Ny rødliste: "Helt almindelige" danske dyr er truet
Antallet af dyr og planter, der er i fare for at forsvinde, er fordoblet siden 2010. Selv dyr, vi hidtil så som almindelige, er nu truet. Det gælder eksempelvis hættemågen og husmåren.Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye Rødliste. Rødlisten er en oversigt over hvilke danske arter der er truet og i hvilken grad. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere.
Flere arter er blevet vurderet i den nye rødliste end den forrige, og derfor kan man ikke konkludere at situationen er dobbelt så slem idag som i 2010.
Men udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende. Og også arter, vi tidligere har opfattet som helt almindelige, er nu kategoriseret som truet. For eksempel hættemågen, der ifølge optællinger på deres ynglested i den danske del af Vadehavet er gået tilbage med 45 procent de seneste 30 år.
Den nye rødliste viser dermed, at selv hidtil almindelige danske arter nu er i tilbagegang. Og det er bekymrende, mener Maria Reumert Gjerding, fordi det er udtryk for en helt generel tilbagegang for den danske natur.
- Når selv de arter der kun stiller beskedne krav kommer på rødlisten er det symptom på at naturens krise bliver dybere og dybere. Vi står altså i en situation hvor vi uden politisk handling på sigt kan miste op imod en femtedel af vores hjemmehørende arter. Det er meget dramatisk, siger hun.
Burde være helt almindelige
Andre nye dyr på rødlisten tæller eksempelvis duehøg og spurvehøg samt løvsangeren. Derudover omfatter rødlisten nu også alle de små mårdyr, altså ilder, brud, skovmår, lækat og husmår. Alle arter, som har været og burde være almindelige, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
-Disse nye rødlistede dyr har ikke store eller specifikke krav, sammenlignet med andre rødlistede dyr. Derfor er det et tegn på naturens kritiske tilstand, når selv hættemågen og mårdyrene nu er tilføjet til Rødlisten, påpeger Bo Håkansson.
- Vi er nået til et punkt nu, hvor det ikke kun er de kræsne dyr, som er i tilbagegang. Det er et symptom på biodiversitetskrisen, som buldrer afsted, siger han.
DN vil have biodiversitetslov og mere vild natur
I løbet af 2020 skal folketingets partier forhandle om en redningsplan for naturen. Og rapporten viser, at politikerne har en meget stor opgave foran sig, mener præsidenten.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforeningen bør politikernes hovedopgave være at sikre markant mere plads til naturen.
- Den største årsag til arternes tilbagegang er at naturen mangler plads. Og at vi stort set ikke har noget vild natur tilbage i Danmark, hvor naturen kan udfolde sig frit på naturens egne præmisser. Vores ønske til de kommende forhandlingerne er, at politikerne udarbejder en redningsplan for naturen som allerede i 2030 skal sikre, at 20 procent af det danske areal er disponeret til vild natur, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Og så skal regeringen og støttepartierne levere på deres løfter om udlægning af 75.000 hektar urørt skov og etablering af 20 vilde naturnationalparker, siger præsidenten.
Socialdemokraterne lovede i valgkampen sammen med SF at udarbejde en strategi for, hvordan Danmark skal styrke beskyttelsen af de rødlistede arter. Og det er også et vigtigt element til de kommende forhandlinger, mener præsidenten.
- Vi mener, at den kommende redningsplan skal forankres i en biodiversitetslov, som forpligter folketingets partier til faktisk at stoppe naturen og arternes tilbagegang. Og her skal politikerne forpligte hinanden på, at den negative tendens for vores truede arter skal vendes til fremgang.
FAKTA: Om den nye Rødliste
- Den nye Rødliste fra januar 2020 er en opdatering af udgaven fra 2010. Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
- 4439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2262 i den tidligere. I den nye vurdering er der tilføjet flere arter – både fordi flere dyr er truede nu, men derudover har forskerne også fået mere viden om arter, som man ikke tidligere har undersøgt tilstrækkeligt. Rødliste-indekset giver derfor et billede af den reelle overordnede udvikling for arterne. Der er en statistisk sikker negativ udvikling i arternes situation siden seneste rødliste.
- Af 10662 vurderede arter anses de 4439 arter (41,6 procent) nu som rødlistede.
- 52 procent af fuglene, 28 procent af karplanterne, 47 procent af dagsommerfuglene og 48 procent af pattedyrene er rødlistede.
- Knap en femtedel af arterne vurderes som decideret ”truede”.
Fakta: DNs forslag til en redningspakke for naturen
- Folketinget skal i en ny biodiversitetslov, med klimaloven som forbillede, fastsætte målsætninger på kort, mellem og langt sigt for den danske natur.
- I 2030 er det foreningens mål, at 30 procent af det danske landareal er disponeret til naturen. To tredjedele heraf skal være naturzone.
- Af konkrete virkemidler, der skal igangsættes allerede i 2020, vil foreningen sikre:
- Etablering af 20 vilde naturnationalparker på statens arealer, som skal igangsættes i 2020.
- Udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord til natur og vådområder igennem jordfordeling.
- Udlægning af 75.000 hektar urørt skov.