Tre dystre rapporter: Klimaet kalder på øjeblikkelig handling

Verdens ledere går en travl tid i møde. For det haster hvis vi skal nå at reducere udledningen af drivhusgasser med de 40 procent inden 2030, som Parisaftalen foreskrive. Både FN, den internationale meteorologiske organisation, WMO og det danske klimaråd konkluderer nemlig, at landenes klimapolitiker er langt fra at være effektive nok.

Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig med ca. 1,5 procent om året og det på trods af, at 196 lande i 2015 indgik en global klima-aftale i Paris, der har som erklæret mål at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Nødråb fra FN

Ifølge rapporten fra FNs miljøprogram, Unep, er vi meget langt fra at nå målsætningen om de 1,5 grader. Med den nuværende politiske situation er vi nærmere på vej mod en global temperaturstigning på alarmerende 3,2 grader i år 2100. Og bliver den fremskrivning til virkelighed, så vil det få uoverskuelige konsekvenser i form af stigende havniveau, dødbringende hedebølger og kollapsende økosystemer.

I tre årtier har WMO målt indholdet af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren og i alle de år, er det kun gået én vej, nemlig op. Igen i 2018 blev rekorden slået og mængden af CO2 er nu oppe på 407,8 dele per million (ppm). Og endnu mere foruroligende, så fastslår rapporten, at stigningen fra 2017 til 2018 var den største i 10 år.

Der er altså ingen tegn på, at kurven flader ud – tvært imod - og verdens fremmeste klimaforskere forudser også, at vi kommer til at se nye rekordmængder i de kommende år. Dermed bliver det kun sværere og sværere at nå Paris-aftalens målsætning.

Emissions-kløften

I år er det 10. gang at Unep og DTU udkommer med deres ’Emission Gap Report’, som beregner kløften (’gap’) mellem, hvor meget CO2 verdens lande udleder lige nu og den reduktion der reelt er brug for, hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til de 1,5 grader.

Den nuværende årlige drivhusgas-udledning på verdensplan er på 55,3 gigatons, men hvis klima-aftalen fra Paris skal indfries, så skal det tal barberes ned med 32 gigatons – altså mere end en halvering. Skal den manøvre lykkes, så konkluderer rapporten, at ambitionerne for de nationale klimaindsatser skal femdobles.

Hvad med den danske indsats?

Tempoet i den grønne omstilling skal altså øges kraftigt. Det er også hovedbudskabet i Klimarådets rapport, ’Status for Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser´ som også blev offentliggjort i den forgangne uge. Den årlige statusrapport går hårdt til de danske klima-ambitioner og konkluderer bl.a. at der på nuværende tidspunkt mangler konkrete reduktionstiltag for omtrent 19 mio. ton CO2, svarende til 83% af den reduktion vi skal nå inden 2030.

Uden yderligere tiltag vil Danmarks udledninger falde markant langsommere mellem 2020 og 2030, end de er faldet tidligere og det står med andre ord skidt til med den aktuelle danske indsats.

Klimarådets forslag til handling

Derfor kommer eksperterne bag rapporten med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan opfylde sit ambitiøse mål om at reducere udledningen med 70 procent i 2030:

• Regeringen bør satse kraftigt på omstillingen til el-biler og der skal laves en plan for udrulning af ladestandere, så infrastrukturen udbygges i takt med den stigende efterspørgsel.
• CO2-afgiften bør forhøjes, da det er et omkostningseffektivt virkemiddel til at opfylde 70-procentsmålsætningen.
• Regeringen bør undgå at købe kvote annulleringer, da de ikke bidrager til at reducere udledningerne før om 20-40 år, hvilket er for sent.
• Ikke-bæredygtig biomasse skal ikke tælle med, når regeringen skal indfri klima-målene i 2030.
• Udtagningen af kulstofrige landbrugsjorde, som omlægges til natur, bør intensiveres og nye tilskudsmodeller til landbruget skal overvejes.
• Danmark bør indføre en afgift på flyrejser som første skridt i retning af en fælles europæisk regulering. Afgifterne skal give luftfarten incitament til at nedbringe drivhuseffekten for den enkelte flyrejse.