økosystemer.

Det er ikke en ny opfindelse, det er alene genskabelse af naturlige forhold.

Allerede gode erfaringer med dyr i naturen

En kortlægning fra Aarhus Universitet viser, at der findes cirka 85 projekter i Danmark, hvor målet er selvforvaltende natur, og dyrene som udgangspunkt ikke bliver fodret. De har et samlet areal på 15.757 hektar – altså ca. 0,37 % af Danmarks landareal. Kun fire af de kortlagte arealer har en størrelse på over 500 hektar, mens hele 65 % af projekterne foregår på små arealer på ​under 100 hektar. Til sammenligning bliver otte af naturnationalparkerne på mere end 1000 hektar.

Der er altså masse af erfaring med naturområder med græssende dyr, som naturnationalparkerne vil bestå af. For eksempel i Lille Vildmose-reservatet i Nordjylland og Molslaboratoriet i Mols Bjerge har man fantastiske erfaringer med at have de græssende dyr gående. Det har boostet både besøgstal og biodiversitet.

Derudover er der veldokumenterede udenlandske eksempler. For eksempel fra Knepp i England.

Naturnationalparker giver flere naturoplevelser

  • Friluftslivet kan som udgangspunkt fortsætte fuldstændig som hidtil i naturnationalparkerne. Både ridning, cykling, løb og vandring er velkomment. Rekreativ jagt vil dog ikke være tilladt, da det ændrer dyrs naturlige adfærd.
  • Der vil være både låger og færiste i hegnene, så mennesker har fri passage.
  • Der vil være vej- og stisystemer på områderne, lige som man kender det i dag.
  • De græssende dyr vil som udgangspunkt være ligeglade med mennesker eller søge væk. Hold alligevel afstand, som man gør i f.eks. et naturområde med krondyr.

På billederne ses nogle af de græssende dyr, der skal gå i nogle af naturnationalparkerne. Skotsk højlandskvæg, bisontyr og exmoor-ponyer. De robuste arter bliver nøje udvalgt og er født til at gå ude i alt slags vejr.