Sådan vil stormfloder ramme Danmark - og det kan vi gøre ved det
Voldsommere vejr og flere oversvømmelser vil hurtigere end mange tror skabe uoverskuelige ødelæggelser i Danmark. Forstå hvordan, og hvad vi kan (og bør) gøre ved det.Ødelagte havne og sommerhusområder under vand. Værdiløse murermestervillaer og ubeboelige kystbyer.
Klimaforandringerne er her, og de vil inden for en nær fremtid medføre alvorlige konsekvenser. I en ny TV2-serie 'Familier som vores' af Thomas Vinterberg skal danske indbyggere navigere i netop de konsekvenser. Og det er ikke alt, der er science fiction i serien.
I en ny rapport fastslår forskere nemlig, at havvandsstigningerne koblet med uvejr vil koste mange milliarder kroner for Danmark.
Og at man i nogle kystbyer bør overveje, om det overhovedet giver mening at prøve at redde bygninger og infrastruktur. Simpelthen fordi de vil opleve så ekstreme vandmasser, at det bedre kan betale sig at genhuse beboere andre steder.
For Lasse Jesper Pedersen, klimapolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, er de nye fremskrivninger skræmmende konkrete.
-Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål, om det går ud over os i Danmark. Det gør det. Forskerne kan endda sige ret præcis, hvilke dele af hvilke byer, der vil ligge under vand, og endda hvor mange penge det vil koste at ”redde” disse samfund. Hvis det ikke er et wake up call for politikerne, der har nølet i alt for lang tid, ved jeg ikke hvad er.
100 års hændelser bliver til tiårshændelser
Det er primært to faktorer, der afgør, hvor alvorligt vandet vil gå udover Danmark. Det ene er havvandsniveauet, som ifølge den mildeste model vil stige med en meter i dette århundrede. Og den anden faktor er vejret, der bliver voldsommere.
For en stigning i havvandet ville ikke nødvendigvis være det store problem uden de storme, som vi får flere af på grund af de globale temperaturstigninger. Kombinationen gør, at vandmasserne oftere – og i voldsommere grad – vil blive skubbet ind i landet. Det er det fænomen, som kaldes en stormflod. Eller eksempelvis 10, 20, eller 100 års hændelser.
3 klimaløsninger
Længere nede i artiklen kan du læse om det, DN arbejder for for at bremse klimaforandringerne og håndtere de forandringer, vi vil opleve.
Løsningerne er blandt andet:
- Begræns CO2-udledning: Mere grøn energi, et grønt landbrug, cirkulær økonomi og udfasning af 'grøn' biomasse.
- Giv naturen plads: Forbyd bundtrawl, så havet kan blive sundt og suge mere CO2. På land skal klimaskadelige marker blive til natur.
- Beskyt kysterne: Kysterne skal være modstandsdygtige, og derfor skal planer om byggerier droppes.
Inden for de seneste syv år alene har Danmark oplevet seks 20-års hændelser, og i løbet af de seneste ti år har vi allerede oplevet to 100-års hændelser. En af dem var i oktober 2023, som blandt andet gik hårdt udover Sydsjælland.
-Stormfloder af en størrelse vi tidligere så hvert 20. eller hver 100. år, vil i fremtiden komme hyppigere og hyppigere. Klimaforandringerne har allerede nu, med store lokale konsekvenser, siger Lasse Jesper Pedersen.
Politikerne kan gøre en forskel
Det er de konsekvenser, som forskere fra, Syddansk Universitet, Danmarks Teknologiske Universitet og forskernetværket Navigating 360, har dykket ned i. Forskerne har zoomet ind på de tre kystbyer Kalundborg, Nakskov og Kerteminde, og hvordan de bliver påvirket af stormfloder i årene 2071 - altså om 50 år - til 2100.
Den nye rapport fastslår, at vandstanden ved en stormflod kunne stige med over tre meter over nutidens havniveau. Her vil de tre byer samlet få skader for 8,6 milliarder kroner. Over 5.000 boliger vil blive oversvømmet, og flere end 14.000 mennesker risikerer at skulle genhuses.
I 2023 gik en 100-årshændelse, en kraftig stormflod, udover store dele af Danmark. Her ses en vej under vand.
-De fleste danske byer er slet ikke forberedte på det her, siger Lasse Jesper Pedersen, der understreger alvorligheden:
-Politikerne har nølet alt, alt for længe. Snart skal klimaloven genforhandles, og de nye tal og fremskrivninger bør om noget være et wake up call til politikerne om, at klimaloven skal være så ambitiøs som overhovedet muligt.
Naturen kan blive en del af løsningen
For Lasse Jesper Pedersen er politikernes opgave at nedbringe CO2-udledningen så meget som overhovedet muligt, så temperaturstigningerne, og dermed havvandsniveauet, stabiliseres.
I Danmark bør politikerne som noget af det første droppe at læne sig op ad den klimaskadelige biomasse, hvor afbrænding af træ tæller som en grøn energikilde.
Den anden del af opgaven handler om at beskytte naturen. Ikke kun til lands, men også til havs. Havet suger enorme mængder CO2, og jo stærkere og mere beskyttet havnaturen er, jo mere kan det hjælpe os. Derfor skal havbunden være fri for bundtrawl, hvilket DN kæmper for og har kæmpet for i mange år.
Og samtidig kan det ikke gå hurtigt nok med at omdanne de dyrkede lavbundsjorder til natur. Lavbundsjorder udleder nemlig enormt meget CO2, når de dyrkes, og derfor vil det gøre en stor forskel for klimaet, når arealerne bliver til natur igen. Samtidig fungerer lavbundsjorderne som et værn mod oversvømmelser – et magasin, der opbevarer overskydende vand.
Læs mere om, hvordan DN kæmper for at omdanne landbrug til natur for naturens og klimaets skyld.
Tænk anderledes, når vi bygger
Dertil kommer, at regeringen og kommuner skal stoppe planer om at ville bygge mere langs kysterne.
-Byg nu fornuftigt. Lige nu ser vi en regering, der overvejer at lempe på kystbeskyttelseslinjen og kommuner, der vil bygge sommerhuse ned til vandet. Det har vi i DN kæmpet imod i årevis. Og det er jo ikke kun på grund af naturens og landskabernes skyld. Men også fordi, det er direkte hovedløst at bygge de steder, som meget vel kan stå under vand om 100 år.
Læs mere: Sådan kæmper DN for kysterne
-Til gengæld kan de lavbundsjorder og strandenge, som ligger langs kysterne, være med til at udgøre en buffer for de øgede vandmængder og fungere som et naturligt kystværn, der derved bidrager til kystsikring. Der er potentiale for at etablere nye strandenge i inddæmmede områder, hvor tidligere strandenge og lavvandede kystområder i dag bruges til landbrug.
