6 alarmerende facts om tøj og tekstil du skal kende
Mikroplast i havet, ubrugt tøj der går op i røg og en accelererende produktion. Bliv klogere på tekstilbranchens bagside gennem overskuelige tal og konkret information.Mode- og tekstilbranchen er en af de industrier i verden, der forurener mest, bruger flest ressourcer og udleder store mængder CO2.
Man kan dog hurtigt blive rundtosset af at holde en rød tråd gennem de enorme mængder fakta på området.
Derfor har vi samlet nogle af de vigtigste - og mest tankevækkende - informationer om branchen og tekstilforbrug generelt.
- Det er svært ikke at blive chokeret, når man dykker ned i tallene på det her område, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
1. Danskerne er storforbrugere
Vi danskere er blandt de mest storforbrugende folkefærd i verden. Danskernes tekstilforbrug er 35 procent højere end verdensgennemsnittet, og over halvdelen af danskernes årlige tekstilforbrug ender som forbrænding.
Særligt rige lande som Danmark har udviklet en tøjkultur, hvor moden ofte skifter, og hvor tøjet kun bruges få gange, før det smides ud.
- Vi har en ekstrem forbrugskultur i Danmark, og det gælder også vores tøjforbrug, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Til kamp mod overproduktion
Det globale forbrug af tekstiler bliver ved med at stige, og overproduktionen i branchen er enorm. Det har store konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet.
Vi kæmper for politiske ændringer, der gør op med overforbruget. Blandt andet ved at forbyde forbrænding af usolgte tekstiler, stille krav til tekstilers holdbarhed og ved at lave regler for grønne anprisninger.
Vil du være med i kampen?
2. Ubrugt tøj smides ud i stor stil
Problemet rækker dog langt ud over forbruget. Meget tøj når nemlig aldrig danskernes klædeskabe.
En analyse viser, at danske producenter og forhandlere smider omkring 677 tons nyt og ubrugt tøj ud - hvert eneste år. Det svarer til cirka 2,7 millioner nye t-shirts om året.
- Det siger en del om overproduktionen, når så stor en andel af usolgte tekstiler blot destrueres, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
- Tallet er et symptom på et system, som hylder en konstant tilførsel af nye kollektioner.
3. Enorm CO2-synder
I det store CO2-regnskab er tekstiler også en synder. Tøj og tekstil står for op mod 10 procent af de globale CO2-udledninger.
Det er mere end fly- og shippingbranchen tilsammen.
På trods af det er tekstilsektoren stort set ureguleret sammenlignet med andre meget udledende sektorer.
- Det er helt grotesk, at sektoren er gået under radaren i så mange år, siger den miljøpolitiske chefrådgiver.
4. Dårlig kvalitet = Større forbrug
Meget tøj er produceret i så dårlig kvalitet, at det kun holder kort tid. Mere end halvdelen af alt fast fashion ender til forbrænding eller på lossepladsen inden for et år efter, at det er lavet. Det svarer til, at en lastbil fuld af tekstil bliver deponeret eller forbrændt hvert eneste sekund.
Og i de seneste 10 til 20 år har vi set en ekstrem opblomstring i fast fashion.
- Det er billigt og dårligt tøj, som er produceret til at holde ganske kort tid og uden tvivl også under uforsvarlige forhold, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
5. Stor udleder af mikroplast
Omkring 35 procent af den primære mikroplast, som flyder rundt i verdens have, kommer fra tekstiler.
Fast fashion står for en stor del af den forurening, fordi der især udledes meget mikroplast ved de første vaske.
- Omkring 70 procent af alle tekstiler udvindes af olie og er altså reelt set plastik. Derfor udleder det også mikroplast til havet, når vi vasker det. Fast fashion er i høj grad afhængig af syntetiske fibre som polyester, der er lavet af råolie, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Samtidig anslås det, at tekstilbranchen er ansvarlig for omkring 20 procent af den globale vandforurening på grund af farvning og færdigbehandling af produkter.
6. Mere vil have mere
Siden 1975 er produktionen af tøj og tekstiler næsten firdoblet. Og på trods af et stort fokus på overforbrug og -produktion er det ikke toppet endnu.
Det forventes, at produktionen vil stige med 63 procent frem mod 2030.
- Det viser med al tydelighed, at den altafgørende udfordring på tekstilområdet er overproduktion, siger den miljøpolitiske chefrådgiver.
Puha, hvad er så løsningen?
I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at der er behov for en langsigtet strategi for cirkulær økonomi. Altså hvor vi først og fremmest nedbringer vores forbrug og dernæst sørger for, at samfundet indrettes, så ressourcerne bliver genbrugt og genanvendt i stedet for at ende i skraldespanden.
Strategien skal bygge på konkrete målsætninger og fokus på forbrugsreduktion og affaldsforebyggelse. Og så skal den dække alle sektorer - også tekstilsektoren.
Mere konkret anbefaler vi:
🔥 Indfør et reelt forbud mod destruktion af usolgt tøj. Tøjproducenter laver nye kollektioner i så høj fart og dårlig kvalitet, at mange virksomheder vælger at destruere det tøj, som ikke bliver solgt.
⛓️ Indfør udvidet producentansvar for tøj og tekstiler. I dag er der ingen, der tager ansvaret for de klima- og miljøbelastende tekstiler. Producenten bør have ansvaret for det produkt, de markedsfører, hele vejen gennem værdikæden – også når produktet ikke længere bruges.
👚 Honorér virksomheder, der tjener penge på reparation, gensalg og tøjdeleordninger. Det skal være nemt og billigt at få repareret sine bukser, når der er kommet hul på knæet eller jakken, når lynlåsen går i stykker. Ved at give et fradrag eller fjerne moms på reparationer, bliver det billigere at få repareret tøjet. Samtidig bliver der skabt flere jobs i reparationsbranchen.
♻️ Stil krav om genbrug af tøj og tekstiler i det offentlige. Mange kommuner og regioner mangler fokus på bæredygtighed i det offentlige indkøb. Der er et stort potentiale i at det offentlige viser vejen for cirkulær økonomi, eksempelvis ved at stille krav til genbrug, levetid, reparationsservices og ved at købe services frem for nye produkter.
🔍 Forskning i tekstilers holdbarhed. Der er behov for mere viden om, hvordan tekstilsektoren kan blive bæredygtig. Der bør blandt andet forskes i cirkulære produktdesign, forretningsmodeller og produktionsprocesser. Der er desuden behov for mere viden om, hvor længe tøjet holder, eksempelvis gennem forsøg med datomærkning med henblik på at kunne stille krav om, at der angives en “cost per use-pris”.
Læs meget mere om anbefalingerne og vores holdning til tekstil lige her.
Vær med i kampen mod overproduktion
- for naturen, miljøet og klimaets skyld
