Nyt EU klimaudspil med alvorlige mangler
EU Kommissionens bud på en historisk klimaindsats skal gøres endnu skarpere, mener DN, der opfordrer til at Danmark for alvor går foran.Danmarks Naturfredningsforening forventer, at Danmark vil gå foran og vise vejen til et fossiltfrit samfund.
Et nyt forslag fra EU Kommissionen om vejen frem mod en reduktion af klimagasserne på 55 procent i 2030 indeholder både gode, men også nogle særdeles negative elementer, vurderer klimarådgiver Daniel Hauberg fra Danmarks Naturfredningsforening.
Biomasse er ikke vejen frem
Han hæfter sig særligt sig ved, at kommissionen fastholder biomasse som klimaneutral, når al viden peger i den modsatte retning.
- Biomasse var tiltænkt som en overgangsløsning fra kul og gas. Nu har den i midlertid etableret sig som endnu en fossil energikilde og det går ud over vores skove, natur, biodiversitet og i sIdste ende også klimaet.
I Danmark er vi storforbrugere af biomasse fra træ og når Kommissionen i det store hele ikke ændrer på biomassens status som klimaneutral, så skubber det medlemslandene i den forkerte retning. Det var et vigtigt skridt Kommissionen kunne have taget her, men det har de ikke turdet, siger Daniel Hauberg.
Transport er nu fælles indsats
På positivsiden bliver transportsektoren nu en del af kvotesystemet. Det er godt fordi, det ellers hidtil har været op til de enkelte medlemslande at omstille transporten.
Og det er sådan set også godt, at fossile biler bliver reduceret med 55 procent frem mod 2030 og udfases helt i 2035. Men:
- Vi havde gerne set, at det hed fuld stop i 2030. For vi har travlt og er allerede bagud, siger Daniel Hauberg.
Foreningen anerkender også, at store energitunge virksomheder særligt cement og stålproducenter nu ikke længere fritages fra kvotesystemet.
Dansk landbrug i særklasse
En af de helt store udledere, nemlig landbruget, står stadig uden for kvotesystemet og det vurderer Daniel Hauberg er fint i en dansk kontekst.
Han siger:
- Landbruget står for omkring en fjerdedel af Danmarks CO2-udledninger og fylder ca. 60 af vores areal, så det er vigtigt, at vi fortsat har mulighed for nationalt at regulere landbrugets udledninger, så vi kan nå klimalovens 70-procentmålsætning.
Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Landbrug & Fødevarer anbefalet politikerne at udtage 100.000 ha lavtliggende jorder, der kan tilbageholde store mængder CO2.
Naturen er en del af løsningen
Desuden arbejder foreningen for at genoprette naturen i havet fordi, også et sundt havmiljø optager store mængder CO2.
Foreningen ønsker derfor blandt andet en markant reduktion i udledningerne af kvælstof og forventer, at det bliver et centralt punkt i den klimaplan for landbruget, Folketinget og regeringen netop nu forhandler om.
- Danmark har - heldigvis - sat sig et ambitiøst klimamål. Det indebærer også, at der så skal handles målrettet og stort for at indfri løftet. Vi mener, at det vil gavne Danmark at gå foran med grønne løsninger og vi er helt sikre på, at det vil gavne klimaet, siger Daniel Hauberg.
Biomasse er ikke vejen frem
Kraftvarmeværker brænder træpiller og træflis for at lave varme og el.
En stor del af biomassen har været rester fra produktion af trævarer, men efterhånden som efterspørgslen stiger i Danmark og globalt, øger det risikoen for at der bliver drevet rovdrift på skovens ressourcer.
Omkring en tredjedel af den danske biomasse kommer i dag fra læhegn og andet ”ikke-skov”, hvor de også afbrænder hele træstammer og sjældent planter nye træer.
Træer optager CO2, men når værket brænder træet af, udleder det igen den C02, som træet har lagret gennem tiden. Tanken er, at træerne i skoven vokser op og overtager det fældede træs plads.
Men der går mange år, før det nye træ kan optage lige så meget CO2 som et stort gammelt træ. Og det er den vigtigste grund til, at Danmarks Naturfredningsforening råder politikerne til at se på andre alternativer.
