Chancen for at se en flagermus flakse gennem haven eller en hare springe gennem græsset foran huset er større i dag end for fem år siden.

Siden 2015 har mere end 20.000 frivillige danskere indsendt over 500.000 observationer af 30 forskellige dyr, planter og svampe til citizen science projektet Biodiversitet Nu. Resultaterne viser nu, at Danmarks almindelige arter – hverdagsnaturen – er i fremgang på landsplan.

-Projektet viser, at når vi begynder at lave en indsats for naturen, virker det. Mange steder er egern gået tilbage i skoven, men er i fremgang i haver. Haren forsvinder måske fra marker, men trives i stigende grad i sommerhusområder, forklarer Carsten Rahbek, professor i biodiversitet, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og ansvarlig for artsdataen i Biodiversitet Nu.

Se video om bynaturens fremgang og hvordan undersøgelsen er blevet til med hjælp fra over 20.000 danskere:

Arter i naturområder er ikke i fremgang

Fremgangen gælder blandt andet guldsmede, blåfugle, viber, egern, brune frøer og en plante som liden klokke. Og det er særligt i byerne, at arterne trives. Fx i haver, parker, sommerhusområder og skove nær byerne.

Ifølge Carsten Rahbek kan fremgangen blandt andet forklares med befolkningens og kommunernes stigende interesse for at indrette grønne områder efter filosofien “vild med vilje”.

Til gengæld er der ingen fremgang at spore i vores naturområder. Noget tyder altså på, at for nogle almindelige arter, som ellers burde høre til i det åbne land og i vores naturområder, er levestederne nu blevet så få og ringe, at de foretrækker parcelhushaver og grønne åndehuller i byerne.

Hos Danmarks Naturfredningsforening, som leder borgerinddragelsesprojektet Biodiversitet Nu, vækker resultaterne både begejstring og bekymring.

-Lige så glade vi er for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, lige så forfærdede er vi over, at naturen uden for byerne, hvor de sjældne og truede arter overvejende lever, ikke oplever fremgang. Det er dybt bekymrende, siger Præsident Maria Reumert Gjerding.

Forskerne kan ikke spore fremgang for natur med høj naturværdi (Bioscore) eller ved kyster og søer. Heller ikke i landbruget er de almindelige arter i positiv udvikling.

Om Projekt Biodiversitet Nu

  • Projekt Biodiversitet Nu er et forskningsprojekt, som i årene 2015 til 2020 har undersøgt biodiversitetens udvikling i Danmark. Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Med app’en NaturTjek har mere end 20.000 danskere registreret over en halv million observationer af 30 udvalgte dyr, planter og svampe, som forskerne efterfølgende har bearbejdet. Arterne er udvalgt, fordi de er indikator for biodiversitet og god natur.
  • Resultaterne baserer sig på over 500.000 observationer og viser udviklingen for almindelige arter i Danmark som vibe, liden klokke, tårnfalk og egern.
  • Projektet Biodiversitet Nu det første citizen science projekt, som har undersøgt udviklingen for et lands biodiversitet ved hjælp af big data fra frivillige borgere.
  • Projekt Biodiversitet Nu er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) samt Aarhus Universitet (DCE), og er blevet til gennem en bevilling på 15 millioner kroner fra Aage. V. Jensen Naturfond.
alt
Simon Leed Krøs
Projektleder og kampagneansvarlig for Projekt Biodiversitet nu
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 30 51 61 40