Hasselmus, skovmår, kirkeugle og bredøret flagermus er navnene på nogle af de arter, der er i fare for at forsvinde fra Danmark. En natur uden disse og mange andre arter er en fattigere natur, og det gør også danskerne fattigere.

DU kan vælge at gøre en forskel for de truede arter ved at give et valgfrit beløb i julegave til Danmarks natur.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en rig og mangfoldig natur, og vi er med i projekter for at forbedre levevilkårene for specifikke arter.

Giv naturen julefred: Støt vores arbejde for mere natur i Danmark.

På forhånd mange tak for dit bidrag.

Gratis gavebeviser i julen

Når du støtter har du mulighed for at give dit bidrag i julegave til en, der holder af naturen. Download et valgfrit og gratis gavebevis via din kvittering.

Vælg beløb

50kr.
1000kr.

Valgfrit beløb

Støt med et bestemt beløb

2.262 plante- og dyrearter i Danmark er rødlistede

I alt 2.262 plante- og dyrearter i Danmark er rødlistede. Nogle af dem er direkte truede og derfor i fare for helt at forsvinde fra den danske natur på kort eller lang sigt. Blandt de truede arter er alt lige fra pelsede pattedyr til svampearter og insekter.

Hvert fjerde pattedyr er truet

Dyr såsom haren og hasselmusen er blandt de 12 truede pattedyr, som vi har i Danmark. Da vi kun har 52 pattedyr i den danske natur, så svarer det til, at hvert fjerde pattedyr faktisk er truet og dermed i fare for helt at forsvinde i nær eller fjern fremtid.

De truede pattedyr i Danmark er:

Vi arbejder for at skabe mere og bedre natur for arterne

Hvad er årsagen til at dyr bliver truede?

Årsagen til, at dyr i Danmark er truede, er grundlæggende, at de mangler levesteder.

”Levesteder” er de naturtyper, hvor dyrene kan finde føde og yngle. Kravene til levesteder varierer selvsagt fra art til art og kan være mere eller mindre specifikke.

Nogle arter stiller både meget store og specifikke krav til deres levesteder, og har der ud over vanskeligt ved at sprede sig, og dermed opretholde en stor levedygtig bestand, på tværs af landbrugslandskabet.

Disse arter er derfor særligt udsatte for at kunne blive truede og dermed rødlistede.

Eksempler er sommerfuglene hedepletvinge og sortplettet blåfugl og pattedyrene hasselmus og birkemus. Arter som disse kan vi derfor på sigt kun redde, hvis vi skaber flere levesteder, der lever op til arternes specifikke krav, samt sikrer større indbyrdes sammenhæng mellem levestederne.

Over 60 procent af Danmarks samlede areal er landbrugsarealer og kun omtrent ti procent er beskyttet natur i de åbne land. Få arter trives i landbrugslandskabet, mens størstedelen af arterne i det åbne land har behov for enge, overdrev, heder eller andre naturtyper.

Det åbne land i form af heder, enge og krat udgør således sammen med skovene kernen af dyrenes levesteder. Kun ganske få dyrearter kan trives på landbrugsjord. At der er mangel på natur til dyrene er ikke kun et problem i Danmark, men i hele Europa.

Tidligere var jagt en årsag til, at nogle dyrearter, f.eks. odder, blev truede. I dag er jagt ikke længere den grundlæggende årsag til arters tilbagegang, og med få undtagelser har vi i Danmark ikke jagt på rødlistede arter.

Hvor findes de truede arter i Danmark?

Der er meget stor forskel fra kommune til kommune på antallet af rødlistede arter og man kan ikke udpege ”gode” eller ”dårlige” kommuner ud fra antallet af rødlistede arter i kommunerne.

Der kan f.eks. netop være mange rødlistede arter i en kommune, fordi man her har egnede levesteder for arterne.

De kommuner i Danmark, der har flest truede dyr og planter er Vejle og Silkeborg med 269 truede arter. Færrest er der at finde i Ishøj og Vallensbæk, hvor der kun er set fire rødlistede arter.

Se antallet af rødlistede arter fordelt på kommuner

Rødlisten: Listen over truede og sårbare arter i Danmark

I Danmark anvender vi de internationale rødlistekriterier for at vurdere, i hvilken grad en art er truet. Der er fem kategorier: Forsvundet, kritisk truet, moderat truet, sårbar og næsten truet. Det er forskere på Aarhus Universitet, som med en streng faglig tilgang og faktuel viden, vurderer om en given art er truet i større eller mindre grad, og derfor må rødlistes.

Det er ikke alle arter på rødlisten, der er truede. Rødlisten er inddelt i fem kategorier, og det er de tre grupper: Sårbar, moderat truet og kritisk truet, der indbefatter truede arter i Danmark i dag.

De 5 rødliste kriterier

1. Forsvundet

  • En art hører til i kategorien forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
  • Eksempler:

2. Kritisk truet

  • En art hører til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vildtlevende bestand vil uddø i meget nær fremtid.

3. Moderat truet

  • En art hører til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truede arter, men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vildtlevende vil kunne uddø i nær fremtid.

4. Sårbar

  • En art hører til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet eller moderat truet, men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.

5. Næsten truet

  • En art hører til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, moderat truet eller sårbar, men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.

Hvem bestemmer, hvilke arter, der er på rødlisten samt hvilken kategori på rødlisten, de tilhører?

Rødlisten er et internationalt begreb opfundet af den internationale paraplyorganisation IUCN, som har både statslige myndigheder og naturorganisationer som medlem. IUCN står for International Union for Conservation of Nature.

Det er IUCN's faglige eksperter, der har defineret de forskellige kriterier for rødlistning, og ekspertudvalg foretager vurderingerne af arter på internationalt og regionalt niveau (f.eks. europæisk). De enkelte lande foretager vurderingen på nationalt niveau.

Den sjette massedød

De mange truede arter, der er i fare for at forsvinde fra Danmark, er et billede på den globale biodiversitetskrise som forskere og eksperter taler om, som den 6. masseuddøen af arter.

Læs mere om biodiversitet her

I Danmark har vi en national IUCN komité, hvor Zoologisk Have i København har formandskabet.

Hvordan indsamler man i praksis viden om arterne? Hvem gør det?

I Europa foregår den væsentligste indsamling af viden om arterne via EU. EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver fastsætter nemlig, at medlemslandene skal indsamle og indberette viden om arternes situation som led i naturovervågningen. I princippet bliver de enkelte landes oplysninger og indberetninger derfor indbyrdes sammenlignelige.

I Danmark sker overvågningen via det såkaldte NOVANA program.

Hvad kan man selv gøre for at hjælpe truede arter af dyr, planter og insekter? F.eks. i sin have?

Ingen rødlistede arter har deres optimale levesteder i bymiljøet. Som enkeltperson er det derfor svært at gøre noget konkret for truede arter. At købe økologiske varer og undlade gift i sin egen have er dog et sundt princip, som medvirker til at reducere den generelle belastning af naturen. Hvis man vil, kan man støtte vores generelle politiske arbejde og vore konkrete projekter ved at melde sig ind i Danmarks Naturfredningsforening.

Det gør vi for de truede arter

To tredjedele af Danmarks areal er landbrugsjord. Og den tilbageværende natur ligger som isolerede øer mellem landbrugsjord, motorveje og byer. Også dyr i skovene har det svært på grund af intensiv skovdrift.

Det giver især de arter, som stiller særlige krav til levesteder, svære betingelser for at overleve.

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi derfor for at hjælpe de truede arter ved at skabe mere og bedre natur i Danmark og dermed forbedre arternes levesteder.

Derudover har vi gennemført og samarbejder stadig om projekter, der specifikt hjælper truede arter. Skovmår, odder, hasselmus, birkemus og kirkeugle er eksempler på dette.

Politisk arbejder vi dels via direkte kontakt til politikerne i Folketinget, dels via ministerens Vildtforvaltningsråd, hvor vi har fået opbakning til, at man i højere grad skal fokusere på truede arter.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Det kan du gøre