Ny naturlov bliver en realitet
- Biodiversitet
- 27. februar 2024
En ny naturgenopretningslov er nu en realitet i EU. Det betyder, at 20 procent af landarealet og 20 procent af havarealet skal naturgenoprettes.
Nyheden vækker naturligvis begejstring i Danmarks Naturfredningsforening:
- Vi skal løse både klimakrisen såvel som biodiversitetskrisen og naturen er i rigtigt mange tilfælde vores allerbedste allierede i forhold til klimaforandringerne, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Der er store CO2 besparelser ved for eksempel at genoprette ålegræsenge, strandenge, urørte skove, genslynge å-systemer og lade ådale tilbageholde vandet - akkurat som de er skabt til.
Mere plads til naturen
Vi kæmper for at bremse biodiversitetskrisen og redde de truede arter i den danske natur.
Støt vores kamp for at få mere og bedre dansk natur ved at blive medlem.
Konkrete mål på plakaten
Den nye forordning skal udmønte EU's Biodiversitetsstrategi 2030 og kommer efter, at tidligere naturlove fra EU ikke har formået at stoppe tabet af biodiversitet. Det gælder for eksempel fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992.
Hvor de tidligere direktiver ikke fastsætter tidsfrister eller mål, ser det nu anderledes ud. Medlemsstaterne skal således nu i gang med at lave nationale genopretningsplaner, der beskriver, hvordan hvert land agter at nå de nye mål.
Områder beliggende i Natura 2000-områder skal prioriteres frem til 2030.
Helt konkret skal EU-landene for eksempel vende tilbagegangen i bestøverbestanden senest i 2030 og derefter opnå en stigende tendens målt mindst hvert sjette år.
- Der er desværre nok at tage fat på her i Danmark. I dag er 95 af de danske naturtyper i dårlig stand og omkring 2000 arter står opført som truede. Det er helt afgørende, at vi nu finder løsninger sammen og ikke længere ser naturen som en udgift, men tværtimod som en allieret, siger Maria Reumert Gjerding.
Som noget helt nyt, har EU indregnet de økonomiske værdier, som naturgenopretning vil kaste af sig. For hver 1 Euro samfundet investerer, får samfundet mellem 4 – 38 Euro igen.
FAKTA:
- Danmark er opdyrket på 60 procent af arealet. Det betyder noget for biodiversiteten på land, men også i fjorde og hav. Det har samtidig betydning for vores drikkevand og for klimaet. EU naturgenopretningsforordning indeholder greb, der kan være med til at skåne de værdier. Blandt andet med genopretning af tørvejorder, med tiltag for sommerfugle og dermed andre insekter i det dyrkede land.
- EU har et mål om at genoprette mindst 20 procent af landjorden og 20 procent af havområderne inden 2030, og alle økosystemer, som har behov for genopretning, inden 2050.
- For at nå disse mål skal EU-landene genoprette mindst 30 procent af habitattyperne omfattet af den nye lov - som er i dårlig stand - til en god stand i 2030. Dette stiger til 60 procent i 2040 og 90 procent i 2050 (dog med muligheder for national fleksibilitet, som vil blive afspejlet i kommende ”Nationale genopretningsplaner”).
- Alle forpligtelser ligger hos staten, som skal udmønte igennem indgåelse af aftaler med private. Ingen private vil blive påtvunget tiltag direkte af Forordningen. Udmøntning beror altså på indgåelse af aftaler mellem nationale myndigheder og jordejere.