Magasinet Natur & Miljø

Tidslinje: De her love beskytter naturen i Danmark

Fra den første fredningslov til dagens EU-krav: I mere end 100 år har Danmark udviklet love og planer for at beskytte naturen, men arbejdet er langt fra slut.

15. november 2025

1917

Den første naturfredningslov blev gennemført. Foreningen for Naturfredning – der i dag er Danmarks Naturfredningsforening – havde arbejdet for loven siden 1911, hvor foreningen blev stiftet. Loven har som formål at beskytte særlige landskabsværdier samt sikre rekreative områder for befolkningen.

1937

Danmarks Naturfredningsforening gives mulighed for som den eneste private forening at foreslå en fredning.

1979

EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv forpligter EF’s medlemslande til at beskytte fugle og deres levesteder.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Bliv medlem

1992

EU’s habitatdirektiv forpligter EU’s medlemslande til at bevare og genskabe udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU samt at udpege beskyttede Natura 2000-naturområder. Direktivet opstiller forpligtende målsætninger for, at udvalgte naturtyper og plante- og dyrearter skal opnå ’gunstig bevaringsstatus’ – altså få det godt. Der var imidlertid ikke tidsfrister for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Men til gengæld juridiske forpligtelser til, at det ikke måtte gå tilbage med naturen i forhold til den baseline, der blev sat i 1992.

Virkeligheden er dog, at der har været tilbagegang gennem hele perioden. Ikke bare herhjemme, men i hele EU. Det har dog ikke haft nogen konsekvenser for medlemslandene.

Læs mere: Naturen er i tilbagegang i Danmark

1992

Naturbeskyttelsesloven erstattede tidligere love som naturfredningsloven. Den skal beskytte Danmarks natur, landskaber og kulturhistoriske værdier og sikre befolkningens adgang til naturen. Den indeholder regler om bygge- og beskyttelseslinjer, om fortidsminder, skove og vandløb samt status quo-beskyttelse af de særlige naturtyper kaldet § 3-beskyttet natur, f.eks. søer, moser, heder og strandenge.

Da § 3 beskyttelsen er en status quo-beskyttelse, udløste den ikke erstatning til jordejerne, men indebar heller ikke en pligt til at iværksætte tiltag for at sikre eller forbedre naturtilstanden.

1998-2004

Natura 2000-områder blev udpeget. Der er Natura 2000-områder i hele EU, og områderne er udpeget for at beskytte og varetage truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper angivet i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er aktuelt udpeget 250 Natura 2000-områder i Danmark, og de udgør tilsammen 9 pct. af landarealet og 28 pct. af havarealet.

Der kan være alt fra golfbaner til tankstationer og motorveje i områderne, ligesom der kan være både landbrug og skovdrift, fordi udpegningen ledsages af en Natura 2000-plan, som netop sætter mål for naturgenopretning som f.eks. genskabelse af natur på marker. At et område er udpeget som Natura 2000, betyder altså ikke, at hele området er beskyttet natur ved udpegningen. I runde tal er omtrent halvdelen af de 9 pct. af Natura 2000-områderne på land aktuelt reel natur.

Læs: Så lidt beskyttet natur har vi i Danmark

November 2015

Regeringen indfører ’fem principper om minimumsim-
plementering af EU-lovgivning’, som fastsætter, at Danmark generelt, og dermed også på naturområdet, skal sætte lavest mulige ambitionsniveau, anvende undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang og gennemføre EU-lovgivning så sent som muligt. Principperne gælder fortsat.

Maj 2019

Opstramning af nuværende naturlovgivning bebudes første gang: På Naturmødet i Hirtshals bebuder daværende statsministerkandidat Mette Frederiksen samt SF's formand Pia Olsen Dyhr et fælles løfte om et ’eftersyn’ af dansk naturlovgivning, målsætninger for naturen og mere fredet natur og urørt skov.

Juni 2020

Aftalen ’Naturnationalparker og mere natur på land og i havet’ blev indgået mellem regeringen og støttepartierne. Heri blev de to første naturnationalparker i Fussingø og Gribskov besluttet. Fussingø åbnede i juni 2025. Der er fortsat ikke nogen dato for, hvornår Gribskov åbner. Naturen i naturnationalparkerne får status af ’strengt beskyttet’ natur.

Men den politiske definition af ’strengt beskyttet’ udestår fortsat, herunder om der må være jagt i strengt beskyttet natur. Jagt påvirker dyrenes adfærd og dermed afgræsningen i områder med jagt. F.eks. er krondyr i dag overvejende nataktive som følge af intensiv jagt.

Læs også: Hvad er naturnationalparker?

December 2020

Politisk aftale om en natur- og biodiversitetspakke blev vedtaget. Antallet af naturnationalparker blev udvidet med yderligere 13 til i alt 15, og der skal etableres 75.000 hektar urørt skov.

December 2022

I regeringsgrundlaget forpligter regeringen sig til at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, der har som mål, at 30 pct. af EU’s areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Regeringen forpligtede sig dermed ikke til, at Danmark skal udmønte målene i EU’s biodiversitetsstrategi, men bidrage til, at EU samlet set opnår dem.

Juni 2024

EU’s naturgenopretningsforordning blev vedtaget. Det er en ny EU-lov, der skal medvirke til at nå målene fastsat i fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet ved at sætte tidsfrister for at genoprette natur på land og til vands. Senest i 2030 skal EU blandt andet samlet set have iværksat naturgenopretning på mindst 20 pct. af EU’s land- og hav-
areal. Loven sætter bindende mål for de respektive EU-lande om at iværksætte genopretning af mindst 30 pct. af de forringede levesteder inden 2030, 60 pct. inden 2040 og 90 pct. inden 2050. Senest i 2030 skal EU-landene have stoppet tilbagegangen i insektbestandene og derefter sikre fremgang. Medlemslandene skal udarbejde nationale ’naturgenopretningsplaner’ og implementere dem.

November 2024

Loven om den grønne trepart bliver vedtaget politisk. Aftalen siger blandt andet, at der skal tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af drift, jorderne skal i stedet blive til skov, vådområder og natur. Der skal etableres 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar skal være ’urørt skov’. Derudover skal der etableres yderligere seks naturnationalparker, så der kommer i alt 21.

Juni 2025

Regeringen oplyser Folketinget om, at de vil tage udgangspunkt i ’de fem principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning’, herunder de vide undtagelsesmuligheder i EU’s naturgenopretningsforordning, som grundlag for udarbejdelsen af den danske naturgenopretningsplan.