Sjælden natur beskyttes med en fredning
Kalundborg Kommune gemmer på en sjælden biotop, som nu bør fredes, mener Danmarks Naturfredningsforening, der har stillet fredningsforslag for Torsø nær Bromølle Kro.Området rummer selve Torsø - en lille sø på 1,5 hektar - og et større eng- og moseområde på 25 hektar.
I området vokser to af Danmarks mest sjældne og vilde orkidéer - mygblomst og pukkellæbe - sammen med hele 240 øvrige arter af vilde planter.
Det er usædvanlig mange på så forholdsvis lille et område, oplyser Henrik Jørgensen, fredningsmedarbejder i DN, som har sendt fredningsforslaget til fredningsnævnet for Vestsjælland:
- De vilde og meget sjældne orkidéer med de lidt sjove navne, mygblomst og pukkellæbe, findes her ved Torsø. Vi frygter dog, at pukkellæbe er forsvundet fra området på grund af tilgroning. Den kan muligvis ligge i jorden i et underjordisk stadium, som kan få kraft og liv igen med den rette naturpleje.
Naturen gror til og truer de sarte orkidéer
Henrik Jørgensen fortæller desuden, at området er et såkaldt ekstremrigkær, som har en meget kalkrig jordbund.
De fleste kalkrige kær er i tidens løb blevet drænet og opdyrket, og de få tilbageværende ekstremrigkær er næsten alle fredet eller beskyttet af EU’s habitatdirektiv.
Object reference not set to an instance of an object.
Beskyttelsen gælder dog ikke kæret ved Torsø, og da området er truet af tilgroning efter at høslæt og græsning for længst er ophørt, haster det med en fredning.
En fredning vil først og fremmest betyde, at Kalundborg Kommune skal lægge en plejeplan for området, som kommunen derefter har ret til at gennemføre uden udgifter for lodsejeren.
Næringsfattig jord giver en rigdom af vilde blomster
Området hører under Kattrup Gods, som i mange år har ladet de nærmeste marker ligge i vedvarende græs og enkelte vildtagre af hensyn til jagten. Det har beskyttet fredningsområdet mod udvaskning af næringsstoffer som eller kunne komme fra blandet andet landbrug.
Den gode biologiske tilstand ønsker Danmarks Naturfredningsforening fortsat at sikre ved at lægge i alt 2,5 hektar bræmmer omkring kæret ved Torsø. På den måde er ekstremrigkæret sikret mod risikoen for indtrængende næringsstoffer i fremtiden.
Fra Torsø er der et stort fald i terrænet ned mod Store Åmose. Faldet i terrænet er så stort, at man i 1667 etablerede en vandmølle. Og da der samtidig lå en vindmølle, fik området navnet Vandfaldsmøller.
Torsø har fungeret som vandreservoir for møllerne, og dens afløb var reguleret med en sluse. Det har holdt områdets vandstand høj, hvilket sikkert er en vigtig årsag til, at det aldrig er blevet opdyrket.
- Denne særlige kulturhistorie har bevirket, at en usædvanlig fin naturperle endnu står til at redde, slutter Henrik Jørgensen.
