Ny opgørelse: Pindsvinet er i fare
Pindsvinet er nu ’nær truet’ på europæisk plan, og herhjemme er det lille pattedyr formentlig også i tilbagegang. Og pindsvinets krise er faktisk kun toppen af isbjerget.Der bliver færre og færre pindsvin i naturen.
Nu har dyret fået ændret sin status på den internationale rødliste over truede arter. Fra at være klassificeret som 'livskraftig' - det vil sige i mindre i fare for at uddø - bliver pindsvinet nu vurderet til 'nær truet'.
I lande som Sverige, Norge, Holland og Storbritannien har pindsvinet oplevet en tilbagegang i pindsvin på over 30 procent de seneste 10 år.
Herhjemme bliver pindsvinebestanden ikke overvåget lige så nøje som i andre lande, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvordan det egentlig går. Men der er grund til at formode, at det også går den gale vej i Danmark. Det fortæller Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
-De er pressede, fordi den natur, de naturligt lever på, er skrumpet ind og i dag er så fragmenteret, at de bliver tvunget til at bo i byer og haver. Deres naturlige levesteder som enge, overdrev og krat ligger som "øer" i de 60% af landskabet, der i dag er marker, siger Bo Håkansson.
Pindesvinene søger i stedet mod byerne. Men også her er, der problemer, da de er ekstra sårbare overfor trusler som trafik og robotplæneklippere
Flere andre dyr er pressede
For Bo Håkansson er det vigtigt at notere sig, at pindsvinet blot er et af eksemplerne på 'ofre' for den pressede og fragmenterede natur, der er i Danmark. Dyr, som i dag også bor i byerne er sårbare.
Han nævner, at dyr som frøer og tudser på samme måde også er kommet i knibe, fordi deres ellers naturlige habitater ligger isolerede i landbrugslandskabet og med barrierer mellem levestederne bestående af veje. Nogle sjældne padder findes fortsat i vandhuller nær større og mindre byer. Han nævner den grønbrogede tudse, som egentlig var en helt almindelig art for nogle år siden, men som i dag er kategoriseret som "truet" på den danske rødliste.
-Mangel på levesteder har gjort det svært for den grønbrogede tudse at udvikle sig stabilt. Jeg kender arten godt, fordi den engang var overalt, der hvor jeg selv bor. Men i dag ser jeg den stort set aldrig levende, men nogle få individer udsmattede på villavejene.
-Vi må ikke glemme de mange smådyr, padder og insekter, der er sårbare eller truede på grund af den fragmenterede natur. Pindsvinet er et måske et "nuttet" dyr, men dens tilbagegang er et udtryk for en udvikling, vi længe har kendt, og som går ud over mange andre dyr, insekter og planter: Nemlig at naturen har alt for lidt plads i Danmark. Og nogle arter rammes som oven i af en unaturlig høj dødelighed som følge af påkørsler.
Sådan kan du hjælpe pindsvinet
At pindsvinet har for lidt natur at leve på, er svært at gøre noget ved som almindelig borger, siger Bo Håkansson. Men han opfordrer alligevel til 3 ting, du som haveejer selv kan gøre:
-Givetvis har havevejere med en vild og naturvenlig have allerede været med til at sikre, at pindsvinet trods alt ikke er i fare for at forsvinde fra Danmark. Så det skal man endelig blive ved med.
Bo Håkanssons tre råd til at hjælpe pindsvinet:
- Gør din have så ’vild’ som muligt. Gode bunker af krat er idéelle gemmesteder for pindsvinet, især om vinteren og når den får unger. Som haveejere kan vi ikke skabe ’rigtig’ natur, men vi kan skabe små heller, som pindsvinet kan trives i.
- Sæt vand frem i tørketider om sommeren. Enten som en havedam eller et slags fad helt tæt på jorden. Sæt endelig ikke mælk ud. De kan ikke tåle det.
- Drop robotplæneklipperen! Især om natten. Pindsvin er nataktive, og deres instinkt er at rulle sig sammen og være helt stille, når den møder en trussel, ikke at løbe. Derfor er robotplæneklipperen en af pindsvinets værste fjender.
Læs også: 10 ting du kan gøre for at hjælpe dyrene i din have
Som bilist påpeger Bo Håkansson, at man skal huske især i sommerperioden at være opmærksom på dyrene i mørket. Han mener også, at man måske nogle steder kan gøre mere for at sikre pindsvin – og dyr som padder - mod trafikdrab. Flere steder langs motorveje har man ’paddehegn’ som skal forhindre padder i at gå ud på vejene.
-Nogle steder kunne man måske langs kommunevejene godt etablere fx nogle blomsterbede med ”kanter” langs vejene, som ville få pindsvinene til at lade være med at gå ud på vejene.
- Og nogle steder i Tyskland sætter man skilte op på vejene der advarer om tudsevandringer, og man underviser ligefrem i hensyn på køreskolerne. Måske vil det også nogle steder kunne give mening i Danmark at sætte skilte op på de veje, som ligger meget tæt på f.eks. et frø- eller tudsehabitat.
