Ny forskning slår fast: Bundtrawl medvirker til iltsvind og CO2-udslip
Fiskeri med bundslæbende redskaber forværrer tilstanden i vores iltsvindsramte danske hav. Det frigiver samtidig CO2 fra havbunden. Det dokumenterer et nyt studie nu for første gang.Vores danske hav har igen i år været ramt af et omfattende iltsvind. Fisk og bunddyr blev kvalt, og havbunden er mange steder i Danmark en død ørken efter årevis med iltsvindets hærgen.
Nu slår ny forskning fast, at bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber frigiver organisk materiale fra havbunden og kan forværre den dårlige tilstand i de danske farvande og øge risikoen for iltsvind.
Samtidig frigiver bundslæbende fiskeri noget af alt det kulstof, der lagres i havbunden i form af det organiske materiale. Dette kan i sidste ende medvirke til opvarmningen af jordkloden.
Fiskeri med bl.a. bundtrawl hvirvler organisk materiale op i vandet. Det sker både med de tunge jernskovle, der graver sig ned i havbunden og med den store netpose, der slæbes langs havbunden. Det frigiver kulstof og næringsstoffer og øger risiko for iltsvind.
Første gang dokumentation for klar sammenhæng
Flere studier har tidligere konkluderet, at fysiske forstyrrelser af havbunden frigiver lagret organisk materiale.
Men ifølge seniorforsker Christian Lønborg fra Aarhus Universitet er det første gang, at man har så klar dokumentation for, at forstyrrelserne af havbunden med bl.a. bundtrawl bidrager til iltforbrug og øget produktion af CO2.
- Vi har kunne vise en direkte sammenhæng mellem forstyrrelse af havbund og frigivelse af nærringstoffer og organisk materiale til vandet. Det er der ikke nogen, der har gjort før under de kontrollerede forhold, som man kan lave i et laboratorium. Det er undersøgelser, der er svære at lave som modelberegninger, eller når du fx sejler rundt i Kattegat, lyder det fra Christian Lønborg, der som seniorforsker på Aarhus Universitet står i spidsen for studiet.
Forstyrrelserne af den danske havbund sker, bl.a. når man trækker bundslæbende fiskeredskaber langs eller gennem havbunden for at fange fisk og skaldyr. Men også når man fx graver efter råstoffer i havbunden.
På baggrund af studiet mener Christian Lønborg, at vi bør se på, hvordan vi kan begrænse forstyrrelserne af havbunden ude i havet, hvis altså vi ønsker at forbedre tilstanden.
- Det er ikke godt med forstyrrelser af havbunden, når vi gerne vil bringe havet i en god tilstand. Så når man vurderer effekten af trawlende redskaber og indvending af råstoffer fra havbunden, skal de her konsekvenser derfor også med i overvejelserne, siger han.
Læs mere: Biodiversitetsrådet anbefaler stop for bundtrawl i beskyttede havområder
Dronefotoet her viser de store skyer af havbundsmateriale, der hvirvles op, når der som her skrabes efter muslinger i Limfjorden. Det frigiver organisk materiale til vandsøjlen og næring til de alger, der hvert år skaber omfattende iltsvind i bl.a. Limfjorden.
Forstyrrelser af havbunden frigiver algenæring og CO2
- Når dyr og planter i havet dør, så ender de oftest på bunden
- Her lagres en del af de døde dyr og planter i havbunden som organisk materiale.
- Meget af det organiske materiale har været opbevaret i havbunden gennem hundrede af år.
- Men forstyrrelser fra bl.a. bundslæbende fiskeredskaber og råstofindvinding hvirvler havbund og det organiske stof op i vandet.
- Her omsættes det organiske materiale hurtigere og frigiver både de næringsstoffer og den CO2, som det indeholder.
De to kort oven for viser dels udbredelsen af iltsvind i indre danske farvande i 2024 (øverste), og dels hvor havbunden i samme områder blev forstyrret af bundslæbende fiskeredskaber i perioden 2017-22. Kilder: AU og DTU Aqua.
Bundslæbende fiskeri kan forværre tilstanden i et presset dansk havmiljø
Det danske havmiljø har det rigtig skidt, hvilket det værste iltsvind i 22 år med tydelighed viste i september i år. Store områder var ramt af kraftigt eller moderat iltsvind, mens der andre steder blev målt lave iltniveauer, der også er tegn på, at havområdet har problemer. Her kan forstyrrelser af havbunden gøre tingene værre.
- I havbunden er der et lager af kulstof og næringsstoffer, der frigives og kommer i spil, når der rodes op i havbunden. Dette forbruger sammen med andre kemiske forbindelser ilt. I et system med meget lidt ilt betyder det, at der kommer endnu mindre ilt, fortæller Christian Lønborg.
De aktiverede nærringstoffer fra havbunden kan føre til øget algevækst i vandet, og når algerne dør synker de så ned på havbunden, hvor de forbruger ilt i deres nedbrydningsproces.
- Vores studie tyder på, at forstyrrelser af havbunden kan gøre problemerne værre i allerede ramte havområder. Det kan føre til ekstra iltforbrug tæt ved havbunden og dermed forringe tilstanden.
Det bør man have med i overvejelserne, når man planlægger for de forskellige aktiviteter i det danske hav, mener han og forsker i marin økologi Jens Würgler fra Aarhus Universitet er enig.
- Hvis et havområde i forvejen ikke har det godt, og der fx ofte er mangel på ilt, så kan fiskeri med bundslæbende redskaber være med til at tippe tilstanden til den dårlige side, siger han.
Jens Würgler følger iltsvindets hærgen i dansk hav helt tæt og står bag de iltsvindsrapporter, der løbende samler op på Miljøstyrelsens målinger af iltniveauerne i danske farvande.
Han har flere gange påpeget, at fiskeri med bundslæbende redskaber kan forværre iltforholdene bl.a. i de iltsvindsramte områder både på kort sigt og mere langsigtet.
- Bunddyr, der rammes af bundtrawlet, dør og ilter derfor ikke havbunden mere ved deres aktivitet bl.a. ved at grave gange. Det gør havbunden mere sårbar overfor iltsvind.
Selv havområder med kraftigt iltsvind kan få det endnu værre af bundslæbende fiskeri.
- De steder, hvor der slet ingen ilt er, kan fiskeredskaberne rive svovlbrinte op fra havbunden, og selv muslinger, der ellers kan klare sig en rum tid uden ilt, de holder ikke til den giftige svovlbrinte, fortæller Jens Würgler.
Når der skrabes muslinger som her i Flensborg Fjord, så hvirvles der store skyer af havbund op i vandsøjlen. Her frigives det kvælstof, der eller ville være blevet nede på havbunden og det giver næring til algevækst og iltsvind. Samtidig fjernes de muslinger, der kunne have vokset sig til store muslingebanker og levested for andre arter.
Men selv de steder, hvor havbunden er blevet bundtrawlet gennem årtier, og der ikke er lagret store mængder organisk materiale, vil det kunne forbedre havmiljøet, hvis man stopper med at forstyrre havbunden.
- Selv i allerede forstyrrede områder har det en effekt på iltforbruget hver gang fx et bundtrawl hvirvler havbund op i vandet og det organiske materiale ikke får lov at lægge sig, men i stedet bliver aktiveret, fortæller Christian Lønborg og fortsætter:
- Hvis man stopper forstyrrelserne, vil man afhængig af bundforholdene kunne få en bedre tilstand. Især på større dybder i de områder, hvor der ikke er så meget naturlig forstyrrelse fra bølger og strøm, lyder det fra seniorforsker Christian Lønborg fra Aarhus Universitet.
Læs mere: Danske restauranter må til Sverige efter skånsomt fanget jomfruhummer
Til trods for et dårligt havmiljø i Bælthavet rundt om Fyn, så bliver der fortsat trukket tunge bundslæbende fiskeredskaber gennem havnaturen de få steder, hvor der fortsat er lidt fisk eller muslinger at fange. De blå områder viser intensiteten af bundtrawl. (Kilde: DTU Aquas kortlægningsværktøj: Dansk fiskeris aftryk på havbunden - perioden 2017-22)
Iltsvindet er meget slemt i Bælthavet. Bl.a. i sydlige Lillebælt i de dybe render mellem Als og Fyn – og syd for Ærø og Langeland. Alligevel bliver havbunden trawlet her. Kraftigt iltsvind er markeret med rød, mens moderat iltsvind er orange. (Kilde: AU - iltsvindskort aug-sep 2024)
Laboratorieforsøg dokumenterer sammenhæng
- I laboratoriet har forskere lavet et kontrolleret forsøg.
- En havbund blev forstyrret flere gange gennem en godt fire måneders lang periode.
- Man målte på omsætningen af kulstof og frigivelsen af kvælstof.
- Konklusionen er, at omsætningen stiger, når havbunden bliver hvirvlet op i en sky.
- Som det fx sker i forbindelse med trawlfiskeri.
DN: Bundslæbende fiskeri bør reduceres kraftigt eller fjernes helt i iltsvindsramte havområder
Det er især fjorde og kystnære havområder, der bliver ramt af iltsvind i dansk hav.
Men de seneste år er der også målt iltsvind og lavt iltindhold selv i store åbne havområder med stor vandudskiftning, så som Kattegat, hvor der nord for Sjælland blev hevet døde sorthummere i land.
Næsten hele den sydlige del af Kattegat var i år ramt af et iltsvind, der strakte sig helt fra Djursland til Sverige.
Det sydlige Kattegat er samtidig et havområde, hvor den dybe bløde mudderbund bliver trawlet igennem ofte flere gange om året i jagten på jomfruhummer.
Det bør ifølge vandmiljørådgiver i DN, Henning Mørk Jørgensen, være noget politikerne tager alvorligt, når de som del af de kommende fiskeriforhandlinger skal beslutte, hvor der skal udlægges store trawlfrie områder i dansk hav.
- Når forskningen så klart dokumenterer, at forstyrrelser af havbunden forværrer iltforholdene i et havområde, så bør vi kraftigt reducere eller helt fjerne disse forstyrrelser, der hvor vi har iltsvindsproblemer, siger han.
Også i Bælthavet og i Limfjorden er der et intensivt bundslæbende fiskeri i områder, hvor der hvert år er iltsvind.
- Vi opfordrer på det kraftigste regeringen til at gøre hele Bælthavet til trawlfrit og stoppe muslingeskrab i Limfjorden. Naturen i vores danske hav kan ikke holde til mere og har brug for ilt ved havbunden - og fred og ro til at komme sig igen, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen, der fortsætter:
- Vi vil have et hav, hvor man igen kan fange en fisk langs vores danske kyster, siger han.
Læs mere: 3 ud af 4 vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav
Bundtrawl trods iltsvind i sydlige Kattegat
Kortet til venstre viser det intensive bundtrawlsfiskeri (2017-2022) efter jomfruhummere i den sydlige del af Kattegat, især mellem Anholt og nordkysten af Sjælland og sydøst for Djurslands kyst. Kortet til højre viser, hvor udbredt iltsvindet ramte området i år i aug-sep. Ifølge det nye studie fra Aarhus Universitet øger bundtrawlsfiskeri på havbunden risikoen for iltsvind. (Kilder: DTU Aqua og AU)
Limfjorden bundskrabes efter muslinger i områder med kraftigt iltsvind
I Limfjorden bliver fjordbunden skrabet med tunge fiskeredskaber efter muslinger, bl.a. i de to beskyttede Natura 2000-områder Løgstør og Lovns Bredning (kort til venstre). Det er samtidig nogle af de værst iltsvindsramte områder af dansk farvand. i september 2024 var begge områder igen ramt af kraftigt iltsvind (med rødt på kort til højre). Der blev registreret døde hummere, krabber og søstjerner i Løgstør Bredning, mens der skyllede døde fisk op på sydkysten af Lovns Bredning. (Kilder: DTU Aqua og AU)
