Ubrugt tøj fra Shein og Temu ender som bjerge af affald i Danmark
Tonsvis af billigt fast fashion tøj havner på danske genbrugspladser. Meget af det er ubrugt – men for dårligt til at genanvende eller sælge igen.På genbrugspladsen i Aabenraa står Carsten Petersen med bunker af tøj foran sig.
Kjoler, bukser og T-shirts – mange af dem stadig med prismærker. De ser ud, som om de aldrig har været brugt. Alligevel er de endt her.
– Vi kan helt konkret se, at der kommer mere og mere ‘kinatøj’ ind, altså mærker som Shein og Temu, og meget af det er helt ubrugt. Problemet er, at kvaliteten er ringe, og vi kan ikke se, hvilke materialer og kemikalier der er i. Derfor er de svære at genbruge eller genanvende, siger Carsten Petersen, chef for affald og deponi hos forsynings- og affaldsselskabet Arwos i Aabenraa.
Et voksende bjerg af tekstiler
Det er ikke kun Arwos, der oplever problemet. Hele branchen kæmper med de store mængder tøj, og udviklingen er entydig: Danskerne køber mere tøj end nogensinde før – og smider det hurtigere ud.
Mere end halvdelen af fast fashion er bortskaffet indenfor et år, hvad der svarer til en lastbilfuld tekstil, der bliver deponeret eller forbrændt hvert eneste sekund.
Mette Ranfelt, miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, kalder udviklingen skræmmende.
– De seneste 10-20 år har vi set en ekstrem opblomstring i fast fashion. Billigt og dårligt tøj, som er produceret til at holde ganske kort tid og under tvivlsomme forhold. Det burde ikke være tilladt at producere og sælge tøj på den måde, siger Mette Ranfelt.
Læs også: 6 skræmmende fakta om tekstilproduktionen, du skal kende
I 2024 blev der udsmidt og indleveret hele 60 ton tøj som tekstilaffald – alene i Aabenraa. Alt det tøj, som kan sælges videre direkte, havner i Arwos’ egne genbrugsbutikker.
Men en stor del af tøjet - f.eks. det fra Shein og Temu – er de i Arwos usikre på, om de vil være bekendt at sende ud til deres kunder i genbrugsbutikkerne, fordi der kan være skadelig kemi i.
Skal ikke ende på giftige lossepladser
Hos Arwos bliver de store mængder tøj, der ikke kan genbruges i de lokale butikker, sendt til firmaer i Tyskland og andre lande i Europa, der arbejder på at få tekstilerne genbrugt eller genanvendt. Arwos har kun aftaler med virksomheder, der distribuerer tekstilerne indenfor EU, så tøjet ikke havner i giftige affaldsbjerge i f.eks. Østafrika eller Asien.
– Men der er tale om gigantiske mængder tøj, og det er jo svært at sikre, at tekstilerne bliver brugt på en bæredygtig måde. Det er en virkelig trist udvikling, siger Carsten Petersen.
For forsyningsselskaberne betyder mængderne ikke bare travlhed, men også stigende udgifter.
– Lige nu prøver vi at lægge budget for næste år og regne på, hvor meget vi skal bruge på bortskaffelse. Men det er super svært, fordi mængderne hele tiden stiger. I sidste ende er det borgerne, der betaler regningen, siger Carsten Petersen.
Dårlig kvalitet gør genanvendelse umulig
Problemet er først og fremmest mængderne, men også materialerne, fortæller Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun forklarer, at mange fast fashion-produkter er lavet af blandinger af fibre – for eksempel polyester og andre syntetiske fibre – hvilket gør genanvendelse teknisk næsten umulig eller ekstremt energi-, kemi- og ressourcekrævende.
– Hvis man vil genanvende tekstiler, skal materialet helst være rent og ensartet. Men meget fast fashion er designet til at være billigt og i dårlig kvalitet, ikke til at kunne skilles ad og bruges igen. Derfor ender det i forbrænding eller deponi, siger hun.
Læs mere om forskellen på genbrug og genanvendelse
Mette Ranfelt påpeger, at tekstilbranchen er en overset klima- og miljøsynder.
Ifølge FN står mode- og tekstilindustrien for op mod 8 procent af verdens CO₂-udledning – mere end fly- og shippingindustrien tilsammen. Samtidig skaber de kæmpe tekstilmængder problemer for miljøet.
– Meget af det tøj, der smides ud, består af polyester og andre syntetiske fibre. Det er plastik. Når tøjet vaskes, frigiver det mikroplast, som ender i havet. Op mod 35 procent af mikroplasten i havet stammer fra vask af syntetiske tekstiler, siger hun.
Kan ikke løses med affaldshåndtering
Hos Arwos, hvor de er frustrerede over de stigende affaldsmængder, mener Carsten Petersen, at affaldssektoren ikke kan løse problemet alene.
– Vi kan godt arbejde for at genanvende og sortere, men det hjælper ikke nok. Det her kræver, at nogen højere oppe tager en beslutning om at reducere de mængder, man overhovedet må sende ud, siger han.
Også hos Danmarks Naturfredningsforening er budskabet klart: Bedre sortering og affaldssystemer er ikke svaret på tekstilbjerget.
– Der er en udbredt misforståelse om, at hvis vi bare sorterer korrekt, bliver affaldet genanvendt. Men langt fra alt kan genanvendes, og genanvendelse er også en energi- og ressourcekrævende proces. Den eneste reelle løsning er forebyggelse – altså at vi producerer og forbruger langt mindre tøj, siger Mette Ranfelt.
DN: Regeringen må tage ansvar
Hun peger på, at der er brug for politisk handling, hvis udviklingen skal vendes.
– Der skal sættes reduktionsmål for, hvor meget tekstilaffald vi producerer. Og vi har brug for regulering af markedsføringen af fast fashion, så virksomheder ikke bare kan pumpe tøj ud for næsten ingen penge. Lige nu er det alt for let at tjene på at skabe affald, siger hun.
Carsten Petersen er enig:
– Vi gør, hvad vi kan her hos os, ligesom de gør i affaldshåndteringerne i alle kommuner. Men problemet starter ikke her – det starter i produktionen. Og så længe der bliver sendt enorme mængder dårligt tøj på markedet, står vi med en opgave, vi aldrig kan løse alene.
