Solopgangen glimter bag klipperne, da fisker Martin Axelsson sejler sin kutter ud af havnen. Han bor i den lille fiskerby Rönnäng lidt nord for Göteborg og har i 16 år fanget jomfruhummere med små bure kaldet tejner.

Nu har han fået en ny gruppe gode kunder. Nemlig danske restauranter, der gerne betaler lidt ekstra for hans jomfruhummere, der oftest er større, mere velsmagende og fanget uden at skade havnaturen.

“Vores jomfruhummere er af høj kvalitet, for de er jo levende, når vi fanger dem i tejner. Og så har vi ingen bifangst. Hvis vi får små fisk i tejnerne, så kan vi slippe dem levende ud igen,” fortæller Martin Axelsson.

På den svenske vestkyst er der forbud mod fiskeri med bundtrawl fire sømil ud fra kysten. Det svarer til næsten 7,5 kilometer.

Sammen med andre havområder med trawlforbud har det skabt grundlaget for et rigt og levende fiskeri med jomfruhummertejner i de svenske farvande. Uden risiko for at tejnerne bliver ødelagt af en trawlkutter.

“Vi har vores forskellige fiskepladser og enes godt med hinanden,” siger Martin Axelsson.

Læs også: Derfor ødelægger bundtrawl havbunden

God økonomi for tejnefiskere

Derfor kan Martin Axelsson trygt sænke sine godt 600 jomfruhummertejner ned på havbunden og lade jomfruhummerne kravle ind i burene selv.

Det samme kan fisker Henrik Wennerberg, der sætter sine jomfruhummertejner i farvandet ud for kystbyen Lysekil godt 50 kilometer nord for Martins fiskeområde.

“Når man er fisker, så skal det jo løbe økonomisk rundt. Derfor fisker jeg med tejner, hvor jeg kan fange de store jomfruhummere, som jeg kan få en god pris for,” fortæller Henrik Wennerberg.

Foto: Claus Garde Bergmann
Foto: Claus Garde Bergmann

Både Henrik Wennerberg og Martin Axelsson kan sælge størstedelen af deres jomfruhummere levende, flotte og faste i kødet. Fordi de ikke, som mange trawlfangede jomfruhummere, er blevet mast sammen i flere timer i bunden af en trawlpose og har mistet både kløerne og livet.

Samtidig smider begge fiskere de mindre jomfruhummere levende tilbage i havet, så de kan vokse sig store og nå at formere sig, inden de ret stationære jomfruhummere kan blive fanget igen og indbringe fiskerne en væsentlig højere pris.

“Der er ingen idé i at fiske små hummere op til 50 kroner kiloet, når jeg kan få 300 kroner kiloet for de store. For mig, der fisker mindre mængder, har det stor betydning, at jeg kan få en god pris,” lyder det fra Martin Axelsson.

Læs også: Bundtrawl udleder store mængder CO2

Bundtrawl belaster havnatur og klima

I Danmark er det tæt på 100 procent af jomfruhummerfiskeriet, der foregår ved at trække bundtrawl gennem havbunden i især Kattegat. Det er et stort problem, for trawlet slæber alt med sig og derfor har en stor bifangst.

Det betyder døden for mange små jomfruhummere, for den truede torsk og for kommercielt uinteressante arter, som ikke overlever turen rundt i trawlet og op på dæk.

“Jeg lever af naturen, og jeg forsøger at tage vare på naturen og påvirke den så lidt som muligt. Bifangst skal overleve, for jeg vil hellere fange en stor fisk i morgen end en lille i dag. Det har jeg det også personligt bedre med,” siger fisker Henrik Wennerberg.

Undersøgelser viser, at man i gennemsnit skal bundtrawle det, der svarer til 3-5 fodboldbaner havbund, for at fange ét kilo jomfruhummer.

Det har stor negativ påvirkning på havnaturen, når det tunge trawl pløjer sig gennem den dybe, bløde mudderbund, hvor jomfruhummerne lever.

Derudover er jomfruhummerfiskeri med bundtrawl ikke særlig klimavenligt, fordi det roder op i havbunden og frigiver CO2, der er lagret her.

Læs også: Trawlfrit område i dansk hav er godt nyt for naturen

DANSKERNES MENING OM BUNDTRAWL

En ny meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser, at danskerne har et stærkt ønske om, at politikere gør mere for at beskytte vores hav.

77 %

af danskerne er enige eller helt enige i, at det bør være forbudt at fiske med bundtrawl i beskyttede havområder.

64 %

af danskerne er enige eller helt enige i, at fiskeri med bundtrawl bør udfases i Danmark.

Og samtidig kræver det meget store mængder diesel at trække trawlet gennem havbunden. I gennemsnit kræver det otte liter diesel at fange ét kilo jomfruhummer med bundtrawl, mens det kræver en halv liter diesel at fange ét kilo jomfruhummer med tejner, viser undersøgelser.

“Som tejnefisker bruger jeg meget, meget mindre diesel, og det er en fordel, når dieselpriserne er så høje som nu. Så behøver jeg ikke at hive så mange penge hjem,” fortæller Martin Axelsson.

Tejnefiskeri er fysisk hårdere, men billigere i etablering og drift end trawlfiskeriet. Og så er det mere familievenligt, fordi det foregår om dagen, og det har betydning for rekrutteringen af nye fiskere.

“I Sverige har vi mange unge tejnefiskere, der er startet op. Jeg ser meget positivt på fiskeriets fremtid,” fortæller Henrik Wennerberg.

HJÆLP OS MED AT KÆMPE FOR HAVMILJØET

Skåntsomt fanget jomfruhummer er populært

Et af de steder, hvor kunderne nu kan sætte tænderne i Martins og Henriks jomfruhummere, er på Krogs Fiskerestaurant ved Københavns gamle fiskerikaj Gammel Strand.

Her har man siden 1910 serveret friskfanget fisk og skaldyr, og både råvarens høje kvalitet og naturhensynet har betydning for, at køkkenchef Nikolaj Mortensen valgte de tejnefangede jomfruhummere.

“Det er en superfed kvalitet, pivfriske. Et virkelig flot produkt,” lyder det begejstret fra køkkenchefen

Han glæder sig samtidig over, at tejnefiskerne får en ordentlig pris for deres jomfruhummere og dermed belønnes for deres indsats for havmiljøet.

“For miljømæssigt er bundtrawl jo bare dårligt for biodiversiteten og havbund, og så har det et alt for stort CO2-udslip,” siger Nikolaj Mortensen.

Krogs Fiskerestaurant er nu én af 30 danske restauranter, der kan skrive tejnefanget jomfruhummer på menukortet.

“Kunderne ved først ikke, hvad en tejnefanget jomfruhummer er, så det skal vi lige forklare. Men så bliver de meget begejstrede, også fordi de smager så godt,” fortæller Nikolaj Mortensen.

Det er den lille fiskevirksomhed Blue Lobster, der har skabt kontakt til de svenske tejnefiskere og fortsat sørger for, at jomfruhummerne kommer fra den svenske vestkyst til de danske restauranter. Blue Lobster leverer i forvejen frisk og skånsomt fanget fisk til restauranter og private og har nu skabt en efterspørgsel på jomfruhummere, der ikke er fanget med bundtrawl.

“Vi fandt ud af, at bundtrawl efter jomfruhummere er en af de værste fiskemetoder, og at der ikke var noget bæredygtigt alternativ i Danmark. Så vi gik fra restaurant til restaurant med en kasse med svenske jomfruhummere, og nu vil alle have tejnefangede jomfruhummere,” fortæller Christine Hebert, direktør i Blue Lobster.

alt
Claus Garde Bergmann
Presseansvarlig, Havteamet

Kan godt lade sig gøre

Det seneste år er der kommet gang i spæde forsøg med tejnefiskeri efter jomfruhummer i Danmark, og meget tyder på, at valg af fiskemetoder handler en del om tradition.

Traditioner, som kan ændres. Det skete, da skotske fiskere i midten af firserne tog deres tejner med til Sverige og introducerede svenskerne for et skånsomt jomfruhummerfiskeri.

Det står i dag for omkring 25 procent af den samlede fangst af jomfruhummer i Sverige. Og det skånsomme tejnefiskeri kan også blive del af jomfruhummerfiskeriet i Danmark, mener fisker Henrik Wennerberg.

“Der er en stærk tradition i Danmark for at trække store trawl hen over havbunden. Men selvfølgelig kan tejnefiskeri også fungere og være lønsomt i Danmark.”

Foto: Claus Garde Bergmann

Henrik Wennerberg fisker selv med tejner langt fra den svenske kyst, tæt på dansk farvand. Ligesom flere især skotske fiskere er begyndt at fange taskekrabber med tejner i dansk hav. Det sker blandt andet på kanten af stenrev, hvor trawlerne ikke kommer så tit.

“Når man fisker taskekrabber i Danmark, så kan man også fiske jomfruhummer. Det er samme teknik,” lyder det fra Henrik Wennerberg.

Hvis flere danske fiskere skal turde kaste sig ud i et tejnefiskeri, så vil det kræve, at myndighederne afsætter plads til det. Der skal udlægges trawl-frie områder, hvor de skånsomme fiskeredskaber som tejner ikke bliver ødelagt af trawlfiskeriet. Trawlfrie områder vil også hjælpe den pressede havnatur og beskytte vigtige levesteder for fisk såsom torsk og dermed hjælpe med at genoprette truede bestande. Samtidig skal forbrugerne blive mere bevidste om værdien af skånsomt fanget skaldyr og fisk — og efterspørge det.

“Jeg håber, at flere restauranter hopper med og gør tejnefiskeriet større, så vi kan få et stabilt marked op at køre,” siger køkkenchef Nikolaj Mortensen fra Krogs Fiskerestaurant, og Christine Hebert fra Blue Lobster supplerer:

“Der er en del modstand mod forandringer i fiskerierhvervet her i Danmark. Men hvis vi sørger for, at der er en økonomisk gevinst for fiskerne ved tejnefiskeri, og myndighederne gør det muligt, så skal det nok lykkes her, som det gjorde i Sverige.”

Læs også: Her er truslerne mod naturen i vores hav