10 dyr som vil få bedre levesteder i naturnationalparker
Danmarks 15 nye naturnationalparker vil give tiltrængte levesteder til flere truede dyr.Svampe, insekter, pattedyr og fugle. 1.844 arter i Danmark er truede, primært fordi de mangler egnede levesteder. Selvom der er mange grønne områder i Danmark, er under én procent selvforvaltende, beskyttet natur, hvor arterne har førsteprioritet.
Det, de truede arter mangler, er plads og dynamik. Døde hule træer, lysninger i skoven, våde enge og flere blomster. Alt det, som der efter årtiers byudvikling og intensivt land- og skovbrug, er meget lidt tilbage af.
De truede arter betaler prisen, for de har ikke længere gode steder at bo. Derfor har regeringen sammen med et flertal i Folketinget vedtaget en redningsplan. 15 kommende naturnationalparker bliver store frirum for arterne, hvor jordbrug og anden økonomisk udnyttelse som udgangspunkt bliver forbudt.
10 dyr som vil have gavn af mere dynamisk natur
Hver enkelt naturnationalpark vil have forskellig natur, men flere elementer og metoder vil gå igen - til gavn for de mange truede arter. For eksempel vil der blive mere urørt skov, så vi får flere gamle hule træer, og døde træer får lov til at blive liggende.
Man vil også stoppe dræningen flere steder, så der vil komme mere naturligt vand og flere fugtige områder.
Og der vil mange steder blive sat helårsgræssende dyr ud, så tilgroningen af naturen stopper, og så de hårde grænser mellem skov og åbne arealer bliver naturligt udvisket, og man vil få en mere mosaikagtig og varieret natur.
Det vil forhåbentlig komme mange arter til gode – blandt andet disse 10 dyrearter:
Hvad er en naturnationalpark?
Naturnationalparker er store sammenhængende områder, hvor naturen har førsteprioritet. Det vil sige, at de ikke må indeholde landbrug, produktionsskov eller andre naturskadelige aktiviteter.
1. Kirkeugle
Kirkeuglen var tidligere en af de mest almindelige ugler i Jylland, men i 2021 er der blot ni registrerede ynglepar tilbage i Danmark. Kirkeuglen er vurderet som ’kritisk truet’, og det betyder, at der er ekstremt høj risiko for, at den vil uddø fra den danske natur.
Det store fald i antallet af kirkeugler skyldes mangel på egnede levesteder. Kirkeuglen har rede i gamle hule træer i mosaiklandskaber med fugtige enge, læhegn, og græssende dyr. Her kan den finde føde som insekter, orme, snegle og smådyr som mus. Netop mere lysåben og varieret natur med flere gamle træer og flere insekter vil være noget af det, som der forhåbentlig vil komme mere af i de nye naturnationalparker.
2. Sommerfugle
De seneste årtier er 12 arter af dagsommerfugle uddøde i Danmark. Der findes stadig over 60 arter af dagsommerfugle i den danske natur, men 14 af dem vurderes som truede. Det vil sige, at der er høj risiko for, at de også vil uddø i Danmark.
Nogle af de truede sommerfugle har meget specifikke krav til deres levesteder. Det kan for eksempel være én specifik plante, hvor den lægger deres æg. Forsvinder den plante fra området, så forsvinder sommerfuglen også fra området. I dag indebærer traditionel naturpleje med græssende dyr typisk, at vegetationen græsses helt ned om sommeren, mens det slet ikke græsses om efteråret og vinteren.
I mange af de nye naturnationalparker vil der derimod gå helårsgræssende køer og heste. Det betyder, at vegetationen vil blive græsset mere om vinteren og mindre om sommeren. Det vil give mere lys og varme til jordbunden om foråret, så urtevegtetationen hurtigere vil kunne vokse op til gavn for mange sommerfugle og andre insekter.
Læs mere: Truet sommerfugl er mere end fordoblet efter lokal naturgenopretning
3. Hasselmus
Hasselmusen er et af Danmarks mest truede pattedyr, og den lille tilbageværende bestand lever kun i nogle ganske få skove.
Hasselmusens problem er, at den mangler levesteder i den danske natur og er meget dårlig til at sprede sig mellem selv egnede levesteder. Den vil nemlig nødig færdes på jorden eller krydse åbne arealer. Derfor har den brug for store sammenhængende naturområder med tæt krat i ung lysåben skov, hvor den kan klatre rundt i krat og buske for at finde bær, nødder, frugt, knopper og bladskud.
I de nye naturnationalparker vil der komme en mere mosaikagtig natur, hvor skellet mellem tæt mørk skov og helt åbne landskaber udviskes. Der vil altså komme flere af de bløde overgangszoner med lysåben skov og indre skovbryn, som hasselmusen har brug for. Og med de store græssere vil der løbende blive skabt lysninger i skovene og dermed nye levesteder til hasselmusen.
Læs mere: Hasselmusen er faktisk ikke en mus, men Danmarks eneste syvsover
4. Sort stork
Tidligere ynglede den sorte stork i skove over hele Danmark. Men der blev færre og færre, og i 1953 ynglede det sidste par i den oprindelige danske bestand, og arten er derfor nu kategoriseret som ’regionalt uddød’. Det betyder, at arten ikke længere reproducerer sig selv i Danmark.
Der er i dag enkelte omstrejfende sorte storke på besøg i Danmark i sommerhalvåret, men de mangler gode levesteder i naturen. Den sorte stork er sky og har brug for uforstyrrede skove med gamle løvtræer til at bygge rede i. Og så har den brug for adgang til våd natur: skovsumpe, søer eller uregulerede vandløb, hvor den kan finde føde som fisk, padder og andre smådyr.
I de kommende naturnationalparker vil dræning af skovene og andre naturområder ophøre, og derfor vil levestederne vende tilbage.
Læs også: Den sorte stork er blevet lokket til af engelsk naturprojekt
5. Skovmår
Skovmåren anses for at være i væsentlig tilbagegang, og den er totalfredet. Skovmåren yngler typisk i gamle hule træer i større uforstyrrede skove, men der er desværre mangel på gamle hule træer i den danske natur.
I de nye naturnationalparker vil skovene få lov at passe sig selv, så der vil komme flere gamle hule træer, som skovmåren kan bo i. Og målet er at få en højere biodiversitet med flere dyr og insekter, så der forhåbentlig vil blive mere føde for skovmåren.
Læs mere: Skovmåren bliver ofte forvekslet med husmåren, som må jages
6. Flagermus
Der findes 17 forskellige arter af flagermus i Danmark, og de er alle fredede. Nogle af arterne er generalister, som kan finde føde mange steder, og de klarer sig generelt godt. Men andre af arterne er specialister, som har brug for særlige levesteder som udstrakte vådområder, græsningsskove eller gammel urørt skov.
De arter har det svært i Danmark, og tre arter af flagermus er derfor truede, hvilket betyder, at der er høj risiko for, at de uddør. En af de truede flagermus er damflagermusen, som har brug for gamle hule træer at bo i.
Og så skal der være søer og vandløb i nærheden, hvor den kan jage insekter over vandoverfladen. I de nye naturnationalparker vil der komme flere gamle hule træer, da skovbrug forbydes, og der vil også komme mere naturligt vand, da dræning bliver stoppet mange steder.
7. Lille flagspætte
Mens den store flagspætte har en livskraftig bestand i Danmark, så bliver den lille flagspætte vurderet til at være ’truet’. Det betyder, at der er meget høj risiko for, at den vil forsvinde fra den danske natur. Og man regner med, at der kun er omkring 50 ynglende par i Danmark.
Den lille flagspætte lever især i løvskov med mange gamle og døde træer i nærheden af våde områder. Den hugger nemlig sin rede ud i døde træstammer eller stubbe, og den lever af insekter, som bor under barken i dødt træ eller ved åer og søer. De kommende naturnationalparker vil netop få flere gamle døde træer og flere vådområder, når dræningen forsvinder.
8. Birkemus
Birkemusen er Danmarks eneste hoppemus, og den lever så vidt vides kun to steder her i landet: I det vestlige Limfjordsområde og i den sydlige del af Jylland. Birkemusen er vurderet som ’sårbar’, og det betyder, at der er høj risiko for, at den vil uddø fra den danske natur.
Birkemusen har brug for fugtige områder som ådale og fugtige enge med knæhøj urtevegetation eller kratbevoksede moser. Men det er naturtyper, som vi ikke har ret mange af i Danmark.
I de nye naturnationalparker vil der komme mere naturlig hydrologi og flere fugtige områder, når dræningen bliver stoppet. Og når man helårsgræsser med store dyr, så vil der også komme flere mosaikker med lysåben natur. Med naturlig helårsgræsning vil der være områder, der ikke græsses helt ned om sommeren, og som dermed udgør levesteder for birkemusen.
9. Møgbiller
Møgbiller eller gødningsbiller er en type af biller, som lever af næringen i hestepærer, kokasser og andre former for afføring. Antallet af møgbiller i Danmark er blevet dramatisk reduceret de seneste 50 år. Det skyldes især, at der er færre heste og køer på græs end tidligere. Og at mange græssende husdyr bliver behandlet med ormemidler, som gør deres afføring uspiselig for insekter.
Møgbillerne mangler simpelthen føde. I mange af de nye naturnationalparker vil der blive udsat store græssende dyr som heste og kvæg, og det vil give bedre levevilkår for møgbiller. Flere møgbiller vil også gavne mange fugle og andre arter, som æder møgbiller, fluer og andre insekter, som tiltrækkes af afføringen. I et kilo hestepærer kan der være op til 1.000 møgbiller, så en bunke hestepærer i naturen er et slaraffenland for sultne fugle.
Læs også: Sådan hjælper helårsgræssende heste og køer naturen
10. Stor tornskade
Den danske bestand af stor tornskade toppede i 1940’erne, hvor der var omkring 100 ynglende par. Nu er der blot 4-6 ynglende par tilbage i Danmark ifølge den seneste opgørelse. Stor tornskade er derfor vurderet til at være ’kritisk truet’, som betyder, at der er ekstrem høj risiko for, at den uddør fra den danske natur.
Tilbagegangen skyldes, at fuglens levesteder er blevet ødelagt. Især er det et problem, at mange åbne hedearealer er groet til. Det gør det svært for stor tornskade at finde føde som mus, småfugle, padder og firben. Nogle af de nye naturnationalparker vil indeholde hedearealer, og her er planen, at den problematiske tilgroning skal bekæmpes ved at sætte helårsgræssende dyr ud i området. Det vil forhåbentlig kunne genskabe nogle af de forsvundne levesteder for stor tornskade.
Læs mere: Få svar på typiske spørgsmål om naturnationalparker