På trods af både krigen i Ukraine, diskussioner om corona-håndtering, udfordringerne i sundhedsvæsenet, energikrise og voksende inflation har den grønne dagsorden bidt sig fast og fyldt meget i valgkampen. Nu viser en dugfrisk måling fra Epinion, at netop klima og miljø er vælgernes vigtigste dagsorden, når krydset skal sættes på tirsdag.

Det mener 46 procent af vælgerne i en ny måling fra Epinion foretaget blandt 1200 respondenter den seneste uge. Økonomi og inflation kommer ind som næstvigtigste dagsorden med 37 procent, mens sundhed ligger på tredjepladsen med 35 procent.

At den grønne dagsorden stadig ligger tårnhøjt hos vælgerne, undrer ikke præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:

- Valget i 2019 blev med god grund døbt klimavalget, hvor klimadagsordenen katapulterede ind på vælgerne og politikernes dagsorden. Men selvom folketingets partier har taget store grønne skridt i den sidste valgperiode, står vi stadig midt i en voldsom klima- og miljøkrise. Og Dannmark er stadig langt fra at indfri vores klimamål.

Tag med til klimamarch på søndag!

Søndag d. 30. oktober går tusindvis af danskere på gaden i mange byer for at kræve klimahandling af vores politikere.

Vil du også vise din støtte til klimaet? Så læs her, hvor du kan være med til klimamarchen.

Grøn dagsorden er 'top of mind' hos vælgerne

Hos Epinion, som står bag målingen, er seniorkonsulent Tea Hansen Tygstrup ikke overrasket over resultatet. For klima, miljø og grøn energi har ligget højt på analyseinstitutternes forskellige dagsordensmålinger i hele valgperioden.

Epinion har bedt respondenterne udfylde de vigtigste tre emner uden prædefinerede kategorier og derfor er målingen udtryk for, hvilke emner der er 'top of mind' hos respondenterne, fortæller Tea Hansen Tygstrup.

- Når vi beder danskerne om selv at sætte ord på, hvilke temaer der er vigtigst for, hvordan de vil stemme, er klima, miljø og grøn energi en klar førsteprioritet. At den grønne dagsorden på den måde er 'top of mind' hos vælgerne i dag, understreger væsentligheden af emnet – selv i en periode, hvor andre dagsordener som inflation og sundhedsområdet fylder meget i medierne og i de politiske debatter, siger hun.

Kun hver fjerde vælger er imod en CO2-afgift på landbruget

Epinion har også undersøgt vælgernes holdning til det store grønne tema i valgkampen, nemlig en CO2-afgift på landbruget. Her viser målingen, at det kun er en fjerdedel af vælgerne – 24 procent – der er uenige eller meget uenige i at indføre en CO2-afgift på landbruget. Samtidig er cirka halvdelen af vælgerne - 46 procent - enten helt enige eller enige i, at landbruget skal omfattes af en CO2-afgift på lige fod mod energisektoren og industrien.

Netop en CO2-afgift på landbruget har været et af de store temaer i valgkampen. Det Økonomiske Råd har vurderet, at en CO2-afgift på landbruget er den mest omkostningseffektive vej til at nå klimamålet i 2030. Hvis landbruget skånes for den afgift på CO2, som er blevet indført for resten af samfundet, vil det fordyre den grønne omstilling med op til 15 milliarder kroner årligt, vurderede CONCITO.

I løbet af valgkampen har en række partier forpligtet sig til at indføre en CO2-afgift for landbruget, så der efter et valg er sikret et bredt flertal for en afgift.

Også stor opbakning til klimalov

Epinion har også kortlagt vælgernes holdning til den nuværende klimalov. Målingen viser, at 83 procent af vælgerne bakker op om loven i enten meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad. Kun 4 procent bakker slet ikke op – mens 10 procent kun bakker op i mindre grad.

Det viser, at der er tårnhøj opbakning til den grønne omstilling, vurderer Maria Reumert Gjerding:

- Tallene i den her måling viser tydeligt, at der er kæmpestor opbakning til den grønne omstilling og vores klimamål. Nu er bolden spillet over til politikerne, som skal sikre, at vi når i mål. Det kræver først og fremmest, at et kommende flertal er villig til at tage fat på en omstilling af landbruget, så Danmark kan leve op til vores klimamål, nedbringe forureningen af vores drikkevand og vandmiljø og sikre mere plads til naturen.

Fakta om undersøgelsen

alt
Emil Nielsen
Pressechef