Spagnum: Derfor er alternativer en god idé
Spagnum er genialt at plante i. Det indgår som oftest i plantesække og pottemuld. Men spagnum kommer fra højmoser, der kun er ganske få af tilbage i Danmark.Er du haveejer, kender du helt sikkert til spagnum. Spagnum fås i de fleste plantecentre og har flere egenskaber, der gør det velegnet at dyrke i. Spagnum indgår ofte i plantesække og pottemuld og bruges til eksempelvis surbundsplanter.
Spagnum kan optage store mængder vand, når det regner, og gradvist frigive vandet til planterne. Ligesom en svamp. Derudover tilføres der oftest næring til den spagnum, du kan købe, og så frigives denne næring også løbende til planterne i din have. Spagnum skaber i øvrigt et surt miljø, der gavner populære haveplanter som rhododendron og lavendel.
Men spagnum er problematisk. Det kommer nemlig fra højmoser, der kun er ganske få af tilbage i Danmark. Højmoser er både sjælden og truet natur, men på trods af det, graves der alligevel tørv til spagnum i Danmark i dag.
Ingen gode grunde til at grave tørv
For at det kan lade sig gøre at grave tørven ud af en højmose, skal mosejorden først tørlægges. Den sjældne natur i form af fattigkær og højmose ødelægges, når vandet fjernes.
Det går ud over den særlige natur, der ellers trives i højmoserne, bl.a. hedelyng, kæruld og tørvemosser. Og specifikke arter såsom den smukke sommerfugl bølleblåfugl, der foretrækker højmoser og fugtige heder, mister værdifulde levesteder.
Stort set alle danske moser og tørveholdige enge har gennem 200 år været drænet og gravet på kryds og tværs for at skaffe tørv. Tidligere gravede mange helt almindelige danskere tørv i deres lokale mose, fordi man brugte tørv til at fyre op med.
I dag er der på grund af tidligere tiders tørvegravning og dræning kun ti procent tilbage af det areal, som højmoserne dækkede for 150 år siden i Danmark.
Men når der stadig graves tørv i dag, så er det ikke længere for at varme vores boliger op, men til brug i private haver og gartnerier.
Kæruld i Holmgård Mose, der er Danmarks næststørste højmose. Holmegård Mose ved Næstved er også en af de højmoser, hvor der tidligere har været tørvegravning. Tørvegravningen i Holmegård Mose stoppede i 1950'erne.
Rhododendron er blandt de populære haveplanter, der trives godt i spagnum.
En dårlig forretning for klimaet
Tørven, som er en levende svamp af spagnum-mosser, forvitrer og tørrer ud, når mosen tørlægges. Det er en proces, der udleder massive mængder CO2 pr. areal samtidig med, at det ødelægger naturen.
Når en højmose tørlægges frigiver den hvert år omkring 27 ton CO2 pr. hektar. Til sammenligning kan en allerede eksisterende skov i Danmark cirka optage og binde mellem 14 og 18 ton CO2 pr hektar om året. Der skal således flere hektar skov til at opnå den samme klimaeffekt som højmosen.
- At dræne og grave tørv udleder ikke alene tusindvis af års opmagasineret kulstof som CO2. Vi forhindrer også højmosen i at være det gode CO2 opsamlingsredskab, som højmoser i virkeligheden er, siger Anders Juel, der er naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Erstat spagnum med kompost
Som råstof kan tørv sagtens erstattes. Der findes gode alternative produkter i handlen. Typisk baseret på barkflis.
Som haveejer er det f.eks. oplagt at erstatte plantesække med spagnum med hjemmelavet kompost. Hvis du ikke ønsker at lave din egen kompost, så er der mange kommunale affaldshåndteringspladser, der har kompost til fri afbenyttelse.
Men husk på, at kompostjord er næringsrig, og at mange af Danmarks mere oprindelige og hjemmehørende planter foretrækker et næringsfattigt miljø.
Få en sommerfuglevenlig naturhave: Sådan gør du
Traf det naturlige valg for din have
Du står altså over for et konkret valg, når der skal købes ind nede på den lokale planteskole eller i byggemarkedets planteafdeling. Hvis du undlader at købe spagnum og jord tilsat spagnum, så er du med til skåne natur og klima.
- Valget bør være let. For i sidste ende er det valget mellem en eksotisk, asiatisk rododendron og hjemmehørende tranebær, soldug og klokkelyng. Det rigtige valg her vil samtidig være et lille, men væsentlig, bidrag fra de danske haveejere til den danske biodiversitet og klima, siger Anders Juel.
Det bedste og mest naturlige valg er altså at undgå at tilføre din have for meget næring i form af muldjord, kompost og gødning. Begræns dette til din køkkenhave og find alternative blomster og buske til dine bede, der ikke kræver så meget næring.
